Hubble-teleskopet finder hidtil yngste galakse
NASA’s Hubble-teleskop har slået alle rekorder ved at rejse tilbage i tiden og finde den fjerneste galakse hidtil. Galaksen ser ud, som galakser gjorde kort efter Big Bang.

Her ligger den yngste galakse på en skala over tid og rødforskydning. (Illustration: NASA, ESA, B. Robertson (University of California, Santa Cruz), A. Feild (STScI))

Her ligger den yngste galakse på en skala over tid og rødforskydning. (Illustration: NASA, ESA, B. Robertson (University of California, Santa Cruz), A. Feild (STScI))

Et internationalt hold af astronomer har presset Hubble-teleskopet til det yderste og fundet galaksen GN- z11, der er den fjerneste hidtil. Det skriver NASA i en pressemeddelelse.

Galaksen er så langt væk, at vi ser den, som den så ud 13,4 milliarder år siden - altså bare 400 millioner år efter Big Bang.

»Vi har taget et stort skridt tilbage i tiden, længere end vi nogensinde forventede at være i stand til med Hubble. Vi ser GN-z11 på et tidspunkt, hvor universet kun var tre procent af dets nuværende alder,« fortæller Pascal Oesch fra Yale University, der stod bag udforskningen, til NASA.

Se, hvor galaksen befinder sig, i videoen øverst i artiklen.

Forskerne troede ikke det var muligt at nå så langt ud

Astronomerne er ved at spore sig ind på de allerførste galakser, som var med til at forme universet. De nye observationer fra Hubble tager dem ud i et område, som de først troede ville blive muligt med det kommende James Webb rumteleskop.

Denne måling tyder på, at nogle af de usædvanlige og uventede lyse galakser, som man har fundet gennem tidligere billeder fra Hubble-teleskopet, virkelig befinder sig utroligt langt væk.

I videoen kan du se, hvor galaksen GN- z11 befinder sig. (Video: NASA)

Tidligere har forskerne nemlig estimeret GN-z11’s afstand ved at kigge på dens farve på billede fra Hubble-teleskopet og NASA’s Spitzer Space Telescope.

Men nu har man for første gang brugt Hubble’s såkaldte Wide Field Camera 3 til at måle afstanden til GN z-11 ved hjælp af spektroskopi - dvs. at dele lyset ind i farver.

Astronomer måler afstande til fjerne galakser ved at bestemme ‘rødforskydning.’

Rødforskydning er et fænomen, som opstår på grund af universets udvidelse. Alle de fjerne objekter, vi kan se, ser ud til at være på vej væk fra os, fordi deres lys strækkes til længere og rødere bølgelængder, efterhånden som det rejser gennem det udvidede rum for at nå vores teleskoper.

Altså, jo større rødforskydning, des længere væk befinder galaksen sig.

Hubble-teleskopet slår alle rekorder - for nu

»Vores spektroskopiske observationer afslører, at galaksen er længere væk, end vi oprindeligt troede, lige ved grænsen til, hvad Hubble kan observere,« siger Gabriel Brammer, der er andenforfatter til studiet.

De nye observationer fra Hubble tager dem ud i et område, som de først troede ville blive muligt med det kommende James Webb rumteleskop, som forventes at være klar til opsendelse i oktober 2018. (Foto: Shutterstock)

Før astronomerne afgjorde afstanden til GN-z11, var den fjerneste galakse målt gennem spektroskopi til at have en rødforskydning på 8,68 (hvilket svarer til 13,2 milliarder år siden).

Nu har holdet bekræftet, at GN-z11 har en rødforskydning på 11,1, hvilket er næsten 200 millioner år tættere på Big Bang.

»Det er en utrolig bedrift for Hubble. Den har formået at slå alle de andre tidligere rekorder fra langt større teleskoper her på Jorden. Denne rekord vil højst sandsynligt holde, indtil James Webb Space Teleskopet bliver sendt afsted« siger Pieter van Dokkum fra Yale University, til NASA.

Der er store forventninger til James Webb Space Telescope, eller JWST, som er blandt den næste generation af rumteleskoper, der i øjeblikket er under konstruktion.

Teleskopet forventes at være klar til opsendelse i oktober 2018, og det vil være i stand til at bringe hidtil usete klare infrarøde billeder, der netop kan bruges til at se objekter, som befinder sig langt ude i universet.

Du kan læse mere om JWST i aritklen ‘James Webb-Teleskopet består årets første prøve.’

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk