Lille abe havde verdens første negle
Verdens ældste negle sad på en lille abe. Neglene gjorde det muligt at gribe ting langt mere effektivt end med den ældre version – kløerne.

Negle er grundlæggende flade versioner af kløer, og det kun os primater, der har dem. Et nyt studie viser, at en lille lemurlignende abekat havde negle allerede for 55 millioner år siden.

Neglene gjorde det blandt andet lettere at gribe ting, og det er takket være neglene, at vores fingerspidser er så følsomme, som de er.

Aben var ganske lille, kun cirka 15 centimeter lang, og dens kløer var endnu mindre.

50 millioner år gammel, uddød abe 

Forskerne har fundet og analyseret hele 25 nye fossiler efter aben Teilhardina brandti, en uddød lemurlignende abe, som levede lige i starten af tidsalderen eocæn, som varede fra for 56 til 34 millioner år siden.

»Det er en af de mindste ægte negle, vi kender til. Det gælder både levende og uddøde primater,« siger Ken Rose, hovedforfatter på studiet, i en pressemeddelelse fra University of Florida.

Tidligere har forskerne antaget, at negle udviklede sig samtidig med, at primaterne blev større. Det skyldes, at store primater med store kløer ville have svært ved at gribe fat i de små grene, når de klatrede. Negle er derimod fint egnede til at gribe fat, også i små genstande.

Men den lille T. brandti indikerer nu, at den teori ikke stemmer.

»Det ser bestemt ikke sandsynligt ud, at negle udviklede sig med store kroppe,« siger Rose.

Abe levede sammen med de første heste

Den primære forskel mellem mennesker og andre primaters fingre og negle er, at vi har bredere fingerspidser end de andre primater. Den udvikling ser ud til at være sket omtrent samtidig med, at vi mennesker samlede de første stenredskaber op for cirka 2,5 millioner år siden.

T. brandti levede i en periode under det, der kaldes Paleocæn-Eocæn Thermal Maximum, en periode hvor Jordens gennemsnitstemperatur lå cirka 8,3 °C højere end i dag. I den periode dukkede blandt andet hesten op, og ganske mange dyr ser ud til at have fået mindre kropsstørrelser.

Asiatiske primater i familie med de europæiske

De i studiet beskrevne fossiler blev fundet i Bighorn-området i Wyoming i USA. T. brandti er også den tidligste art af ægte aber, også kaldet euprimater, som forskerne kender til fra Nordamerika.

Baseret på aldersbestemmelsen af fossilerne og analyser af andre arter i Teilhardina-slægten fra andre steder i verden, er forskerne kommet frem til, at arterne må have spredt sig fra Asien. Gennem Europa og endt i Nordamerika.

»Disse primater var ekstremt tæt beslægtet med primater fra Europa, både morfologisk og tidsmæssigt,« siger Rose.

Studiet er publiceret online i tidsskriftet American Journal of Physical Anthropology.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.