Hval adopterer forældreløs unge
Et uhørt scenarie har udspillet sig i Sydafrika i juledagene. En rethvalmor med egen unge har adopteret en forældreløs unge. Den dramatiske og rørende historie er gået verden rundt.

Rethvaler er en type bardehval. De kan blive op til 15,5 meter lange og veje op til 80 tons. Status: Ikke truet. (Foto: Mogens Trolle / Dyer Island Whale and Dolphin Project)

Rethvaler er en type bardehval. De kan blive op til 15,5 meter lange og veje op til 80 tons. Status: Ikke truet. (Foto: Mogens Trolle / Dyer Island Whale and Dolphin Project)

Normalt ville det være den sikre død for en rethvalunge i en ung alder at blive efterladt af sin mor.

Men ved sydspidsen af Sydafrika har en ihærdig forældreløs unge haft held til at få en fremmed mor til at tage sig under sine vinger. 

Historien er gået verden rundt, men den er ikke entydigt lykkelig.

Den danske zoolog og forfatter Mogens Trolle fra Statens Naturhistoriske Museum er lige nu i Sydafrika og følger historien på tætteste hold.

Han er tilknyttet the Dyer Island Whale and Dolphin Project; et forskningsprojekt af den danske hvalbiolog Katja Vinding Petersen, som undersøger, hvordan hvaler og delfiner bruger området, hvor denne dramatiske historie udspiller sig.

Rethvalunger skal drikke 200 liter mælk om dagen

Oddsene er hårde for den forældreløse rethvalunge, der formentlig er blevet efterladt af sin mor. Rethvalunger har brug for 150-200 liter mælk om dagen, for at kunne vokse sig store i en fart.

De skal nemlig nok kunne klare den adskillige tusinde kilometer lange rejse sydpå til de subantarktiske oceaner, hvor deres fourageringsområder ligger. Det kræver kondition og en vis størrelse at kunne gøre det.

Rethvalerne tager kun til de lavvandede områder langs kysterne i Sydafrika for at parre sig og føde deres unger.

Den forældreløse hvalunge opsøgte en fremmed hun, der allerede havde en unge, og forsøgte desperat at få lov til at die hos hende.

Netop fordi det kræver så enorme ressourcer at opfostre en kæmpe hvalunge – rethvalungen vejer omkring 900 kg ved fødslen – får hvaler aldrig mere end en unge ad gangen, og i første omgang gjorde moren alt hvad hun kunne for at slippe af med den forældreløse unge.

I hvad der mest af alt lignede et voldsomt slagsmål, rullede hun voldsomt rundt i vandet, slog til ungen med sin hale og forsøgte at svømme fra den, fortæller Mogens Trolle.

De sydlige rethvaler kommer til Sydafrika for at parre sig og få deres unger i de lavvandede områder langs kysten, men på denne tid af året sætter de kursen sydpå mod de subantarktiske oceaner, hvor deres fourageringsområder ligger. På billederne her er den "første" hun filmet med to hvalunger omkring. Hvilken, der er den adopterede, er svært at sige med sikkerhed, men Mogens Trolle og kollegerne håber, de kan finde ud af det vha. flere analyser. (Foto: Mogens Trolle / Dyer Island Whale and Dolphin Project)

»Den forældreløse unge gav dog ikke op, og en uge efter at den første gang var blevet set kæmpe med moren, fandt man moren i fredsommelig følgeskab med begge unger. De fik begge lov at die, så moderen havde sensationelt adopteret den forældreløse,« skriver han i en mail fra Sydafrika.

Sensationel adfærd

Mogens Trolle kender kun til to dokumenterede eksempler fra 1990’erne på denne adfærd for rethvaler i Sydafrika.

Det skyldes nok, at rethvalmoren betaler en høj pris for at lade den ekstra unge die hos hende. Hun producerer 150-200 liter mælk om dagen, hvilket er nok til én unge. At skulle producere mælk til to, er formodentlig ikke realistisk, siger Mogens Trolle.

Mælkeproduktionen tærer nemlig på hunnernes fedtdepoter, fordi de ikke spiser i månedsvis. Først når de igen vender tilbage til fourageringsområderne i de kolde subantarktiske have, kan de spise sig fede i krill og vandlopper.

Moren får heller ikke noget ud af at adoptere en ekstra unge. Højst sandsynligt forringer hun blot sin egen unges levevilkår ved det.

Ungens fremtid uvis

Den forældreløse unge går en uvis fremtid i møde. Historien er desværre ikke med den.

»De to gange i 1990’erne man tidligere har set en forældreløs rethvalunge i Sydafrika forsøge at blive adopteret af en fremmed hun, har sådanne forhold kun varet nogle dage, og det har formodentlig ikke været nok til, at de pågældende unger har kunnet overleve,« fortæller Mogens Trolle. 

Og ganske rigtigt, har rethvalmoren afvist den forældreløse rethvalunge.

Men den ihærdige unge giver ikke op så let. Den skifter da bare adoptivmor.

»For nyligt så man den igen i brydekamp med en hunhval med egen unge, der prøvede at forhindre den forældreløse unge i at drikke mælk. Men senere var de tre samlet. Man troede først, det var den samme familie, men nærmere analyse af billederne har vist, at den forældreløse unge faktisk har fundet sig en ny fosterfamilie. Så den stædige, forældreløse rethvalunge klynger sig stadig til det spinkle håb om at blive fast indlemmet i en adoptivfamilie,« siger han.

Kun tiden kan vise, om ungen vil overleve og klare den lange tur sydpå.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk