Historisk ekspedition til Nordøstgrønland reddet på stregen
En gruppe danske forskere sejler i sporet på den legendariske Danmarks-ekspedition. Skibet - en galease fra 1951 - stævner ud fra København i denne uge, trods problemer med finansieringen.

Kaptajn og ekspeditionsleder Jones Bergsøe ved roret under forberedelserne i Københavns Havn. (Foto: Henrik Højmark Thomsen, GEUS)

Kaptajn og ekspeditionsleder Jones Bergsøe ved roret under forberedelserne i Københavns Havn. (Foto: Henrik Højmark Thomsen, GEUS)

Det sidste sejlførende ishavsskib, bramsejlskonnerten Activ, stævner i denne uge ud - fra Nordre Toldbod i København med kurs mod Nordøstgrønland. Activ følger i kølvandet på Danmark-ekspeditionen, som med polarforskeren Ludvig Mylius-Erichsen i spidsen kortlagde den grønlandske nordøstkyst for 100 år siden.

Som led i ekspeditionen med det gamle træskib, der beskriver et væsentligt stykke søfartshistorie, gennemføres en stribe forskningsprojekter i Nordøstgrønland - med fokus på både klima, kultur og miljø/energi.

Tidsplanen for ekspeditionen holder, selv om afgangen foregår med nogen forsinkelse, da en sponsor i sidste øjeblik faldt fra. Ekspeditionsleder Jonas Bergsøe måtte i allersidste øjeblik ud og få de sidste ti procent af finansieringen på plads.

»Vi skal nok nå det, selv om vi først får de sidste samtaler og underskrifter klaret mandag. Vi kommer af sted her mandag eller tirsdag,« forsikrer han.

Med afsæt i Danmarks-ekspeditionenActiv-projektet tager afsæt i kombinationen af 100-året for afslutningen på Danmark-ekspeditionen, og at 2008 er det fjerde Internationale Polarår.

En række forskningsprojekter indgår i ekspeditionen. Den videnskabelige del af ekspeditionen skal efter planen støde til skibet 1. august. Det gælder først og fremmest forskere fra

GEUS, de nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, som ser på klima, miljø og råstoffer,

Nationalmuseets GeoArk projekt, hvis fokus er på migrationsmønstre for tidlige eskimokulturer, og

Grønlands Naturinstitut, der vil tage vandprøver i fjordsystemerne.

Desuden håber man på Activ at få en biolog med fra det tyske Alfred Wegener Institut med ombord.

S/V Activ blev bygget i 1951 på Ring-Andersen Skibsværft i Svendborg til rederiet A.E. Sørensen, der brugte det som ishavsskib omkring Grønland.

Oprindelig var det rigget som galease med en lasteevne på 159 ton og en hjælpemotor på 174 hk. Fra 1958 til 1960 sejlede de kystfart på Østgrønland. Skibet fortsatte med fragtsejlads fra til 1975.

I 1976 blev det købt af den tyske arkitekt, Volkwin Marg, der fik det rigget om til bramsejlskonnert, restaureret og sat i drift som lystyacht. Volkwin Marg har udlånt skibet til sommerens ekspedition.

Activ er det sidste ishavsskib af træ og med sejl.

Den tyske geofysiker Alfred Wegener, som instituttet er opkaldt efter, deltog i Danmark-ekspeditionen og lagde netop her grundstenen til sin anerkendte teori om kontinenternes drift, der dannede grundlag for den pladetektoniske model for kontinenternes bevægelse.

Jonas Bergsøe, der i seks år har været kaptajn på Activ, fokuserer i høj grad på de nyopdagelser, der vil komme ud af turen.

»Det bliver utroligt spændende. Vi kommer til at sejle steder, hvor ingen har sejlet før. Vi kommer ud, hvor gletchere og isbræer har trukket sig tilbage og skabt nye kanaler ind i Grønland. Det er signifikant for forskerne, som med deres sofistikerede udstyr kan kortlægge de friske, jomfruelige snit,« siger han.

Danmarks-ekspeditionen til Grønlands nordøstkyst stævnede ud fra København den 24. juni 1906 og nåede Danmarkshavn 17. august. Leder var polarforskeren Ludvig Mylius-Erichsen, som planlagde og gennemførte to ekspeditioner til Grønland, henholdsvis til vestkysten i 1902-04 og til østkysten i 1906-08 med Danmark-ekspeditionen. Mylius-Erichsen omkom som 35-årig i november 1907 under en af Danmark-ekspeditionens sidste slæderejser sammen med rejsekammeraterne Jørgen Brønlund og Peter Høegh Hagen. Hans lig er aldrig fundet.

Danmarks-ekspeditionen

Mylius-Erichsen under fredlig sejlads i dansk farvand.

Danmark-ekspeditionen foregik i hvalfangerskibet 'Sir Colin Campbell', som var bygget i Skotland i 1855 og tidligt i 1870'erne fik installeret en dampmotor.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk