At den ene hånd er så god til alt muligt, mens den anden ofte spiller andenviolin, kan måske forklares med, at vores forfædre på et tidspunkt skulle vælge én af dem til brugen af de vigtigste griberedskaber.
Hvorfor? Forestil dig en fugl, der står og ser på dig.
Fordi dens øjne sidder på hver sin side af hovedet, må fuglen dreje sig enten til den ene eller den anden side for bedst muligt at kunne se dig.
Når venstrehåndede, eller skal vi sige venstre-fodede, papegøjer skal gribe om noget, vender de sig på samme måde mod højre for at kunne se bedre. Det afslører ny australsk forskning.
Hvis vores forfædre også havde sideplacerede øjne, kan det måske forklare, hvorfor vi stadig i dag har en foretrukken hånd.
Det mener et hold forskere fra Macquarie University i Sydney, Australien.
Havde tydelig klo-præference
Forskerne observerede over 300 australske papegøjer fra 13 forskellige arter, mens hver papegøje var i færd med at undersøge et potentielt spiseligt objekt med foden.
Ligesom mennesker havde hver papegøje en klar præference for at anvende den ene fod frem for den anden til den type opgave.
Det var under denne systematiske fugleobservering, at forskere i 99 procent af tilfældene kunne se en sammenhæng mellem den måde, papegøjerne drejede hovedet for at se på genstanden, og den fod de brugte til at beskæftige sig med objektet.
De, der drejede hovedet til venstre, brugte deres højre fuglefod, mens de, der vendte næbet til højre, brugte deres venstre fod til opgaven.
Uanset om man er venstre- eller højrehåndet, tyder fugleforsøget på, at valget måske har en gammel oprindelse i sideplacerede øjne - mener i hvert fald de australske forskere.
(Fra forskning.no - oversat af Mette Damsgaard)
