Hvordan får jeg sprøde svær på flæskestegen?
Ventetiden er ovre, julen står for døren. Nu kan én særlig ting sikre, at din juleaften bliver helt perfekt: En sprød flæskesteg. Se her, hvordan du får en steg, der er en mesterkok værdig.

Den perfekte flæskesteg kan få enhver i den helt rette julestemning. Danmarks største forskningscenter for kød, DMRI, ved Teknologisk Institut giver dig den videnskabelige opskrift på sprøde svær og godt humør. (Foto: Shutterstock)

Den perfekte flæskesteg kan få enhver i den helt rette julestemning. Danmarks største forskningscenter for kød, DMRI, ved Teknologisk Institut giver dig den videnskabelige opskrift på sprøde svær og godt humør. (Foto: Shutterstock)

Kaminen er tændt, juletræet glitrer, og rundt om bordet sidder hele familien med knurrende maver og venter i spænding.

I køkkenet rumsterer det, og lige om lidt bærer du stolt årets flæskesteg ind. Hvis juleeventyret skal have en lykkelig slutning, bør du lytte til Danmarks største forskningscenter for kød, DMRI, ved Teknologisk Institut.

Forskerne har nemlig strikket en opskrift på flæskesteg sammen, som har både sprøde svær, saftigt kød og maksimal julestemning.

Videnskaben afslører den perfekte flæskesteg

Sådan gør du:

• Vælg en flæskesteg uden ben og med et ensartet udseende. Benene kan isolere for varmen og give en uensartet stegning.

• Beregn 200 gram pr. person, hvis der kun serveres flæskesteg.

• Er sværen ridset, så kontrollér, om sværene er ridset ens og helt igennem kødet. Størstedelen af flæskestegene fra danske andelsslagterier er ridset af en kamridser, som sikrer perfekte svær.

LÆS OGSÅ: Hvad er mest dansk - and eller flæskesteg?

• Er sværen ikke ridset, så rids den med en halv centimeters mellemrum og kun ned til kødet. Ridses der for dybt, kan stegen blive for tør og sværen ikke ensartet.

• Drys salt mellem sværene, og sørg for, at der kommer salt mellem alle rillerne. Salt bidrager til sprødheden i sværene.

• Hvis laurbærblade anvendes, så læg dem under stegen. Så branker bladene ikke.

• Læg stegen på en rist i en bradepande, og sørg for, at sværen ligger så lige som muligt for at opnå en ensartet svær. Man kan eventuelt balancere stegen med et stykke skrællet kartoffel.

• Sæt stegen i en kold ovn, i midten af ovnen, tænd den ved 200 grader, og lad den stege i cirka 1,5 time.

• Bruges stegetermometer, så kontrollér sværene, når kødets centrumtemperatur er nået op på 55 grader.

• Ser sværen sprød ud, så fortsæt stegningen, til centrumtemperaturen når 62 grader, og tag stegen ud.

• Er sværen ikke sprød, så skru op på 250 grader, og steg videre til stegens centrum har en temperatur på 62 grader. Kommer temperaturen op over 65 grader, risikerer du, at stegen bliver tør.

• En flæskesteg kan holde varmen ved stuetemperatur i 15-20 minutter.

• Er stegen færdig i god tid før middagen, så lad den køle af i cirka 10 minutter, og pak derefter kødet ind i stanniol (ikke sværen). Så kan stegen holde varmen i op til en times tid.

Hvis sværen driller, prøv følgende:

• Skær sværen af og fordel sværene i et fad eller på en bradepande.

• Sæt bradepanden ind i ovnen ved 225 til 250 grader, til de ser sprøde ud. Hold øje med ovnen. Sværene kan hurtigt blive for mørke ved de høje temperaturer.

Tilbage er der kun at ønske alle en rigtig sprød og glædelig jul!

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.