MRSA: Forskere er på sporet af antibiotikaresistens
Hel-genomsekventering gør det muligt for forskere at følge resistente bakteriers færden fra mennesker til mennesker, fra dyr til mennesker og fra mennesker til dyr.

Forskere har brugt hel-genomsekventering til at afklare, om antibiotikaresistent stafylokokker har smittet fra mennesker til dyr eller fra dyr til mennesker. (Foto: Colourbox)

Methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA) er én blandt mange antibiotika-resistente bakterier, der truer folkesundheden.

Den er blandt andet involveret i flere betændelsestilstande, der er svære at helbrede.

MRSA har en evne til næsten ukritisk at hoppe fra mennesker til dyr og tilbage igen. Det gør dens smitte-færden svær at følge.

Nu har forskere fra blandt andet Statens Serum Institut brugt hel-genomsekventering (se faktaboks) til mere præcist at kortlægge smittespredning med MRSA fra dyr til mennesker.

Fakta

MRSA er betegnelse for en række bakteriestammer, der er resistente over for et eller flere antibiotika. MRSA er ansvarlig for flere betændelsestilstande i mennesker, der bliver sværere at helbrede på grund af antibiotikaresistensen.

Specielt hospitaler er meget opmærksomme på udbrud af MRSA, der kan være fatal for patienter med svækket immunforsvar eller patienter, der for nylig er blevet opereret.

Det kan på sigt give en bedre mulighed for at forhindre fremtidig smittespredning med resistente bakterier.

»Med hel-genomsekventering får vi en bedre forståelse for bakteriernes smitteveje. Den forståelse gør os bedre i stand til mere intelligent at sætte bekæmpelsesveje ind og forhindre spredning af resistente bakterier,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, Robert Leo Skov som, er overlæge og områdechef for Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The EMBO Journal.

Resistens i danske husdyr

I studiet har forskerne udnyttet potentialet i hel-genomsekventering på MRSA fundet i to danske husdyrbestande, der havde betændte sår.

Fakta

Antibiotikaresistens kan opstå i en bakterie på to forskellige måder:

1. Ved at bakterien får mutationer i et af de gener, hvor antibiotikummet binder til og sætter sit angreb ind. Derved bliver bakterien resistent.

2. Import af resistensgener fra andre bakterier, der har tidligere har udviklet resistens. Det er eksempelvis den måde, MRSA bliver resistente på.

Målet var at bruge hel-genomsekventering til at finde ud af:

  1. Om det var samme bakteriestamme, der havde smittet begge husdyrbestande
     
  2. Hvordan smitteforholdene  var mellem dyr og mennesker

Resultatet af hel-genomsekventeringen viste, at det var to forskellige bakteriestammer, der havde smittet de to bestande, og også  at menneskene på hver af de 2 gårde havde betændelse, som var forårsaget af samme MRSA, som den der var fundet hos dyrene.

På baggrund af antallet af mutationer i genomerne kunne forskerne samtidig konkludere, at smittevejen var fra dyr til mennesker og ikke den anden vej.

»Hel-genomsekventering giver os på den måde endnu et bevis for, at interaktion mellem dyr og mennesker kan give spredning af resistente bakterier,« siger Robert Leo Skov.

Specielt MRSA

Fakta

Hel-genomsekventering er en teknik, som forskere benytter til at sekventere hele organismens DNA. Derved kan forskerne opdage selv små genetiske forskelle mellem to bakterier af samme type. Disse forskelle skyldes mutationer, som opstår over tid.

Antallet af mutationsforskelle kan forskerne bruge til at afgøre eksempelvis, om en bakteriestamme har smittet fra dyr til mennesker eller fra mennesker til dyr.

Den undersøgte MRSA er i sig selv meget interessant.

Disse bakterier indeholder et gen for antibiotikaresistens, kaldet ’mecC’.

Dette gen, der først for nyligt er blevet beskrevet, giver forskerne udvidet mulighed for at lære mere om spredning af MRSA.

»MRSA med mecC er ikke særligt udbredt i hverken Danmark eller resten af verden. Derfor giver den os en mulighed for at følge spredning af denne type MRSA og notere ned, hver gang vi finder den. Det giver os en unik måde til at se på, hvordan sygdomsspredning udvikler sig. Det kan vi lære meget af,« forklarer Robert Leo Skov.

Forskerne kan også gå tilbage i tiden og se, hvordan MRSA med mecC har eksisteret i Danmark siden i hvert fald 1975, hvor den blev fundet hos en dansk patient med blodforgiftning. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.