Negle er grundlæggende flade versioner af kløer, og det kun os primater, der har dem. Et nyt studie viser, at en lille lemurlignende abekat havde negle allerede for 55 millioner år siden.
Neglene gjorde det blandt andet lettere at gribe ting, og det er takket være neglene, at vores fingerspidser er så følsomme, som de er.
Aben var ganske lille, kun cirka 15 centimeter lang, og dens kløer var endnu mindre.
50 millioner år gammel, uddød abe
Forskerne har fundet og analyseret hele 25 nye fossiler efter aben Teilhardina brandti, en uddød lemurlignende abe, som levede lige i starten af tidsalderen eocæn, som varede fra for 56 til 34 millioner år siden.
»Det er en af de mindste ægte negle, vi kender til. Det gælder både levende og uddøde primater,« siger Ken Rose, hovedforfatter på studiet, i en pressemeddelelse fra University of Florida.
Tidligere har forskerne antaget, at negle udviklede sig samtidig med, at primaterne blev større. Det skyldes, at store primater med store kløer ville have svært ved at gribe fat i de små grene, når de klatrede. Negle er derimod fint egnede til at gribe fat, også i små genstande.
Men den lille T. brandti indikerer nu, at den teori ikke stemmer.
»Det ser bestemt ikke sandsynligt ud, at negle udviklede sig med store kroppe,« siger Rose.
Abe levede sammen med de første heste
Den primære forskel mellem mennesker og andre primaters fingre og negle er, at vi har bredere fingerspidser end de andre primater. Den udvikling ser ud til at være sket omtrent samtidig med, at vi mennesker samlede de første stenredskaber op for cirka 2,5 millioner år siden.
T. brandti levede i en periode under det, der kaldes Paleocæn-Eocæn Thermal Maximum, en periode hvor Jordens gennemsnitstemperatur lå cirka 8,3 °C højere end i dag. I den periode dukkede blandt andet hesten op, og ganske mange dyr ser ud til at have fået mindre kropsstørrelser.
Asiatiske primater i familie med de europæiske
De i studiet beskrevne fossiler blev fundet i Bighorn-området i Wyoming i USA. T. brandti er også den tidligste art af ægte aber, også kaldet euprimater, som forskerne kender til fra Nordamerika.
Baseret på aldersbestemmelsen af fossilerne og analyser af andre arter i Teilhardina-slægten fra andre steder i verden, er forskerne kommet frem til, at arterne må have spredt sig fra Asien. Gennem Europa og endt i Nordamerika.
»Disse primater var ekstremt tæt beslægtet med primater fra Europa, både morfologisk og tidsmæssigt,« siger Rose.
Studiet er publiceret online i tidsskriftet American Journal of Physical Anthropology.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
Teilhardina brandti har formentlig lignet den nulevende muselemur fra Madagascar. Her ses arten Microcebus murinus. (Foto: Arjan Haverkamp)
Kæben til venstre tilhørte en spøgelsesabe (som ses helt til højre), mens kæben til højre kommer fra T. brandti. Så lille har aben været. (Foto: Kristen Grace/Florida Museum of Natural History)
