Nobelprisvinderne i kemi udviklede vild mikroskopi-teknik
Nobelprisen i kemi er netop uddelt til tre forskere, der tilsammen har udviklet et superopløsende mikroskop, som gør det lettere at observere organismer på nano-niveau. En velfortjent sejr, mener dansk forsker.

Her ses de tre vindere af årets nobelpris i kemi. Fra venstre:
Stefan W. Hell, William E. Moerner og Erik Betzig. (Foto: Wikimedia Commons/K. Lowder via Wikimedia Commons/Matt Staley/HHMI)

Her ses de tre vindere af årets nobelpris i kemi. Fra venstre: Stefan W. Hell, William E. Moerner og Erik Betzig. (Foto: Wikimedia Commons/K. Lowder via Wikimedia Commons/Matt Staley/HHMI)

Årets nobelprisvindere i kemi blev i dag præsenteret ved et pressemøde ved The Royal Swedish Academy of Sciences i Stockholm.

Det blev amerikaneren Erik Betzig fra Jannelia Farm Research Campus og Howard Huges Medical Institute, amerikaneren William E. Moerner fra Stanford University og tyskeren Stefan W. Hell fra Max Plank Institute for Biophysical Chemistry og German Cancer Research Center, som løb med prisen i år. 

De tre forskere vinder prisen for deres videreudvikling af det traditionelle mikroskop. Med deres nye såkaldte superopløsende flourescensmikroskop kan forskere observere levende organismer på nano-niveau, hvilket førhen ikke har været muligt. Det betyder i praksis, at man i biologisk, medicinsk  og nanoteknologisk forskning kan se og undersøge små cellestrukturer, som tidligere var umulige at observere.

Forskernes udviklede mikroskop anvender flourescerende lys i stedet for reflekteret lys, som gør det muligt at observere og få detaljerede billeder af levende celler. Førhen var det umuligt med de traditionelle elektronmikroskoper. 

Velfortjent sejr

Professor Bo Wegge Laursen fra Kemisk Institut på Københavns Universitet anvender netop den teknik, som de tre forskere vinder nobelprisen for,  i hans daglige arbejde, hvor han undersøger verdenen i nano-skala. Han mener, at det er meget velfortjent, at de tre forskere vinder årets nobelpris i kemi. 

»Når man tænker på, hvor vigtig mikroskopi er for al forskning på nanoniveau, er det et stort gennembrud, vi taler om. De tre forskere har brudt et dogme, for tidligere kunne man ikke se noget mindre end cirka 200 nanometer. Med superopløsnings-mikroskopi kan vi nu se detaljer ned til få nanometer.  Det er en meget vigtig opdagelse, fordi der foregår så mange ting i en celle på så lille skala, at vi tidligere ikke har kunne observere det,« siger han.

Klogere på mikroorganismer

På billedet ser man den tydelige forskel mellem de traditionelle mikroskopers observationsbilleder (venstre) og det nye mikroskops detaljerede billeder (højre) (Foto: skærmbillede)

Professor Bo Wegge Laursen forklarer, at det er langt fra de fleste mikroskoper som i dag anvender superopløsning, men at det bliver mere og mere almindeligt, og mikroskoper kan nu købes til forskningsbrug. 

»Man bruger teknikken til mange forskellige ting. Blandt andet til at forstå sygdomme og til at lokalisere proteiner og DNA-stumper. Teknikken gør, at vi kan lære meget mere om hvordan celler er opbygget og fungere på nanoskala« siger Bo Wegge Laursen

Du kan læse mere om vinderne af årets nobelpris i kemi på den officielle hjemmeside for nobelprisen. 

Lyt her til et interview med Stefan W. Hell, der fortæller hvordan det føles at vinde nobelprisen. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk