Buske og træer har for længst mistet bladene og står nøgne i vinterkulden.
På pilebuskenes grenspidser kan man dog stadig finde små samlinger af blade. De sidder tæt og ligner roser, deraf navnet pilerose eller det lidt mere eksotiske Skagenrose, fordi man finder samme fænomen på gråris og krybende pil ved blandt andet Skagen.
Det er myggen, der snylter
Pilerosen er en galle og er altså en misvækst. Den dannes af en lille, uanselig galmyg, pilerose-galmyggen, der tidligt på året lægger sine æg i skudspidserne. Galmyggen er et lille insekt på typisk to til tre millimeter.
Den orangefarvede larve udskiller nogle kemiske stoffer, der får skuddets normale længdevækst til at gå i stå og i stedet krympe og krølle skuddet, så bladene danner en kompakt 'rose', en såkaldt galle. Her lever larven et beskyttet ungdomsliv.
I løbet af efteråret forpupper larven sig i gallen, hvor den overvintrer. Til forskel fra værtsbuskens normale blade falder gallernes blade ikke af om efteråret, men tørrer ind til dekorative Skagenroser, der pynter i de bladløse kroner.
