MYTE: Har kolonifortid betydning for dansk udviklingsbistand?
Var Danmark en kolonimagt? Og har det spørgsmål betydning for Danmarks måde at administrere sin u-landsbistand på?
vestindien_slaveri_jomfruøerne_de_dansk_vestindiske_øer_kolonisering_slaver_trekantshandel

Christiansværn Fort i Christiansted på St. Croix, den tidligere hovedstad for De Danske Vestindiske Øer. (Foto: Shutterstock)

Christiansværn Fort i Christiansted på St. Croix, den tidligere hovedstad for De Danske Vestindiske Øer. (Foto: Shutterstock)

Efter at Grønland valgte selvstyre ved en folkeafstemning i 2008, kom der pludselig meget fokus på den danske kolonifortid.

Dansk Vestindien


Læs mere om Dansk Vestindien på Videnskab.dk’s  tema-site om 'De Dansk Vestindiske Øer'.

Her finder du et bredt udvalg af artikler om dansk kolonihistorie, slaveri og overdragelsen af øerne til USA.

Men det har tidligere været udbredt - og understreget i litteraturen om dansk udviklingsbistand, at Danmarks bistand i modsætning til mange andre landes er kendetegnet ved ikke at have en kolonifortid.

Man må her formode, at fortalere for dette har en opfattelse af, at Danmarks kolonihistorie ikke har haft relevans for udformningen af dansk udviklingsbistand.

Påstanden står oftest uden sammenligning. Men den uudtalte sammenligning er sandsynligvis lande som Holland, Storbritannien og Frankrig hvor kolonifortiden har en umiddelbar betydning for disse landes senere udviklings- og bistandspolitik.

På trods af, at disse tre landes kolonihistorier adskiller sig på væsentlige punkter, har de nogle fællestræk. Især den storstilede oversøiske kolonisering af større områder i Asien, Afrika og Sydamerika helt op til efter 1945.

Danmarks kolonihistorie i Afrika, Asien og Det Caribiske Hav var begrænset til mindre kystområder eller øer og ophørte inden 2. verdenskrig.

LÆS OGSÅ: MYTE: Er Den Lille Havfrue et dansk nationalsymbol?

Brugte eksisterende netværk og erfaringer

Der er ingen tvivl om, at Danmarks kolonifortid havde en anden, mindre og ofte mere indirekte karakter end for eksempel Storbritanniens og Frankrigs. Men at hævde, at Danmarks udviklingsbistand kendetegnes ved, at Danmark ikke har været et kolonirige, er problematisk.

Nogle af de punkter, hvor andre kolonimagter trækker på deres fortid, er ved valget af modtagerlande blandt tidligere kolonier og valget af udviklingsbistandsadministratorer blandt de embedsmænd, der tidligere havde administreret kolonierne i ministerier såvel som i felten.

Dette er ikke ensbetydende med, at de ukritisk kopierede eller videreførte kolonipraksis til udviklingsbistanden.

Men de netværk og erfaringer, der blev brugt i kolonitiden har været udgangspunktet for udarbejdelsen af en udviklingsbistandspraksis.

Henri Konow (1862-1939), dansk viceadmiral, uden-rigsminister, minister for den kongelige flåde og sidste guvernør af De Danske Vestindiske Øer. (Foto: Peter Elfelt (1866–1931), Det Kongelige Bibliotek, København)

Med hensyn til landevalg valgte Danmark Ghana og Indien blandt sine første modtagerlande.

I begge tilfælde uden tvivl delvist som udtryk for dansk missionærvirksomhedshistorie og fordi mange andre lande havde interesser i samme lande.

LÆS OGSÅ: MYTE: Forærede Hækkerup Nordsøolien væk i en brandert?

Grønlandsadministration som forbillede

Langt mere betydningsfuldt var det gennemgribende personsammenfald imidlertid:

De nyvalgte embedsmænd, der skulle administrere den danske bistand, havde for manges vedkommende en fortid i administrationen af Grønland.

Nogle forbindelser til Grønland nævnes i bogen 'Idealer og Realiteter: Dansk udviklingspolitiks historie 1945 - 2005' (C.F. Bach, T.B. Olesen, O. Feldbæk, N. Petersen, 2008).

Og i Martin Paldams 'Dansk Ulandshjælp: Altruismens politiske økonomi' (1997) fremstiller han den danske kolonialisme i Grønland som en central del i udviklingen og udformningen af dansk udviklingsbistandshistorie.

Den grønlandske erfaring bidrog til, at dansk kolonihistorie i mange henseender blev inspirationen - hvis ikke decideret forbillede - for dansk udviklingsbistands daglige ledelse, kontakt og praktiske kommunikation.

Afspejler Danmarks selvforståelse

Mere interessant er det måske, at netop mytens gennemslagskraft i forhold til opfattelsen af, at Danmarks kolonifortid ikke har været relevant i forhold til dansk udviklingsbistand, afspejler Danmarks selvforståelse.

Og dermed både det image, som Danmark har formået at skabe omkring sin kolonifortid, hvor det ofte hævdes, at Danmark var et foregangsland med hensyn til forholdet mellem koloni og kolonimagt, og omkring sin udviklingsbistand.

Lavet i samarbejde med danmarkshistorien.dk.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk