Sådan redder vi verden fra en klima-katastrofe
Biologer skal samle sig i globale forskningsgrupper for at finde løsninger på fremtidens problemer for dyr og planter på grund af det skiftende klima. Det mener forskere fra Københavns Universitet.

Hvis verdens dyre- og planteliv skal overleve fremtidens klimaændringer, er det vigtigt at forskere samler deres kræfter i store forskningssamarbejder, mener forskere fra Københavns Universitet. (Foto: Colourbox)

Hvis verdens dyre- og planteliv skal overleve fremtidens klimaændringer, er det vigtigt at forskere samler deres kræfter i store forskningssamarbejder, mener forskere fra Københavns Universitet. (Foto: Colourbox)

 

Biologer over hele verden skal forenes i en samlet indsats for at forstå, hvordan klimaet påvirker Jordens dyre- og planteliv. Kun på den måde kan vi forebygge permanente skader på miljøet. Det mener lektor i biologi David Nogués-Bravo fra Københavns Universitets biologiske institut.

David Nogués-Bravo har sammen med den anerkendte professor Carsten Rahbek fra samme institut netop offentliggjort en artikel i det velansete videnskabelige tidsskrift Science. Artiklen peger på problemer og løsninger i den nuværende tilgang til forskningen på klimaområdet.

»Vi er nødt til at ændre på den måde, forskere arbejder sammen på. For at forstå klimaændringernes indflydelse på miljøet i fremtiden, er det nødvendigt, at videnskabsfolk over hele verden samarbejder som en enhed. Hvis det ikke kommer til at ske snarest muligt, er jeg bange for, at vi for sent opdager, hvordan biodiversiteten på Jorden kan reddes,« fortæller David Nogués-Bravo.

Forskningen er spredt i små enheder

På nuværende tidspunkt er forskning i klimaets indflydelse på miljøet styret decentralt. Det vil sige, at små forskningsgrupper får penge fra små fonde og bedriver forskning i det små.

Samtidig er det op til den enkelte forskningsgruppe at definere deres måde og metode til at kigge på klimapåvirkningerne.

»Med den nuværende tilgang til forskningen oplever vi, at vores resultater er forskellige og ikke kan sammenlignes. Det sker, fordi vores tilgange er forskellige. Nogle kigger på fysiologi, mens andre kigger på interaktioner mellem arter,« fortæller David Nogués-Bravo.

Forskningen på området er usammenhængende, og det er meget svært at danne sig et overblik over problemet og problemets omfang. Derved er det også umuligt at anvise løsninger til, hvordan vi redder dyrene og planterne på vores lille planet.

Globale konsortier bør uddele penge fra centralt hold

Det er meget svært at se, hvilken sammenhæng der er mellem fysiologiske skader på fisk, der oplever temperaturstigninger på 1 grad i havet vest for Grønland og kuldioxids indflydelse på biodiversiteten i koralrevene i Australien.

Begge forskningsområder er relevante for at forstå, hvordan arter tilpasser sig ændringer i klima og miljø, men der er ingen sammenhæng mellem dem, der gør forskere i stand til at fortælle noget om, hvordan fremtiden kommer til at forme sig.

»Forskning i biologi er baseret på individuelle bevillinger. Hvis vi skal gøre os håb for fremtiden, bør der indledningsvist ske en ændring, i den måde bevillinger bliver uddelt på. Jeg foreslår, at man etablerer globale konsortier, der strømligner retningen for forskningen, så den bliver lavet ud fra samme præmis og forståelse,« siger David Nogués-Bravo.

Fysikken viser vejen

Der er allerede videnskabelige områder, der har fundet sammen omkring en mere koordineret forskning.

Jeg er sikker på at vi kan øge vores viden omkring klimaændringerne markant, for de samme penge vi benytter i dag.

David Nogués-Bravo

Tag for eksempel CERN i Schweiz. CERN har formået at samle nogle af de bedste forskere fra hele verden i en indsats for at belyse centrale områder inden for astronomi og partikelfysik.

Resultaterne fra CERN taler for sig selv. Herfra er der kommet nogle af de mest banebrydende forståelser af universet og fysikken - netop fordi forskerne arbejder sammen.

Senest på CERN's imponerende resultatliste er opdagelsen af partikler, der måske kan rejse hurtigere end lyset. Det opdagelse var aldrig gjort, hvis der ikke var sket en koordineret indsat og samlet økonomisk bevilling til etableringen af det meget omkostningstunge CERN.

På samme måde som fysikerne og astronomerne på CERN, bør biologerne også gå sammen omkring belysningen at det store klimaspørgsmål.

»Forestil dig, at vi koordinerer forskningen i et globalt konsortium. På den måde kunne vi kigge på 1000 forskellige økosystemer samtidig og på den samme måde. Resultaterne kunne sammenlignes, og på den måde ville vi få det mest komplette overblik over problemets størrelse. Herefter kan vi kigge på løsninger,« siger David Nogués-Bravo.

Der er problemer, der skal løses først

Før et konsortium kan etableres, er der helt konkrete problemer, der skal løses.

Kreditering af resultater er meget vigtige for forskere, og hvorledes de individuelle biologer skal krediteres for deres arbejde i den store sammenhæng skal ligge fast.

Et andet problem er bevillingerne, som skal samles i ét styrende organ, der udstikker retningen for forskningen og bevilger finanser derefter.

»Jeg er sikker på at vi kan øge vores viden omkring klimaændringerne markant, for de samme penge vi benytter i dag. På nuværende tidspunkt foregår der pilotprojekter, som forsøger at koordinere forskningen inden for klimaændringernes indflydelse på bjergregioners biodiversitet, og resultaterne er fornuftige. Nu er det på tide, at vi bringer dette og andre projekter op på global skala,« foreslår David Nogués-Bravo.

Forhåbningen er, at indsatsen kan blive samlet inden for de næste fem til ti år. Efterfølgende vil verden stå med en langt bedre forståelse af, hvordan vi kan modvirke den skadelige indvirkning af klimaforandringerne på miljøet.

David Nogués-Bravo håber, at artiklen i Science er det første skridt i den rigtige retning.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker