Sekretærfugl sparker med fem gange sin egen vægt
Når en sekretærfugl sparker en slange i hovedet med dens ranglede ben, sker det med fem gange dens egen vægt på én hundrededel af et sekund. Det har et hold forskere fra University of London fundet ud af.

Forskere fra London har målt, hvor kraftigt en mandlig sekretærfugl sparker til en gummislange. Fuglen bruger en kraft, der er fem gange dens egen vægt på en tiendedel af den tid, det tager at blinke med øjnene. Det skriver bbc.com.

Mere konkret var kraften, der blev genereret af fuglens spark, 195 Newtons. Det er nok til at slå en slange ihjel ved et enkelt spark, og fuglen kan gøre det på blot 15 millisekunder.

Se det dødelige spark i videoen ovenfor, der er 30 sekunder lang, men kun viser halvandet sekund virkelig tid.

Kæmpe kraft fra stillestående dyr

Sekretærfuglen, der også hedder Madeleine, er blevet trænet til at angribe en gummislange, da slanger er en af fuglens livretter ude i naturen. Forskergruppen placerede skjulte måle-plader under kunstigt græs og trak gummislangen rundt hen over de skjulte plader, der målte kraften i fuglens spark.

»Normalt, når man måler et dyrs kraft på denne måde, bevæger hele dyret sig mod byttet. Men sekretærfuglen står stille, og hele kraften kommer fra ét enkelt ben. Det er en kæmpe kraft at levere med et statisk spark,« siger Steve Portugal, dyrepsykolog på University of London til BBC.

Sekretærfugle lever i Afrika og bliver omkring 1,4 meter høje.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.


Det sker