Papegøjer løfter lidt af sløret for hvorfor vi bliver venstre- eller højrehåndede
Papegøjer, der griber med den venstre fod, giver forskerne et fingerpeg om, hvorfor vi mennesker er enten venstrehåndede eller højrehåndede.

Venstrehåndede Barack Obama underskriver et dokument i det ovale kontor, i marts 2009. Det anslås, at omkring én ud af ti mennesker i verden er venstrehåndede. (Foto: White House/ Pete Souza/ Wikimedia Commons)

Venstrehåndede Barack Obama underskriver et dokument i det ovale kontor, i marts 2009. Det anslås, at omkring én ud af ti mennesker i verden er venstrehåndede. (Foto: White House/ Pete Souza/ Wikimedia Commons)

At den ene hånd er så god til alt muligt, mens den anden ofte spiller andenviolin, kan måske forklares med, at vores forfædre på et tidspunkt skulle vælge én af dem til brugen af de vigtigste griberedskaber.

Hvorfor? Forestil dig en fugl, der står og ser på dig.

Fordi dens øjne sidder på hver sin side af hovedet, må fuglen dreje sig enten til den ene eller den anden side for bedst muligt at kunne se dig.

Når venstrehåndede, eller skal vi sige venstre-fodede, papegøjer skal gribe om noget, vender de sig på samme måde mod højre for at kunne se bedre. Det afslører ny australsk forskning.

Hvis vores forfædre også havde sideplacerede øjne, kan det måske forklare, hvorfor vi stadig i dag har en foretrukken hånd.

Det mener et hold forskere fra Macquarie University i Sydney, Australien.

Havde tydelig klo-præference

En hanfugl af arten Australsk kongeparakit i Narooma i New South Wales Australia. (Foto: Snowmanradio/Wikimedia Commons.)

Forskerne observerede over 300 australske papegøjer fra 13 forskellige arter, mens hver papegøje var i færd med at undersøge et potentielt spiseligt objekt  med foden.

Ligesom mennesker havde hver papegøje en klar præference for at anvende den ene fod frem for den anden til den type opgave.

Det var under denne systematiske fugleobservering, at forskere i 99 procent af tilfældene kunne se en sammenhæng mellem den måde, papegøjerne drejede hovedet for at se på genstanden, og den fod de brugte til at beskæftige sig med objektet.

De, der drejede hovedet til venstre, brugte deres højre fuglefod, mens de, der vendte næbet til højre, brugte deres venstre fod til opgaven.

Uanset om man er venstre- eller højrehåndet, tyder fugleforsøget på, at valget måske har en gammel oprindelse i sideplacerede øjne - mener i hvert fald de australske forskere.

(Fra forskning.no - oversat af Mette Damsgaard)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk