Gejserudbrud varierer på Saturns måne
På Saturns ismåne, Enceladus, spyer store gejsere varmt vand op. Men gejsernes aktivitet ser ud til at hænge sammen med, hvor månen befinder sig.

Her ses et billede af Enceladus taget af Cassini-rumsonden. Det varme vand, der udspyr fra gejserne, ses tydeligt. (Kilde: Cassini Imaging Team, SSI, JPL, ESA, NASA)

Enceladus er den sjettestørste måne, som kredser omkring ringplaneten Saturn, der har 62 kendte måner.

Månen, der blev opdaget i 1789 af William Herschel, har et flydende hav af vand under et tykt lag af is, der dækker overfladen.

Læs også: Cassini fanger flotte billeder af Saturnmåner

Gejsernes aktivitet varierer

Gejsere på Enceladus skyder konstant varmt vand ud, men nogle gange er gejserne mere aktive end andre.

Gejserne har været undersøgt i længere tid, særligt vha. billeder og data fra Cassini rumsonden, der siden 2004 har undersøgt Saturn og dens måner.

Astronomerne har set en sammenhæng mellem Enceladus' afstand til Saturn og gejsernes aktivitet.

Når månen befinder sig længst væk, ser gejserne lysere ud i data fra Cassini, hvilket tyder på en større aktivitet, mens gejserne ser mørkere ud, når månen befinder sig nærmere Saturn.

Tidevandskræfter påvirker gejserne

Astronomerne tror, at dette skyldes tidevandskræfterne fra Saturn samt den lille måne Dione. Dione er ikke stor, kun den 15. største måne, men den er skyld i, at Enceladus har en ellipseformet og ikke cirkelformet bane omkring Saturn.

Læs også: Smukt portræt af saturnmånerne Titan og Dione

Derfor befinder Enceladus sig hele tiden i forskellige afstande fra Saturn, hvilket får størrelsen af tidevandskræfterne til konstant at variere.

Tidevandskræfterne opvarmer Enceladus

Hvis ikke tidevandskræfterne var til stede, ville Enceladus være fuldstændig frossen. Tidevandskræfterne hiver og flår i Enceladus, så dens indre bliver opvarmet.

Denne opvarmning er også grunden til, at det vand, gejserne udsender, er varmt.

Saturns mange måner

Indtil videre er der opdaget mere end 60 måner omkring Saturn, og 52 af dem har fået navn. Kun kæmpeplaneten Jupiter har flere kendte måner end Saturn.

Saturns måner har mange forskellige størrelser og former. I den ene ende af skalaen finder man den runde måne Titan, der er den andenstørste måne i hele solsystemet og større end planeten Merkur.

I den anden ende har vi den lille, kartoffelformede Thrymr, der måler mindre end seks kilometer i diameter.

Måner kan være indfangede asteroider

De mange måner består først og fremmest af en cocktail af is, støv og klippestykker, og flere af dem er formentlig gamle asteroider. Det gælder i særlig grad en af månerne Phoebe, der bevæger sig rundt om Saturn i modsat retning, samt nogle af de yderste måner.

Saturns måner er opkaldt efter græske guder

Navnet Titan er den romerske betegnelse for en søster eller bror til guden Saturn, og mange af månerne er opkaldt efter titaner - for eksempel Iapetus, Mimas, og Prometheus.
 

Kilde: Rummet.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.