Frygt for sydeuropæisk klima herhjemme om 100 år
Variationen mellem årstiderne udviskes, og i år 2100 kan vi i Skandinavien ende med at få et klima, som de har i nutidens Sydfrankrig.

Norge, som vi kender det i dag, kan være i gang med at forsvinde. Billede er fra Evenes i Nordlands amt. (Foto: Helge M. Markusson, Framsenteret)

Norge, som vi kender det i dag, kan være i gang med at forsvinde. Billede er fra Evenes i Nordlands amt. (Foto: Helge M. Markusson, Framsenteret)

 

Opvarmning i nord fører til, at skellet mellem årets sæsoner bliver mindre markant – forår og efterår bliver kortere. Vi nærmer os et sydeuropæisk klima i nord.

Den globale temperatur stiger og især i de nordlige områder på Jorden, fra 50 grader nord og derover.

Det viser et studie udført af 21 forskere fra 17 universiteter og den amerikanske rumfartsorganisation NASA, som for nyligt blev publiceret i tidsskriftet Nature Climate Change.

Mindre temperaturforskelle mellem de forskellige årstider i områderne mod nord kombineret med forlænget vækstsæson og øget plantevækst i nord, har ført til, at der er blevet mindre sæsonmæssige forskelle mellem områderne i nord og områderne længere mod syd.

Nærmer os sydeuropæisk klima

Norge, som vi kender det i dag, kan være i gang med at forsvinde. Det samme sker i Sibirien, Alaska og Nordcanada. Vidder og fjelde gror igen.

Vækstsæsonen i det sydlige Skandinavien er i flere området steget med 30-40 dage siden 1980. Fortsætter opvarmningen, kan vi få sæsonvariationer som i Sydeuropa i slutningen af dette århundrede, hvor årstiderne knap kan skilles fra hinanden.

Studiet viser, hvordan sne- og isdækket er blevet reduceret i de nordlige områder gennem de seneste 30 år.

»Vækstsæsonen er steget med 3-4 dage per årti i gennemsnit. Det er ganske meget, men der er store lokale variationer,« siger en af forskerne bag studiet, Hans Tømmervik ved Norsk Institut for naturforskningsafdelingen på Framsenteret.

»Dette er en direkte følge af den globale opvarmning kombineret med anden menneskelig påvirkning, og at dette har slået stærkere til i nord end det globale gennemsnit,« siger Hans Tømmervik.

Forskerne har studeret forholdet mellem tendenser i den sæsonmæssige variation i temperaturen og vækstsæsonernes forløb gennem 30 år ved hjælp af satellitter, klimadata og jorddata.

Ændring i plantevækst – per 10. år. (Illustration: Norsk institutt for naturforskning)

Her blev også satellitbaserede mikrobølgesensorer, som kortlægger permafrost, is og sne, taget i brug for at bestemme vækstsæsonens begyndelse og slutning.

Ændringer er langt fra de samme alle steder

Cirka 88 procent af det arktiske område og 81 procent af det skovdækkede område viste en stigning i længden af vækstsæsonen på mere end 3 dage for hvert 10. år, og 9 dage i perioden 1982-2011.

Variationen er imidlertid stor og enkelte områder viste en reduktion i vækstsæsonen på mere end 10 dage, mens andre områder viste en stigning i vækstsæsonen på op til 36 dage i perioden 1982-2011.

Ved hjælp af satellitbilleder har forskerne observeret, at intensiteten i plantevækst og varigheden af vækstsæsonen har forflyttet sig nordover fra 40 til 70 mil siden 1980 (cirka 65 til 113 kilometer, red.).

Analyser af ialt 17 nye klimamodeller indikerer op til 20 breddegraders drejning mod syd i løbet af dette århundrede, hvis opvarmningen fortsætter med at stige.

Variationer mellem årstider udviskes

Det betyder, at variationen mellem årstiderne udviskes, og at vi får et klima i år 2100, som ligner det klima, man har i Sydfrankrig i dag, konkluderer forskerne.

»Stigende temperatur og forlænget vækstsæson i områderne i nord påvirker væksten af vigtige græsplanter til dyr og fugle. Det fører til mere kratvækst i tundra- og bjergområder samt ændringer i trækmønstre for fugle og pattedyr,« siger Hans Tømmervik.

Ændringerne har også ført til vanskeligheder for urbefolkninger, som beskæftiger sig med jagt, fangst og rendyrdrift.

»Men også en øget frekvens af skovbrande og andre begivenheder som insekt- og svampeangreb på skoven influerer levevilkårene for alle, der lever i de nordlige og arktiske områder,« siger Hans Tømmervik.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk