Opvarmning i nord fører til, at skellet mellem årets sæsoner bliver mindre markant – forår og efterår bliver kortere. Vi nærmer os et sydeuropæisk klima i nord.
Den globale temperatur stiger og især i de nordlige områder på Jorden, fra 50 grader nord og derover.
Det viser et studie udført af 21 forskere fra 17 universiteter og den amerikanske rumfartsorganisation NASA, som for nyligt blev publiceret i tidsskriftet Nature Climate Change.
Mindre temperaturforskelle mellem de forskellige årstider i områderne mod nord kombineret med forlænget vækstsæson og øget plantevækst i nord, har ført til, at der er blevet mindre sæsonmæssige forskelle mellem områderne i nord og områderne længere mod syd.
Nærmer os sydeuropæisk klima
Norge, som vi kender det i dag, kan være i gang med at forsvinde. Det samme sker i Sibirien, Alaska og Nordcanada. Vidder og fjelde gror igen.
Vækstsæsonen i det sydlige Skandinavien er i flere området steget med 30-40 dage siden 1980. Fortsætter opvarmningen, kan vi få sæsonvariationer som i Sydeuropa i slutningen af dette århundrede, hvor årstiderne knap kan skilles fra hinanden.
Studiet viser, hvordan sne- og isdækket er blevet reduceret i de nordlige områder gennem de seneste 30 år.
»Vækstsæsonen er steget med 3-4 dage per årti i gennemsnit. Det er ganske meget, men der er store lokale variationer,« siger en af forskerne bag studiet, Hans Tømmervik ved Norsk Institut for naturforskningsafdelingen på Framsenteret.
»Dette er en direkte følge af den globale opvarmning kombineret med anden menneskelig påvirkning, og at dette har slået stærkere til i nord end det globale gennemsnit,« siger Hans Tømmervik.
Forskerne har studeret forholdet mellem tendenser i den sæsonmæssige variation i temperaturen og vækstsæsonernes forløb gennem 30 år ved hjælp af satellitter, klimadata og jorddata.
Her blev også satellitbaserede mikrobølgesensorer, som kortlægger permafrost, is og sne, taget i brug for at bestemme vækstsæsonens begyndelse og slutning.
Ændringer er langt fra de samme alle steder
Cirka 88 procent af det arktiske område og 81 procent af det skovdækkede område viste en stigning i længden af vækstsæsonen på mere end 3 dage for hvert 10. år, og 9 dage i perioden 1982-2011.
Variationen er imidlertid stor og enkelte områder viste en reduktion i vækstsæsonen på mere end 10 dage, mens andre områder viste en stigning i vækstsæsonen på op til 36 dage i perioden 1982-2011.
Ved hjælp af satellitbilleder har forskerne observeret, at intensiteten i plantevækst og varigheden af vækstsæsonen har forflyttet sig nordover fra 40 til 70 mil siden 1980 (cirka 65 til 113 kilometer, red.).
Analyser af ialt 17 nye klimamodeller indikerer op til 20 breddegraders drejning mod syd i løbet af dette århundrede, hvis opvarmningen fortsætter med at stige.
Variationer mellem årstider udviskes
Det betyder, at variationen mellem årstiderne udviskes, og at vi får et klima i år 2100, som ligner det klima, man har i Sydfrankrig i dag, konkluderer forskerne.
»Stigende temperatur og forlænget vækstsæson i områderne i nord påvirker væksten af vigtige græsplanter til dyr og fugle. Det fører til mere kratvækst i tundra- og bjergområder samt ændringer i trækmønstre for fugle og pattedyr,« siger Hans Tømmervik.
Ændringerne har også ført til vanskeligheder for urbefolkninger, som beskæftiger sig med jagt, fangst og rendyrdrift.
»Men også en øget frekvens af skovbrande og andre begivenheder som insekt- og svampeangreb på skoven influerer levevilkårene for alle, der lever i de nordlige og arktiske områder,« siger Hans Tømmervik.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
