Cassini fanger flotte billeder af Saturnmåner
Rumsonden Cassini har fanget saturnmånerne Prometheus og Pan, der kredser i planetens store ringsystem.

En del af Saturns ringsystem med månerne Prometheus og Pan set af Cassini-sonden. (Billede: NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute)

En del af Saturns ringsystem med månerne Prometheus og Pan set af Cassini-sonden. (Billede: NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute)

Ringplaneten Saturn har ikke mindre end 62 kendte måner, der kredser i hver deres bane om planeten.

Rumsonden Cassini, der siden 1. juli 2004 har kredset om Saturn, optager jævnligt billeder af en eller flere af månerne.

Billedet her er et godt eksempel med to måner på en enkelt optagelse.

Viser månerne Prometheus og Pan

Billedet er optaget d. 18. september sidste år og viser månerne Prometheus og Pan, der har en størrelse på henholdsvis 86 kilometer og 28 kilometer.

Pan ses som en lille lysplet lidt over og til højre for midten af billedet. Pan ligger midt i den åbning i ringen, der kaldes Enckes gab, og sørger med sin tyngdekraft for at holde dette gab åbent.

Den anden lille lysplet, der ses tæt ved den indre kant af Enckes gab til højre for og lidt under Pan, er en fjern baggrundsstjerne.

Prometheus ses som et kartoffelformet objekt i nederste venstre del af billedet. Denne måne deltager i et kosmisk parløb med en anden saturnmåne ved navn Pandora.

Kredser tæt på F-ringen

Prometheus og Pandora kredser begge tæt på hver sin side af F-ringen, der er den yderste af Saturns synlige ringe.

På billedet ses F-ringen som den tynde streg, der skærer gennem den nederste venstre del af billedet.

Den samlede effekt af månernes påvirkning er, at ringens partikler holdes samlet. Månerne kaldes derfor for hyrdemåner.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker