Fredagsslik: Hvor mange slik skal der til, før slikkepindens midte er nået?
Har du nogensinde tænkt over, hvor mange gange du skal slikke for at opløse en slikkepind? Det er et fun fact, som videnskaben nu giver dig svar på.

Ny forskning kan få tænderne til at løbe i vand hos de fleste slikmunde. For at undersøge hvordan flydende væsker opløser fast materiale, har et hold af forskere nemlig valgt at fremstille deres egne slikkepinde og efterfølgende afprøve deres reaktion på vand i bevægelse. (Foto: Shutterstock)

Ny forskning kan få tænderne til at løbe i vand hos de fleste slikmunde. For at undersøge hvordan flydende væsker opløser fast materiale, har et hold af forskere nemlig valgt at fremstille deres egne slikkepinde og efterfølgende afprøve deres reaktion på vand i bevægelse. (Foto: Shutterstock)

Normalt er nydelsen af en slikkepind langt fra forbundet med nogen form for videnskabelig relevans.

Det har et forskerhold fra New York University imidlertid lavet om på.

Forskerne har ikke alene udviklet en avanceret matematisk formel, der beskriver, hvordan flydende væsker opløser faste materialer.

De har også udregnet, hvor mange slik der skal til, før en gennemsnitlig slikkepinds-spiser når bolchets midte. Det skriver Livescience.com.

Vejen ind til kernen er 1.000 slik lang

Det er fysikeren Leif Ristroph, der står bag den atypiske forskning.

I samarbejde med sine kollegaer har han selv ageret bolchekoger for at sikre, at de benyttede slikkepinde ikke indeholdt nogle luftbobler eller andre produktionsfejl, der kunne medføre fejlresultater.

Det har ledt holdet frem til det presserende svar på gåden om slikkene og slikkepindene: Vejen ind til kernen på en slikkepind med en radius på en centimeter er gennemsnitlig 1.000 slik lang. Antallet af slik afhænger dog af temperatur og slikkerens ihærdighed, og resultatet skal derfor tages med et gran sukker.

Billedet illustrerer, hvilken form slikkepindene havde efter en time i vandet, der bevægede sig mellem 10-100 centimeter per sekund. Både de kugle- og cylinderformede slikkepinde tog samme form. Som billedet viser, fik den del, der vendte ind i strømmen, en glat, lige side med en skarp kant. (Foto: Huang, Moore & Ristroph, Journal of Fluid Dynamics)

»Det kan være 500, det kan være 1.500. Det er lidt af et rå-skøn. Men det ser ud til at passe ganske godt,« siger Leif Ristroph til LiveScience.

Samme proces, som når du sluger en panodil

Forskningen har haft som hovedformål at blive klogere på den proces, der opstår, når flydende væsker gradvist, gennem gentagende flow-bevægelser, opløser faste materialer.

Ved at nedsænke forskelligformede slikkepinde i vand, der bevægede sig 10-100 centimeter per sekund, har forskerne overraskende nok fundet frem til, at både kugleformede og cylinderformede bolcher indtager den samme form efter en time (se billedet til højre). 

Leif Ristroph fortæller, at det faste stof i første omgang forstyrrer strømningen fra det flydende vand, men at magtforholdet på et tidspunkt ændrer sig.

»Strømmen begynder at opløse det faste stof, så den flydende bevægelse ligesom bliver indprentet på det faste stof. Hvad der sker er, at du får et underligt sammenspil mellem de to,« siger Leif Ristroph til LiveScience.

Resultaterne vidner om, at selvsamme proces er at finde både i naturen og i hverdagslivet.

Eksempelvis er bevægelsen den samme i naturen, når floder eller havstrømme 'æder sig ind' på fast landjord. I dagligdagen er mekanismen på spil, når du for eksempel sluger en panodil, og den gradvist lader sig opløse i din mavesæk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.