Amerikanske forskere har givet en mus en ny ringmuskel.
De melder således om at have fremstillet en indre lukkemuskel i anus på mus, som rent faktisk fungerer.
Det startede med en lille vævsprøve fra ringmusklen i et menneske. Glatte lukkemuskelceller blev isoleret, hvorefter de blev opformeret i laboratoriet, for så at blive placeret i lag i en ringform sammen med nerveceller fra mus.
»Vi har konstrueret en erstatningsringmuskel, som vi håber en dag vil komme mennesker til gode,« siger professor Khalil N. Bitar fra Wake Forest Baptist Medical Center i en pressemeddelelse.
Studiet er publiceret i det medicinske tidsskrift Gastroenterology.
Hele processen med at lave musklen tog seks uger.
Kroppen har mange ringmuskler
Der findes flere ringlignende muskler i menneskekroppen, hvis opgave er at forhindre fri passage gennem kroppens åbninger.
En befinder sig for eksempel mellem spiserøret og mavesækken, og en anden er den indre ringmuskel i anus, som forskerne nu har lavet deres egen version af.
Sidstnævnte er ofte svækket hos ældre samt hos en del kvinder, der har født. Konsekvensen kan være det, der kaldes anal inkontinens eller afføringsinkontinens.
»Mange mennesker holder sig fra sociale aktiviteter og prøver at skjule problemet for venner, familie og endda for deres egne læger,« siger Bitar.
Ifølge Norsk helseinformatikk, som rådgiver om sundhed, kan man godt blive behandlet for anal inkontinens med gode resultater.
Behandlingsmetoderne er dog forbundet med en del komplikationer, og der er ikke garanti for succes, skriver forskerne i deres pressemeddelelse.
Har stadig en række udfordringer foran sig
Bitar og kollegernes hovedmål er, at tage både muskel- og nerveceller fra en patient, opbygge den indre ringmuskel i laboratoriet og derefter implantere den i patienten igen.
»Vi har stadig en række udfordringer foran os, men vi har klaret en stor forhindring,« siger Bitar.
Blandt andet er der blevet manipuleret med musenes immunsystem, så det kører på lavt blus. Det forhindrer, at musene afviser den nye muskel.
Selv om Bitar og kollegerne er optimister, er det stadig kun et mindretal af alle museforsøg, som går videre til kliniske test på mennesker.
Og selv når det kommer så langt, er der stadig lang vej, før metoden kan blive aktuel i behandlingen af patienter.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
