Kan heste give hinanden gode råd?
En forsker fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet undersøger, om heste i grupper kan lære hinanden ikke at være bange for ukendte ting

Janne Winther Christensen har i tidligere forsøg vist, at når to heste går sammen, så kan den ene godt lære af den anden.

Janne Winther Christensen har i tidligere forsøg vist, at når to heste går sammen, så kan den ene godt lære af den anden.

 

Hesten snuser og tager tøvende nogle trippende skridt til siden. Først måtte den forlade sin kendte gruppe, og nu er der en ukendt bevægelse i græsset. Skal den undersøge den mystiske ting, eller skal den hellere flygte?

Hesten indgår i et adfærdsforsøg på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Formålet med øvelsen er at undersøge frygt og social indlæring hos dyrene.

Ridning er farlig

»Ridning er en farlig sport, og de fleste ulykker med heste skyldes, at hesten bliver skræmt. Derfor vil vi gerne undersøge, om man kan undgå eller reducere frygtreaktioner hos heste,« siger forsker Janne Winther Christensen fra fakultetets Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring.

Ifølge Danmarks Statistik er ridning den tredje farligste sport i Danmark målt på antal ulykker, men hvis man sætter antal ulykker i forhold til antallet af folk, der udøver sporten, er det den allerfarligste. Desværre er en del af ulykkerne med heste af alvorlig karakter, hvor børn og unge er en udsat gruppe. Desuden er heste, der bliver skræmte og løber ud af deres indhegninger, også årsag til flere ulykker på vejene.

Fakta

 

OM PROJEKTET

Hesteadfærdsprojektet er del af et treårigt forskningsprojekt om frygt og social indlæring finansieret af Forskningsrådet.

 

Kan man lære heste, at de ikke skal lade sig skræmme af alle nye ting, er man godt på vej til at løse problemet. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre.

To kan lære af hinanden

Hidtil har man ikke kunnet finde bevis for social indlæring hos heste, men Janne Winther Christensen har i tidligere undersøgelser vist, at når to heste går sammen, så kan den ene godt lære den anden ikke at være bange. Det vil sige, at social indlæring faktisk finder sted.

Skal erfaringsudvekslingen mellem heste nøjes med at være på 'tomandshånd', eller kan man udpege en 'lærerhest', der kan oplære en hel gruppe af heste? Det er det, som Janne Winther Christensen nu er i færd med at undersøge i en ny forsøgsrække.

I grupper med fire hopper har hun ved hjælp af en fodertest fundet den hest, der er den dominante. Den dominante hest bliver i daglige træningsrunder trukket væk fra gruppen for at lære at vænne sig til en række nye ting - som for eksempel en sort plasticpose, der trækkes hen over jorden i umiddelbar nærhed af den.

Ridning er en farlig sport, fordi heste let bliver skræmte. (Foto: Janne Hansen)

»Vi vil se, om de andre heste i gruppen reagerer mindre frygtsomt, hvis vi har tilvænnet én hest til ikke at være bange, det vil sige, hvor meget kan hestene lære af hinanden,« forklarer Janne Winther Christensen.

Tryghed i gruppen

Alene det at blive trukket væk fra gruppen er noget, som gør hesten nervøs. Derfor holder forskeren øje med hestens puls og dens adfærd under hele forløbet. Er hesten for nervøs, fordi den savner gruppens tryghed, bliver der ikke øvet med plasticposen.

»Vi ved fra tidligere forsøg, at det er bedst at gå gradvist frem,« pointerer Janne Winther Christensen.

I løbet af hver seance kommer hesten tilbage til gruppen med jævne mellemrum for at belønne og berolige den, men efterhånden er den væk i længere og længere tid ad gangen. Når den dominante hest har vænnet sig til den nye, potentielt skræmmende genstand, er det gruppens tur. Så kan forskeren iagttage, om den erfarne hest kan kommunikere sin erfaring videre til de øvrige i flokken.

Artiklen er lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk