Klimaet er mere end bare en teknisk udfordring
KRONIK: Klimaet er under forandring. Dagligt dukker nye ’guesstimates’ op, der på baggrund af mere og mere avancerede klimamodeller fortæller, at situationen er langt værre end hidtil antaget.

Vi har efterhånden lagt så meget af vores personlige frihed i det at have en bil, men behøver det virkelig at være sådan? Det er ikke nok med biobrændsel, der skal en holdningsændring til. (Foto: Colourbox)

Vi har efterhånden lagt så meget af vores personlige frihed i det at have en bil, men behøver det virkelig at være sådan? Det er ikke nok med biobrændsel, der skal en holdningsændring til. (Foto: Colourbox)
Partner Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab er et landsdækkende tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden.

 

Man kan diskutere årsagsforklaringer og videnskabelig usikkerhed, men det er svært at komme uden om, at det ser slemt ud – og at vi selv bærer en stor del af skylden.

I løbet af en generation eller to vil levevilkårene for planetens myriader af levende væsener ændre sig markant. Og efter at store dele af den vestlige verden har levet med hænderne for øjnene de sidste 10-15 år, er der de sidste par år kommet fuld opmærksom på problemerne.

Vi er alle lysegrønne i disse tider. Nu skal der sættes sparepærer i og slukkes for lyset (helst samtidig).

De tekniske løsninger kan ikke gøre alt

Forskningsmidler dirigeres i stigende grad imod emner, der relaterer til klimaet og over en bred kam appelleres der til en blanding af social/økologisk samvittighed og egeninteresse.

Man skal dog stadig se langt efter egentlig handling forstået som politiske beslutninger, der berører de dybereliggende årsager til problemet og dermed også for alvor tager fat i at gennemtvinge ændringer i vores livsstil på områder som transport, kost, forbrug mm.

Det er som om, vi stadig tror, at det her er et teknisk spørgsmål, som en passende blanding af naturvidenskabsmænd og ingeniører kan løse for os. Og ingen tvivl om, at de nævnte grupper får en betydningsfuld rolle at spille de kommende år, når vi skal finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan afbøde virkningerne af vores hidtidige livsstil.

Problemet er blot, at de tekniske løsninger på akutte problemer kun er en del af den langsigtede løsning.

Hele kulturens grundlæggende indstilling

Den egentlige udfordring er ikke kun at afbøde effekterne af fortidens synder.

Den er af langt mere filosofisk, eksistentiel og psykologisk karakter.

I en kultur, hvor vi har bundet tanken om personlig frihed op på muligheden for at tage bilen, når og hvor man vil, skal der mere end lidt biobrændsel til.

Vi skal ikke bare løse nogle lidt uheldige bivirkninger ved en ellers problemfri udvikling.

Der skal mere helhedstænkning ind i tilgangen til klimaforandringerne. Det er ikke nok med bare nogle tekniske løsninger, mere etiske og filosofiske aspekter må også tages op, for at kunne bevare den fantastiske natur. (Foto: Colourbox)

Vi skal til at se på hele vores kulturs grundlæggende indstilling til naturen.

 

Et åbent, filosofisk spørgsmål

Den vestlige kultur har i kraft af alliancen mellem kristendom og naturvidenskab formået at fokusere al åndelighed og betydning ind i menneskets historiske tilværelse, imens naturen er blevet overladt til at skulle opfylde alle tænkelige behov som en blot og bar ressource.

Spørgsmålet i dag er, om et så snævert natursyn kan danne baggrund for de ændringer i vores livsstil, som situationen kræver.

Er det nok, at vi bliver lidt bedre til at planlægge vores udnyttelse af naturen og inddrager lidt mere langsigtede hensyn til os selv? Eller er det sådan, at vi er nødt til at begynde at overveje, om naturen er andet og mere end et køleskab?

Filosofisk er det et åbent spørgsmål om den vestlige verdens antropocentriske naturopfattelse er en korrekt tolkning af vores grundlæggende erfaringer af naturen.

Pragmatisk er det spørgsmålet, om vi har tid og råd til at fortsætte ad den vej, som vi går på nu, eller om tiden er inde til radikalt at nyformulere vores forhold til naturen.

 

Bedre samarbejde mellem naturvidenskab og humaniora

Klimaforandringerne stiller os ikke alene over for tekniske udfordringer, men tvinger os også til at gennemtænke, hvem vi er, hvor vi vil hen, og hvad det hele betyder.

Glemmer vi den sidste opgave kan nok så meget viden og teknologi ikke løse problemerne.

For forskningen betyder det, at den tværfaglige udveksling mellem naturvidenskab og humaniora må blive bedre.

Forskningen i de etiske og sociale aspekter af klimaforandringerne er ikke blot lidt pynt på kagen, som kan trække forskningsbevillingerne hjem. Den er en nødvendig del af forståelsen af årsager, virkninger og løsninger på den gigantiske udfordring, som mennesket har stillet sig selv:

Hvordan skaber vi en kultur, der på en gang kan rumme menneskets forestillinger om det gode liv og naturens grænser for menneskelig udfoldelse.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.