Nordlys opvarmer Saturn
Saturns polarlys blev observeret sidste år og analyse af dette data viser nu, at polarlyset opvarmer den store gasplanet.

I begyndelsen af 2014 udsendte Solen en række solstorme, der skabte smukt polarlys her på Jorden. Men Jorden er ikke det eneste sted i vores solsystem, hvor der findes polarlys.

Cassini-rumsonden der kredser rundt om Saturn har sammen med Hubble-rumteleskopet taget en række billeder af ringplaneten Saturns polarlys i mange forskellige bølgelængder af lys.

Polarlys skabes her på Jorden, når partikler, der er slynget ud fra Solen, rammer partiklerne der udgør Jordens atmosfære. Når dette sammenstød sker, udsendes der lys, som vi ser som nordlys.

De forskellige farver af nordlys skabes, når forskellige grundstoffer i atmosfæren bliver ramt.

Saturns polarlys er rødt og lilla

Ligeledes kan polarlys dannes på andre planeter og en af de planeter, hvor nordlyset forekommer ofte er solsystemets næststørste planet, Saturn.

Saturns polarlys blev observeret i periode mellem april og maj 2013. Denne polarlys-aktivitet blev skabt af solvinden, men det kan være svært at forudsige, hvornår der er polarlys på den store gasplanet. Polarlyset har en anderledes farvepalet på Saturn, med lys i røde og lilla farver.

Dette studie af Saturns polarlys blev ikke kun fortaget for at få nogle flotte billeder, men for at se om polarlyset kunne være grunden til, at Saturns atmosfære er varmere end forventet.

Med hjælp fra dette studie, der er det mest præcise af Saturns polarlys til data, viste det sig, at polarlyset rent faktisk opvarmer atmosfæren.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker