Fugle i formation sparer energi
Ligesom cykelrytterne sparer kræfter ved at ligge på hjul efter de forankørende, sparer gæssene på kræfterne ved at flyve i formation

Gæs i V-formation har bedre odds i den kolde tid end gæs, der flyver alene. (Foto: Morten D.D. Hansen)

Gæs i V-formation har bedre odds i den kolde tid end gæs, der flyver alene. (Foto: Morten D.D. Hansen)

Vi kender det fra os selv. På cykel i modvind kan det føles godt at 'ligge på hjul' – det sparer på kræfterne at falde ind bag den, der kører foran. Det har fuglene også luret (eller måske er det omvendt!)

Især om vinteren kan man se store flokke af gæs flyve hen over himlen i V-formation eller på linje.

Gæssene i V-formationen får alle den samme energimæssige besparelse, hvilket ikke er tilfældet, når de flyver på linje. Sjovt nok gælder det også den fugl, der flyver forrest!

Godt at være flokdyr

Når fuglene slår vingerne nedad, opstår der nemlig opdrift på ydersiden af vingespidserne. Det betyder, at alle fugle i et optimalt V ligger i et opdriftsfelt, og det forstår selv en uerfaren gås at udnytte.

Og V-formation er noget, der batter. En fugl, der flyver i formation med 25 andre, kan flyve 70 procent længere på samme mængde energi sammenlignet med en fugl på solotur.

På en årstid, hvor føden er knap, og kulden kan udfordre energireserverne, har gæs i flok væsentligt bedre odds end dem, der flyver alene.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.