Så er det officielt: T. rex var et glubsk rovdyr, ikke ådselæder
En Tyrannosaurus rex-tand kilet fast i halen på et byttedyr afliver teorien om, at den store dinosaurus var ådselsæder.

En årelang palæontologi-debat kan være slut: Forskere mener, at de har fundet afgørende bevis for, at Tyrannosaurus rex dræbte sit eget bytte. (Foto: LiveScience/Robert DePalma)

En årelang palæontologi-debat kan være slut: Forskere mener, at de har fundet afgørende bevis for, at Tyrannosaurus rex dræbte sit eget bytte. (Foto: LiveScience/Robert DePalma)

Tyrannosaurus rex havde det mest kraftige bid, som nogensinde har eksisteret blandt landlevende rovdyr, og det kæmpestore dyr kunne løbe op til 40 kilometer i timen. Det er ikke svært at forestille sig den enorme dinosaurus som en frygtindgydende jæger.

Alligevel har flere dinosaurforskere hævdet, at T. rex var ådselsæder og kun spiste selvdøde byttedyr eller andres jagtrester. Definitive beviser den ene eller den anden vej er svære at finde i dag, når du kun har 65 millioner år gamle ben at gå efter.

Nogle gange er forskerne dog heldige:

Et fossil efter en hadrosaurus, en planteædende dinosaur, er dukket op med dele af en T. rex-tand kilet fast mellem to ryghvirvler i halen. Det opsigtvækkende er, at knoglen rundt om tanden er vokset.

T. rex’en har altså bidt hadrosaurussen i halen, men planteæderen har overlevet, er stukket af og såret har haft tid til at hele. En sådan scene er uforenelig med teorien om, at T. rex’en kun spiste ådsler, mener forskerne bag studiet.

»Hvis T. rex jagtede andre dinosaurer, er dette nøjagtigt sådan, et bevis for dette ville se ud,« kommenterer Nicholas Longrich, palæontolog ved Yale-universitetet til forskning.no.

Samme jagtteknik som løver

Tanden sidder fast mellem to hvirvler helt bag på planteæderens hale. Knoglevæksten rundt om såret har været god, og knogler kan ikke vokse, hvis dyret er dødt.

Det er svært at beregne, hvor længe hadrosaurussen levede, efter den var blevet bidt i halen, for hvor hurtigt knogler gror, kommer an på dyrets tilstand, størrelse og en hel række andre faktorer. Forskerne skriver alligevel, at den mindst har levet i nogle uger, og sandsynligvis i flere år, efter angrebet.

Forskerne finder paralleller mellem den historie, som tanden fortæller, og moderne jagtscener fra for eksempel den afrikanske savanne.

Løver og andre rovdyr har en tendens til at hoppe på dyr bagfra og forsøge at bide byttets rygrad over for at lamme det. Biddet i hadrosaurushalen er placeret nøjagtigt der, hvor man ville forvente et bid, hvis T. rex opførte sig som en løve.

Jægerforklaringen er mest sandsynlig

Palæontologen Robert DePalma II og hans kolleger, som er teamet bag studiet, skriver blandt andet, at vi nu har et ’endeligt bevis’ for jagtadfærd hos Tyrannosaurus rex.

Det er stærke ord i en videnskabelig artikel.

Hadrosaurussen levede på samme tid som Tyrannosaurus rex og ser ud til at have været et af dens byttedyr. Her er det et skelet fra Smithsonia Institute, samlet af B. Waterhouse Hawkins i 1868. (Foto: Lucas, Frederic Augustus)

Men også forskere kan – bevidst eller ubevidst – overse beviser for modstridende hypoteser i forhold til deres egne.

Findes der andre mulige tolkninger, som ikke har været inddraget i studiet?

»Den eneste anden forklaring, jeg kan forestille mig, er, at hadrosaurussen først brækkede halen og så døde senere. Så, mens T. rex spiste af den, bed den ind i det helede område og knækkede tanden af,« spekulerer han.

»Det er ikke umuligt, men for mig ser det ud til, at skaden er et direkte resultat af tanden. Jeg tror, at den mest sandsynlige forklaring er, at dyret blev angrebet af en T. rex og overlevede.«

Har aldrig kunnet lide ådselhypotesen

Nicholas Longrich fortæller, at palæontologerne ofte har fundet hadrosaurer med skader på halen.

»En af mine kolleger spekulerede på, om det var fordi, de gik og trampede hinanden på halen. Men måske er det en mere sandsynlig forklaring, at det er skader fra T. rex-angreb,« siger han.

Palæontologen siger, at han aldrig har haft den store fidus til ådselæderhypoteserne.

»I moderne økosystemer har vi fugle, for eksempel gribbe, som er ådselædere. Men de kan svæve, som gør, at de kan afdække enorme afstande uden at bruge en masse energi. T. rex kunne åbenbart ikke gøre det samme,« siger han.

Rovdyrhypotesen støttes desuden af det, vi ved om, hvordan andre dinosaurer levede deres liv.

»En del dinosaurer levede i flok. Det var ikke kun, fordi de var selskabssyge, men for at beskytte sig mod rovdyr. Pansrede dinosaurer, som Ankylosaurus, havde tykke hornplader og den eneste årsag til at udvikle sådanne er for at forhindre, at nogen spiser dig. Og Triceratops havde kraftige horn. Det betyder, at et dyr på størrelse med en elefant havde brug for våben for at kunne forsvare sig,« siger Nicholas Longrich.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.