Bærbare computere, mp3’ere, iPads… Vi slæber elektronik med os alle vegne.
Inde i computeren gemmer sig vores samlede arbejdsindsats, skolearbejde eller musikbibliotek. Men for at alle vores data ikke bare forsvinder ud af computeren igen, skal de holdes fast – de skal lagres. Det kan de eksempelvis blive via magnetisk lagring.
Magnetisk lagring vil sige, at det enkelte magnetkorn lagrer en enkelt information. Det siger sig selv, at det må kræve mange magnetkorn, og altså en anseelig størrelse magnet, for at en persons samlede mængde af dokumenter, musik og film kan fastholdes.
Men forskerne vil meget gerne lære at lave mindre harddiske, der til gengæld kan lagre meget mere data. Derfor forsker de blandt andet i såkaldte ’enkeltmolekylemagneter’.
Og det er inden for det område, en dansk studerende på Københavns Universitet har fået et bemærkelsesværdigt resultat, der åbner nye døre for enkeltmolekylemagnet-forskerne.
Enkeltmolekylemagneter er vejen frem
Enkeltmolekylemagneter er isolerede molekyler, der ikke er magneter, men som opfører sig som magneter.
\ Fakta
Kasper Steen Pedersens resultater blev for nylig offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Chemistry – A European Journal.
Kan man udnytte deres opførsel og bruge dem til datalagring, kan forskernes drømme om mere data på mindre plads realiseres.
»De her molekyler har måske 50 atomer, mens et magnetkorn har omkring en milliard. Så det giver naturligvis en pladsbesparelse,« fortæller Kasper Steen Pedersen, der er kemistuderende på Københavns Universitet.
Desværre er det ikke så nemt, som det lyder. Enkeltmolekylemagneterne virker nemlig kun, når der er iskoldt omkring dem. Så før forskerne får de genstridige molekyler til at fungere ved højere temperaturer, er der ikke udsigt til en mini-computer med plads til alle verdens film.
En smule tættere på datalagring i mindre format
Højere temperaturer er præcis det, Kasper Steen Pedersen arbejder på at få enkeltmolekylemagneter til at fungere ved. Han har nu vist, at ved at udskifte jern-atomer med de tungere metaller osmium og ruthenium kommer enkeltmolekylerne til at virke ved højere temperatur.
Temperaturhævningen er dog ikke det eneste, Kasper Steen Pedersen har fået ud af sine forsøg.
Han har også vist, at det er nødvendigt at være opmærksom på form, og ikke kun indhold, når man i laboratoriet bygger sine enkeltmolekylemagneter. Symmetri er nemlig vigtig for at opnå den ønskede magnetisme.
\ Fakta
Kasper Steen Pedersen byggede sine enkeltmolekylemagneter ved at sætte organiske molekyler rundt om metal-ioner, og så sætte metal-ionerne sammen med andre metal-ioner. Hver enkeltmolekylemagnet i hans forsøg indeholdt tre metal-ioner.
»Vi kan ikke gå ud og bygge en ny harddisk i morgen med denne viden - det er grundforskning. Men det er meget spændende, fordi denne tilgang ikke er set før, og fordi det bringer forskningen en smule tættere på at lave datalagring i mindre format end hidtil,« fortæller Kasper Steen Pedersen.
Må prøve sig frem
Kasper Steen Pedersen arbejder videre med sine fund i laboratoriet.
Her vil han prøve at modificere molekylerne, så de kan placeres på en overflade.
»Ved at isolere enkelte molekyler på en overflade kan vi sætte os ud over et af de problemer, der er med at bruge enkeltmolekyler som magneter; at de kan finde på et vekselvirke med deres nabomolekyler,« forklarer Kasper Steen Pedersen.
Før han kommer så langt, skal han dog først finde det rigtige stof til at modificere molekylerne, og der er kun én måde at gøre det på, fortæller han. At gå i laboratoriet og prøve sig frem.
