Orm åler sig ud af kroppen på en død edderkop
En lettere grotesk video af en lang orm, som åler sig ud af kroppen på en edderkop, er set af flere hundrede tusinde brugere på Youtube. »Fuldt ud muligt,« siger norsk biolog.

Videoen af en grotesk lang orm, som åler sig ud af kroppen på en edderkop, er på nuværende tidspunkt set af flere hundrede tusinde brugere på YouTube.

Brugeren 'baskwith', som har lagt videoen op, fortæller, at han sprayede og dræbte en edderkop, der dukkede op i hans værelse, og så kom denne fede orm ud af edderkoppen.

»WTF is this?«, eller »Hvad i h… er dette?« var det spørgsmål, brugeren stillede sig selv.

Ekstremt udbredt dyregruppe

Biolog Petter Bøckman ved Universitetet i Oslo bliver ikke overrasket, da han ser videoen.

»Dette er en af to dyregrupper, hårorm eller rundorm,« fortæller han til NRK.no.

»Dette er en ekstremt udbredt dyregruppe. Hvis andre dyr på jorden forsvandt, ville vi stadig kunne se omridset af jorden som et sløragtigt bølgende tæppe af rundorm, så talrige er de.«

Petter Bøckman holder på, at ormen er fra rundormfamilien Nermithidae, en lang rundorm som er i larvestadiet inde i diverse leddyr - også edderkopper. Efter at være brudt ud af edderkoppen lever ormen på egen hånd uden flere værter.

»Ormen er nok brudt ud af kroppen for at slippe væk fra det ubehagelige stof, sandsynligvis sæbe, som edderkoppen blev dræbt med. Det er derfor den vrider sig,« fortæller Petter Bøckman.

Et essentielt organ til sidst

Det ser fuldstændig surrealistisk ud, at en edderkop kan huse et så stort væsen i sit indre, men dette er fuldt ud muligt, ifølge Petter Bøckman.

»Edderkoppen er jo død og var nok større at se på, da den levede. Men når det så er sagt, så kan ormen have udgjort måske det halve af edderkoppens kropsvægt – eller mere,« forklarer Petter Bøckman.

»Det, der er lidt surt for leddyr, er, at de tåler ekstremt meget,« siger Petter Bøckman og nævner kakerlakker som eksempel, »Du kan skære hovedet af dem og de løber bare videre.«

Rundorme ved også, hvordan de kan få deres vært til at leve længst muligt.

Edderkoppens dage var talte

Ifølge Petter Bøckman begynder rundormene først at æde fedtet på dyret, derefter kønsorganerne, og så begynder de at æde ting, der er en del vigtigere.

Rundorme i edderkopper er ikke helt ulig skrækvæsenet i filmen 'Alien', ifølge biolog Petter Bøckman. Her ser vi Harry D. Stanton, der som Brett finder tegn på en 8. passager i filmen Alien. (Foto: Fox)

»Til sidst æder de essentielle organer som hjertet. Har du set filmen Alien? Det er der, vi er,« siger Petter Bøckman.

For dig, som ikke husker det: I Science Fiction-klassikeren ’Alien, den ottende passager’ fra 1979 samler en gruppe rumrejsende en ækel parasit op på en fremmed planet. Parasitten bryder igennem kroppen på værten i en af filmhistoriens mest uforglemmelige scener.

Edderkoppens dage var altså, uanset hvad, talte. Var den ikke blevet sprayet og dræbt, ville den snart være død af den alien, den havde på indersiden af kroppen.

»Dette var en døende edderkop. Det er muligt, at den ikke fik mad i sig længere, fordi rundormen kan have ædt dens tarmsystem,« siger Petter Bøckman.

Findes også hos mennesker

Vi mennesker slipper desværre heller ikke for sådanne parasitiske orme:

Petter Bøckman fortæller, at rundorme findes over alt, derfor kan vi regne med, at vi altid har dem i vores omgivelser. De findes på vores hud og inde i vores krop.

Blandt de rundorme, der trives hos os, er spoleorm, børneorm og trikin, som blandt andet kan overføres fra svinekød.

Alligevel synes Petter Bøckman ikke, at vi behøver bekymre os over dette. Vi mærker ikke noget til det.

Og desuden er der en fordel i Norge, når det gælder parasitter:

»Vi i Norge lever i et specielt land. Fordi det er så koldt her, har vi vældig få parasitter. Vi er ganske enkelt ikke vant til det normale parasitniveau,« siger Petter Bøckman.

Det er da noget at trøste sig med, når temperaturen kryber godt ned under de nul grader.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk