Stjernernes fødeklinik fotograferet
Carina-tågen er det område på himlen, hvor nye stjerner fødes. Et nyt kortlægningsteleskop med et gigantisk digitalkamera har gjort det muligt at fotografere næsten hele den glødende stjernetåge på en gang

Med det nye superteleskop VST er det blevet muligt at fotografere næsten hele Carina-tågen, hvor stjernerne fødes. Dette billede blev taget med hjælp fra Chiles præsident, Sebastián Piñera. (Foto: ESO)

Med det nye superteleskop VST er det blevet muligt at fotografere næsten hele Carina-tågen, hvor stjernerne fødes. Dette billede blev taget med hjælp fra Chiles præsident, Sebastián Piñera. (Foto: ESO)

Endelig er det blevet muligt at fange næsten hele den imponerende Carina-tåge - stjernernes fødeklinik - i én optagelse. Et nyt billede viser den imponerende stjernetåge, der er det område i vores galakse, Mælkevejen, hvor nye stjerner fødes.

Energirigt ultraviolet lys fra de unge, varme stjerner påvirker tågens gasser og får dem til at gløde. De mørke områder er støv og gas, der blokerer for lyset.

Carina-tågen er et af de mest fremtrædende og oftest fotograferede objekter på den sydlige himmel.

Det har været motivet på mange tidligere billeder, men den glødende gassky er meget stor, og det er derfor vanskeligt for store teleskoper at studere mere end en lille del af tågen ad gangen. Men det er nu blevet muligt med kortlægningsteleskopet VST.

Tågen, der ligger cirka 7.500 lysår fra Jorden i retning mod det sydlige stjernebillede Carina (Kølen), indeholder en af de tungeste stjerner i Mælkevejen - Eta Carinae.

Astronomerne forventer, at Eta Carinae på et tidspunkt vil ende sit liv i en gigantisk eksplosion - en såkaldt supernova. Ud over Eta Carinae indeholder tågen flere andre tunge stjerner, der med deres energirige lys og kraftige stjernevinde (strømme af elektrisk ladede partikler) er med til at forme den store tåge.

Teleskopet står i Andesbjergene

Det nye, smukke portræt af Carina-tågen er optaget med kortlægningsteleskopet VST (VLT Survey Telescope), der står på Paranal-observatoriet i de chilenske Andesbjerge.

Paranal er hjemstedet for Europas superteleskop, Very Large Telescope (VLT), der består af fire gigantiske teleskoper, som hver har et hovedspejl på 8,2 meter. Både VLT og VST drives af det Europæiske Syd Observatorium (ESO), som også Danmark er medlem af.

VST er udstyret med et lyssamlende hovedspejl med en diameter på 2,6 meter og optager billeder med et gigantisk 268 megapixel-digitalkamera ved navn OmegaCAM. VST er det største teleskop i verden, der er designet til kun at kortlægge himlen i synligt lys.

Selv om VST har været i brug siden sommeren 2011, blev teleskopet først officielt indviet den 7. december, hvor det nye billede af Carina-tågen blev offentliggjort.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker