Underjordisk hav på Saturns måne styrker troen på liv i rummet
Månen Enceladus kan være det mest lovende sted at lede efter liv i solsystemet. Det viser en ny undersøgelse af månens indre.

Sådan ser Saturns måne Enceladus måske ud inden i, hvis de seneste resultater fra rumsonden Cassini stemmer. Ved månens sydpol, hvor også kryovulkaner sprutter med blandt andet vand, er der et hav under 30 til 40 kilometer med is. (Foto: NASA/JPL)

Sådan ser Saturns måne Enceladus måske ud inden i, hvis de seneste resultater fra rumsonden Cassini stemmer. Ved månens sydpol, hvor også kryovulkaner sprutter med blandt andet vand, er der et hav under 30 til 40 kilometer med is. (Foto: NASA/JPL)

 

Der er kendt, at der var vand på den lille måne Enceladus ved Saturn. Allerede i 2005 tog rumsonden Cassini billeder af, hvordan vand og organiske forbindelser spruttede ud gennem sprækker i overfladen nær månens sydpol.

Nu har forskere brugt rumsonden på en ny måde for at vise, at der højest sandsynlig er et flydende hav under denhårde overflade af Enceladus.

Det styrker troen på, at der kan være liv på den lille måne, som bevæger sig forholdsvis tæt på ringplaneten Saturn.

Ifølge en netop publiceret artikel i det videnskabelige tidsskrift Science er der et islag på 30 til 40 kilometer over selve havet, som kan være omkring ti kilometer dybt. 

Forskere målte frekvenser fra rumsonden

Denne gang er det ikke kameraer, men selve rumsonden, der har leveret afsløringerne. Forskerne har målt, hvordan tyngdekraften fra månen har påvirket Cassinis bane under tre tætte passager, omkring 100 kilometer over overfladen.

Det er en præstation i sig selv. Forskerne har brugt radiosignalet fra rumsonden, og målt på frekvensen eller svingningstallet, den udsender.

Svingningstallet vil nemlig variere med rumsondens hastighed, målt langs en linje fra Jorden til sonden.

Hvis sonden øger hastigheden væk fra jorden, vil svingningstallet dale lidt, omtrent som når lyden fra en ambulance dæmper sig, når den passerer og fjerner sig.

Cassini-sonden og planeten Saturn med sine ringe. (Illustrasjon: NASA)

Hastighedsændringerne, som blev forårsaget af tyngdekraften fra Enceladus, drejede sig kun om nogle millimeter i sekundet.

Saturn holder havet flydende

Forskerne måtte også fjerne andre fejlkilder, der påvirkede farten. Eksempler på sådanne fejlkilder var trykket på rumsonden fra de svage solstråler ved Saturns måne og opbremsningen fra den tynde atmosfære rundt om månen. 

Da forskerne havde skilt fejlene fra, fandt de ud af, at noget stort og tungt med forholdsvis større tyngdekraft end andre steder på månen måtte befinde sig under sydpolen.

Det store og tunge er altså højest sandsynlig flydende vand.

Hvad det er, der holder vandet varmt nok til, at det er i flydende form, er ikke sikkert. En forklaring kan imidlertid være, at tyngdefeltet fra moderplaneten, gaskæmpen Saturn, tilfører månen energi i form af tidevandskræfter.

På jagt efter liv

I 2011 udpegede forskere ved NASA Encelauds som det mest beboelige sted for liv i solsystemet udover Jorden. Jupiters måne Europa, der også har et hav, får formentlig også snart besøg af endnu en rumsonde.

Forberedelserne til sådan en ekspedition er i gang i år og kan føre til, at en lille rumsonde ved navn Europa Clipper vil passere nær månen om nogle år. Sidste år i december så forskere også noget, der kan være kryovulkaner på månen Europa. Derfor er også denne måne aktuel for nærmere undersøgelser.

©forskning.no Oversat af Anna Bestle

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker