Hjælp på vej til halte heste

Er du hesteejer, eller har du en hesteejer i din omgangskreds, så kender du garanteret til de mange frustrationer, der følger med, når krikken pludselig måske-måske ikke går lidt anderledes, end den plejer. Det skal straks undersøges, for der kunne jo være noget alvorligt galt.

Men går den nu også anderledes? Ejeren kan ikke sige det med sikkerhed. Dyrlægen kan heller ikke sige det med sikkerhed. Og hesten, den kan jo slet ikke sige noget. Hvad gør man så? Jo, i fremtiden bruger man måske et såkaldt accelerometer, der kan hjælpe dyrlægen med at stille den svære diagnose.

»Vi kan måle, om hesten er halt, hvor meget hesten halter, om den halter i den ene eller anden side og i nogen grad, om det er på bagbenet eller forbenet. Det gør vi ved hjælp af et accelerometer, der bliver placeret i sadellejet, og måler symmetrien i hestens bevægelser,« fortæller Maj Halling Thomsen, der er dyrlæge og ph.d.-studerende ved LIFE på Københavns Universitet.

Tre indeks for symmetri hjælper dyrlægen

Et accelerometer er et lille måleapparat, der måler på hastigheder og opbremsninger (for eksempel et afsæt og en landing). Både frem-tilbage-bevægelse, op-ned-bevægelse og sidelæns-bevægelse kan apparatet opfange. Ved at måle på hver enkelt af hestens skridt kan accelerometret, kombineret med et avanceret computerprogram, lave tre symmetri-indekser for hestens bevægelser.

1. Det første symmetriindeks ser på, hvor meget symmetri, der generelt er i hestens bevægelse. Målingerne foretages, når hesten er i trav, som er dens ’andet gear’. Her bevæger den benene diagonalt i en to-taktet bevægelse (højre forben, venstre bagben flyttes sammen og omvendt), så der bør være en høj grad af symmetri i bevægelsen.
2. Det andet symmetriindeks ser på, hvor meget vægt hesten bærer på det ene og det andet ben-par (højre forben/venstre bagben og omvendt) i trav. Maj Halling Thomsen forklarer, at ud fra Newtons 2. lov er kraft lig med masse gange acceleration. Og hestens masse forbliver den samme, og dermed vil accelerationen følge den kraft, der påvirker hesten fra jorden. Og hvis hesten så bærer mindre vægt på den ene side, som den typisk gør, hvis den har ondt, vil der komme mindre kraft fra jorden og dermed mindre acceleration.
3. Det sidste symmetriindeks ser på tidsforskydninger i hestens bevægelse. Maj Halling Thomsen fortæller, at ved halthed på et forben kan der ske en forskydning i tid (groft sagt fordi et ben slæber lidt efter), så hestens to-taktede trav-bevægelse (der skal lyde sådan: da-da, da-da, da-da) kommer til at minde mere om en galopbevægelse, der er tretaktet (da-da-dum, da-da-gum, da-da-gum).

Dyrlæger ser ikke det samme

Ved at kombinere de tre indeks har den nye målemetode indtil videre vist sig meget kompetent til at afgøre, om en hest er halt. Og et supplement, der på den måde kan registrere små unøjagtigheder, er tiltrængt. Det menneskelige øje er nemlig ikke det bedste redskab til at afsløre haltheder.

»Det er tidligere vist, at dyrlægers vurderinger af de samme heste varierer, og det skyldes ganske enkelt, at de bevægelser, der afslører en halthed, er lige på grænsen af, hvad det menneskelige øje er i stand til at opfange,« fortæller Maj Halling Thomsen.

»Menneskets øje og hjerne virker lidt som en videofilm – øjnene tager nogle billeder, der bliver vist i hjernen. Er bevægelser meget små eller hurtige, kan de godt ske mellem to billeder, og på den måde slet ikke blive registreret af os,« uddyber hun.

Kræver flere test

Danske hesteejere må dog vente lidt endnu med at juble over sparede udgifter til utallige resultatløse dyrlægekonsultationer. Maj Halling Thomsens arbejde med accelerometret er langt fra overstået, og hun vurderer, at der i hvert fald går et par år, før den nye metode kan tages i brug af landets dyrlæger.

»Vi skal arbejde videre med at korrigere for, at heste fra naturens hånd ikke er hundrede procent symmetriske, og at de som mennesker ofte har en ’foretrukken side’. Tanken er, at vi ved at få større viden om den normale hest og om rytterens indflydelse på denne kan blive bedre til at skelne mellem almindelig asymmetri og begyndende skade eller sygdom,« forklarer hun.

Der skal altså laves flere test, og metoden skal testes på klinisk halte heste, hvorimod hestene i de indledende forsøg ’blev gjort halte’ til lejligheden.

Nem og billig

Men når metoden først er gennemprøvet, er den lige til at implementere i praksis. Den er forholdsvis billig, og dyrlægerne behøver ingen anden uddannelse end den, de har i forvejen.

»Tanken er, at computeren laver arbejdet i så høj grad, at dyrlægen bare skal påsætte udstyret og starte målingerne, og så laver computeren udregningerne og omformer dem til et visuelt billede, der viser, hvor hesten ligger i forhold til en normalgruppe,« slutter Maj Halling Thomsen.