På et tidspunkt langt ude i menneskets fremtid kan vi ikke længere være på Jorden. Solen vil brænde ud, og måske har vi forinden brugt alle Jordens ressourcer op. Næste stop for menneskeheden må derfor være en planet i rummet.
Forskerne opdager hele tiden nye planeter, som minder om Jorden på den ene eller anden måde, men det er ikke sådan lige at flytte Jordens beboere ud på en anden planet. For det første skal vi have fundet ud af, hvordan vi kan rejse over så lange afstande, som rummet byder på – og så dukker næste spørgsmål op: Hvordan vi skal leve?
For eksempel byder Mars på en gennemsnitstemperatur på minus 60 grader celsius, næsten ingen atmosfære der beskytter mod stråling og en jord svarende til hawaiiansk vulkansk aske. Meget ugæstfrit.
Så hvordan skal vi forbedrede os selv på at leve sådan et sted?
Svaret er syntetisk biologi - i hvert fald ifølge Lisa Nip, der forsker ved Massachusetts Institute of Technology i USA.
»Med syntetisk biologi kan vi ændre generne i næsten alle organismer - om de er mikroskopiske eller ej. Ved hjælp af dette kan vi modificere vores fødevarer, vores brændstof og miljø - men vi kan også modificere os selv for at rette op på vores fysiske mangler og sikre vores overlevelse i rummet,« siger Lisa Nip i sin TED Talk.
(Video: TED Talk: Beacon Street, Lisa Nip.)
Når Lisa Nip siger, at vi skal modificere os selv, vores fødevarer, brændstof og miljøet omkring os, mener hun genmodificere.
Hun forklarer, at vi allerede i dag har en række afgrøder, som har undergået genmodificering og derfor har fået stemplet GMO – genmodificerede organismer. Vi skal også bruge GMO, hvis vi vil dyrke planter i rummet, siger Lisa Nip.
»Hvis vi nu antager, at planter kan gro på Mars uden adgang til Jordens næringsstoffer, så vil det første spørgsmål være, hvordan vi gør vores planter tolerante over for kulde - og dernæst hvordan vi gør dem modstandsdygtige over for tørke. De problemer har vi allerede løst,« siger hun og fortsætter:
»Ved at låne gener mod anti-frysning fra fisk og gener for tørkemodstand fra ris, har vi optimeret planter, der mangler disse gener. Vi kender dem her på Jorden som GMO-afgrøder, og vi har brug for dem for at være i stand til at brødføde hele verdens befolkning,« siger Lisa Nip.
Mennesket 2.0
Det er ikke kun vores planter, der skal under genmodificerings-kniven. Det skal vi også selv, hvis vi vil have større chancer for at overleve i rummet.
Lisa Nip fortæller i sin TED Talk, at vi i rummet skal beskytte os mod radioaktivstråling – især hvis vi er på en planet uden en atmosfære som f.eks. Mars.
I hendes optik kan vi enten bo under jorden, gå med store dragter eller barrikadere os bag tykke mure af bly. Men der er en anden mulighed.
»Vi har en bakterie på Jorden, der hedder Deinococcus radiodurans. Den er kendt for at modstå kulde, dehydrering, vakuum, syre og stråling. Vi er endnu ikke der, hvor vi har prøvet at sætte generne for dens anti-strålingseffekter ind i pattedyr, simpelthen fordi det ikke kun er ét enkelt gen, der styrer egenskaberne. Men jeg er helt sikker på, at det kun er et spørgsmål om tid. Og selv hvis vi kun får en brøkdel af dens evner, så vil det være meget bedre, end det vi allerede har, hvilket blot er melaninet i vores hud,« fortæller Lisa Nip.
Genmodificering rejser etiske dilemmaer
Men skal vi virkelig indsætte gener fra planter og bakterier i os selv for at kunne overleve i rummet?
»At bruge syntetisk biologi til at ændre genetikken i levende organismer – især vores egen – er ikke uden moralske og etiske dilemmaer. Vil genetiske ændringer i os selv gøre os mindre menneskelige? Men på den anden side, hvad er menneskelighed?« spørger Lisa Nip i sin TED Talk.
