Normalt ville det være den sikre død for en rethvalunge i en ung alder at blive efterladt af sin mor.
Men ved sydspidsen af Sydafrika har en ihærdig forældreløs unge haft held til at få en fremmed mor til at tage sig under sine vinger.
Historien er gået verden rundt, men den er ikke entydigt lykkelig.
Den danske zoolog og forfatter Mogens Trolle fra Statens Naturhistoriske Museum er lige nu i Sydafrika og følger historien på tætteste hold.
Han er tilknyttet the Dyer Island Whale and Dolphin Project; et forskningsprojekt af den danske hvalbiolog Katja Vinding Petersen, som undersøger, hvordan hvaler og delfiner bruger området, hvor denne dramatiske historie udspiller sig.
Rethvalunger skal drikke 200 liter mælk om dagen
Oddsene er hårde for den forældreløse rethvalunge, der formentlig er blevet efterladt af sin mor. Rethvalunger har brug for 150-200 liter mælk om dagen, for at kunne vokse sig store i en fart.
De skal nemlig nok kunne klare den adskillige tusinde kilometer lange rejse sydpå til de subantarktiske oceaner, hvor deres fourageringsområder ligger. Det kræver kondition og en vis størrelse at kunne gøre det.
Rethvalerne tager kun til de lavvandede områder langs kysterne i Sydafrika for at parre sig og føde deres unger.
Den forældreløse hvalunge opsøgte en fremmed hun, der allerede havde en unge, og forsøgte desperat at få lov til at die hos hende.
Netop fordi det kræver så enorme ressourcer at opfostre en kæmpe hvalunge – rethvalungen vejer omkring 900 kg ved fødslen – får hvaler aldrig mere end en unge ad gangen, og i første omgang gjorde moren alt hvad hun kunne for at slippe af med den forældreløse unge.
I hvad der mest af alt lignede et voldsomt slagsmål, rullede hun voldsomt rundt i vandet, slog til ungen med sin hale og forsøgte at svømme fra den, fortæller Mogens Trolle.
»Den forældreløse unge gav dog ikke op, og en uge efter at den første gang var blevet set kæmpe med moren, fandt man moren i fredsommelig følgeskab med begge unger. De fik begge lov at die, så moderen havde sensationelt adopteret den forældreløse,« skriver han i en mail fra Sydafrika.
Sensationel adfærd
Mogens Trolle kender kun til to dokumenterede eksempler fra 1990’erne på denne adfærd for rethvaler i Sydafrika.
Det skyldes nok, at rethvalmoren betaler en høj pris for at lade den ekstra unge die hos hende. Hun producerer 150-200 liter mælk om dagen, hvilket er nok til én unge. At skulle producere mælk til to, er formodentlig ikke realistisk, siger Mogens Trolle.
Mælkeproduktionen tærer nemlig på hunnernes fedtdepoter, fordi de ikke spiser i månedsvis. Først når de igen vender tilbage til fourageringsområderne i de kolde subantarktiske have, kan de spise sig fede i krill og vandlopper.
Moren får heller ikke noget ud af at adoptere en ekstra unge. Højst sandsynligt forringer hun blot sin egen unges levevilkår ved det.
Ungens fremtid uvis
Den forældreløse unge går en uvis fremtid i møde. Historien er desværre ikke med den.
»De to gange i 1990’erne man tidligere har set en forældreløs rethvalunge i Sydafrika forsøge at blive adopteret af en fremmed hun, har sådanne forhold kun varet nogle dage, og det har formodentlig ikke været nok til, at de pågældende unger har kunnet overleve,« fortæller Mogens Trolle.
Og ganske rigtigt, har rethvalmoren afvist den forældreløse rethvalunge.
Men den ihærdige unge giver ikke op så let. Den skifter da bare adoptivmor.
»For nyligt så man den igen i brydekamp med en hunhval med egen unge, der prøvede at forhindre den forældreløse unge i at drikke mælk. Men senere var de tre samlet. Man troede først, det var den samme familie, men nærmere analyse af billederne har vist, at den forældreløse unge faktisk har fundet sig en ny fosterfamilie. Så den stædige, forældreløse rethvalunge klynger sig stadig til det spinkle håb om at blive fast indlemmet i en adoptivfamilie,« siger han.
Kun tiden kan vise, om ungen vil overleve og klare den lange tur sydpå.
