Sommerfugle flyver 3.500 kilometer efter kompas
Monark-sommerfugle flyver fra Canada til Mexico med kun et indre kompas og landskabet til at hjælpe dem i mål. Dansk forskning forklarer for første gang hvordan.

Monark-sommerfugle præsterer en af naturens mest mirakuløse rejser. Om efteråret drager de sydpå fra Canada til Mexico. En rejse på hele 3.500 kilometer. Undervejs og i Mexico samles de i store grupper, der kan dække hele træer. (Foto: Agunther)

Monark-sommerfugle præsterer en af naturens mest mirakuløse rejser. Om efteråret drager de sydpå fra Canada til Mexico. En rejse på hele 3.500 kilometer. Undervejs og i Mexico samles de i store grupper, der kan dække hele træer. (Foto: Agunther)

Monark-sommerfuglenes årlige vandring er en af naturens største mysterier og mirakler.

Når vinteren trækker ned over Canada og USA, flyver monark-sommerfuglene (Danaus plexippus) sydpå og overvintrer i en bjergkæde i Mexico svimlende 3.500 kilometer længere mod syd.

Her grupperer de sig i så store mængder, at de dækker hele træer med deres antal.

Sommerfugle havner i bedsteforældrenes yndlingstræer

Nu kan to danske forskere sammen med deres canadiske kolleger for første gang forklare, hvordan sommerfuglene overhovedet er i stand til at finde fra Canada til Mexico, når de ret beset ikke har den fjerneste idé om, hvor i verden de befinder sig.

»Sommerfuglene har et indre sol-kompas, der guider dem mod sydvest om efteråret. Samtidig følger monark-sommerfuglene en naturlig geografisk tragt, formet af Rocky Mountains mod vest og den Mexikanske Golf mod øst, og havner på den måde i præcis de samme træer, som blev besøgt af deres forfædre året før – fire til fem generationer tidligere.«

Fakta

I studiet har forskerne eftervist deres teorier om sommerfuglenes vandring ved hjælp af en specialdesignet flyvesimulator til sommerfugle, matematiske modeller og analyser af data fra mere af 50 års studier af genfund af ringmærkede fritflyvende sommerfugle.

»Det er helt vanvittigt, at så simpel en strategi overhovedet kan virke,« fortæller den danske professor Henrik Mouritsen fra Research Center for Neurosensory Sciences, University of Oldenburg.

Henrik Mouritsen og hans kolleger har netop publiceret deres resultater om monark-sommerfuglene i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Sommerfugle har ikke noget indre kort

Når sommerfuglene rejser sydpå mod Mexico om vinteren, har de aldrig før prøvet af migrere. De ved simpelthen ikke, hvor de er på vej hen, og hvad målet er.

Forskere har tidligere foreslået, at sommerfuglene benytter sig af et kompas og et nedarvet indre kort til at finde vej på den lange rejse.

Men det modbeviser de nye danske forskningsresultater til dels.

Denne flyvesimulator brugte forskerne til at bestemme sommerfuglenes flyveretning. Sommerfuglen hænger i en tynd tråd, mens en blid luftstrøm pustes op fra neden for at få sommerfuglen til at baske med vingerne. Derved kan forskerne observere, hvilken retning sommerfuglen flyver i time efter time. (Foto: Henrik Mouritsen)

»Vi kan soleklart afvise, at sommerfuglene følger et indre kort. Når vi flytter sommerfuglene 2.500 kilometer vestpå (fra Otario til Alberta), flyver de stadig i samme retning mod sydvest, som de oprindeligt ville have gjort, hvis de ikke var blevet flyttet. De korrigerer ikke retningen for at kompensere for forflytningen. Sommerfuglene har slet ingen idé om, hvor de er henne,« fortæller Henrik Mouritsen.

Sommerfugle i flyvesimulator

Til at studere sommerfuglenes flyveretning har Henrik Mouritsen og kollegaen professor Barrie Frost fra Queens University, Canada, udviklet en flyvesimulator, der gør dem i stand til at holde sommerfuglene fikseret ,så deres flyveretning kan måles time efter time.

Forsøget viste, at uanset hvor forskerne placerede sommerfuglene i Nordamerika, fløj de altid i den samme retning og ikke mod samme mål.

»Hvis sommerfuglene har et indre kort, burde det indvirke på sommerfuglenes flyveretning, når de er på vej i en retning, der aldrig vil få dem til Mexico,« siger Henrik Mouritsen. 

Sådan finder sommerfuglene vej

Når nu sommerfuglene ikke har noget indre kort, er de nødt til at finde en alternativ rutevejledning, hvis de vil finde frem til Mexico.

Fakta

Sommerfuglenes lange rejse sydpå er en flugt fra vinteren og det ustabile vejr i det nordlige Nordamerika.

Derfor tager sommerfuglene til Mexico og overvintrer i en bjergkæde, hvor temperaturen er meget mere stabil.

Temperaturen i bjergkæden er mellem nul og fem grader, hvilket passer sommerfuglene ganske glimrende, da de ikke kan tåle frostgrader i længere tid.

Når vinteren ender, flyver sommerfuglene nordpå igen til den nordamerikanske sommer, der frister med store mængder mad og færre fjender.

Således får sommerfuglene det bedste af to verdener.

Her viser den nye forskning, at geografien rækker sommerfuglene en hjælpende hånd.

Fra Canada til Mexico former Atlanterhavet samt Det Caribiske Hav mod øst og Rocky Mountains mod vest en lang naturlig tragt, som sommerfuglene følger hele vejen til deres vinterresidens.

»Det er så smart, at sommerfuglene ikke bryder sig om at flyve over hverken vand eller bjerge. Det betyder, at så længe de har retningen nogenlunde korrekt - hvilket vil sige sydvest i efteråret – vil de enten følge USA's østkyst eller Rocky Mountains, indtil de når deres overvintringsdestination i de transmexikanske bjerge, der strækker sig på tværs af hele Mexico.«

»De har med andre ord slet ikke brug for noget kort for at finde vej,« siger Henrik Mouritsen.

Når sommerfuglene drager nordpå efter overvintringen i Mexico, er de langt mindre præcise i deres retning. Derfor spreder de sig ud over hele Nordamerika.

 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk