Solen mistænkt for at være komet-tyv
De fleste kometer i Solsystemet kan være ’stjålet’ fra andre stjerner, viser ny computermodel.

Solsystemets kometer er måske ikke vores egne. Solen kan have været på rov hos dens naboer tidligt i universets skabelse.(Illustration: NASA)

Solsystemets kometer er måske ikke vores egne. Solen kan have været på rov hos dens naboer tidligt i universets skabelse.(Illustration: NASA)

Nye simulationer antyder, at vores sol var en grådig krabat i det tidlige univers. Den snuppede nemlig givetvis kometer fra dens mindre og dermed tyngdekraftssvage naboer.

Det beretter naturenews på baggrund af et studie udført af et forskerhold ved Southwest Research Institute i Boulder, USA.

Studiets formål var at undersøge årsagen til den store overflod af kometer i den yderste del af Solsystemet.

Hvem mangler 394 mia. kometer?

Kometerne i vores solsystem befinder sig for det meste mellem 5.000 og 100.000 gange så langt væk fra Solen som Jorden i et område kaldet Oortskyen. Nogle passerer dog af og til forbi det indre Solsystem som for eksempel Halleys komet.

En indflydelsesrig model for, hvordan Solsystemet blev dannet, forudsiger, at omkring seks milliarder kometer i Oortskyen er 'af egen avl'. Men ifølge naturenews estimerer nogle astronomer, at der findes omkring 400 milliarder kometer, og den forskel har indtil videre været umulig at forklare.

Det nye studie viser, at de mange kometer kan være dannet omkring andre stjerner først.

Fakta

OM KOMETER

Kometer er små himmellegemer af is og støv, der bevæger sig i stærkt elliptiske baner om Solen. Kometerne stammer fra de yderste dele af Solsystemet, langt væk på den anden side af den yderste planet Pluto, antageligvis fra en sfærisk sky kaldet Oortskyen cirka en tredjedel af vejen til den nærmeste stjerne, α-Centauri. Eksistensen af Oortskyen er dog ikke blevet bekræftet ved direkte observationer.

Da gas, støv og is begyndte at samle sig i kometer omkring, hvad naturenews beskriver som 'gravitationelle dansepartnere', har vores sol muligvis været stor nok til at tilluske sig nogle af nabostjernens.

Ingen ny teori

Teorien om, at mange af kometerne er tyvegods, er ikke ny. I 1990 konkluderede et forskningsprojekt dog, at Solen ikke var stærk nok til at hive kometerne til sig, men siden er computermodellerne blevet forbedret.

Den nye model tager udgangspunkt i dannelsen af stjerner i en stellar klynge. Den viser, at efter cirka tre millioner år begynder kometerne at finde deres bane omkring stjernerne, samtidig med at de forskellige solsystemer bliver udskilt fra hinanden.

I den efterfølgende periode viser modellen, at Solen er i stand til at tiltrække nok kometer fra forbipasserende stjerner til at forklare det høje antal i Solsystemet i dag.

Modellen er dog behæftet med stor usikkerhed, og flere astronomer påpeger over for naturenews, at det stadig ikke er utænkeligt, at alle kometerne faktisk er dannet inden for Solsystemets egen rækkevidde.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort online af tidsskriftet Science.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk