Sådan finder havskildpadder vej
Endelig har forskere fundet ud af, hvordan en havskildpadde navigerer i det åbne hav. Opdagelsen kan være nyttig for fremtidens navigationsteknologi.

Den uægte karette kan blive op til 2 meter lang og vejer cirka 135 kg. (Foto: ukanda)

Den uægte karette kan blive op til 2 meter lang og vejer cirka 135 kg. (Foto: ukanda)

Den stor havskildpadde Caretta caretta, der på dansk hedder uægte karette, tilbagelægger tusindvis af kilometer fra den klækkes, til den kommer tilbage til sin hjemstrand for at lægge æg.

Denne rejse følger en fast rute, men hvordan den finder vej uden nogen synlige mærker at navigere efter, har hidtil været et mysterie.

Nu mener forskere fra University of North Carolina imidlertid at have fundet svaret. Den uægte karette bruger ikke bare et, men to magnetiske pejlemærker for at finde vej.

Skildpadden kan nemlig mærke styrken af jordens magnetiske felt, men også magnetfeltets vinkel i forhold til Jordens overflade på forskellige steder. Sammen angiver disse to forhold, hvor skildpadden er på nord-syd-aksen såvel som øst-vest-aksen.

Havskildpaddens styrke + intensitet = position

Jorden har et magnetisk felt, som bliver stærkere og stærkere jo tættere man kommer på polerne. Desuden har det forskellige vinkler i forhold til Jorden. Magnetfeltet går parallelt med Jorden langs ækvator, mens det går lige ned mod Jordens indre ved polerne.

Det er velkendt, at skildpadder kan bruge disse forhold til at bestemme, hvor langt de er mod syd eller nord.

Men hvordan finder de ud af, hvor langt mod øst eller vest, de er? For vinklen og magnetfeltets styrke er den samme i for eksempel Stillehavet og Det Indiske Ocean, så længe de to punkter ligger lige langt mod nord.

Det er der imidlertid råd for, og den uægte karette har fundet løsningen. Og den kan mærke det, så snart den dypper lufferne i vandet.

Både magnetfeltets vinkel og styrke varierer nemlig en lille smule i forskellige områder af verden, og det er denne variation, som skildpadden formår at opfange.

Havskildpadder valgte den rigtige rute i bassin

Forskerne testede dette ved at påvirke nyudklækkede karetter med magnetiske felter i et rundt bassin. Magnetfelterne svarede til forskellige punkter på Jorden, som ligger på samme breddegrad, men forskellige længdegrader.

Det var altså to områder, som lå præcist lige langt nord for ækvator, men på hver sin side af Atlanterhavet.

Og i begge tilfælde valgte de unge skildpadder den retning i bassinet, som passer med den migrationsrute, de ville have fulgt i naturen.

De skildpadder, som troede, de befandt sig i nærheden af Puerto Rico i den vestlige side af Atlanterhavet, svømmede mod øst. Det modsatte var tilfældet, når de troede, at de var på den østlige side af havet, ved Kap Verde ud for Afrika.

Resultaterne blev publiceret for nylig i tidsskriftet Current Biology.

Til hjælp, hvis satellitterne svigter?

Denne opdagelse kan vise sig nyttig i hjælpen og beskyttelsen af denne og andre havskildpaddearter, siger Kenneth Lohmann, som er leder af det laboratorium, hvor forsøget blev foretaget, i en pressemeddelelse.

Det kan også potentielt hjælpe mennesker på havet i fremtiden.

»Der kan jo opstå situationer, hvor man ikke har adgang til satellitteknologi,« siger Nathan Putman, der er hovedforfatter på studiet, til BBC.

»I sådanne tilfælde kan evnen til at kortlægge Jordens magnetiske felt mere nøjagtigt være ganske nyttig,« siger han.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk