Forskerne flokkes om den danske partikelaccelerator ASTRID2
Den nyindviede, danske partikelaccelerator ASTRID2 skal kortlægge eksotiske materialer samt teste ny medicin. Allerede nu tiltrækker acceleratoren forskere fra hele verden.

Dybt nede i kælderen under Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet gemmer den sig: ASTRID2 – en af verdens mest avancerede partikelacceleratorer.

Og hvad er så en partikelaccelerator?

»Forenklet sagt er det en slags avanceret røntgenlampe,« sagde centerleder på AU, Søren Pape Møller, da han for nyligt indviede den 46 meter lange og 37 millioner kroner dyre lampe sammen med bl.a. uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

Når røntgenstrålen rammer det undersøgte materiale, kan forskerne finde ud af, hvilke egenskaber materialet har. Det kan du læse meget mere om i en tidligere artikel her på Videnskab.dk.

Vil undersøge struktur i nye materialer

Fysiker og professor Philip Hofmann fra Aarhus Universitet er en af de mange forskere, der glæder sig til at lave eksperimenter med ASTRID2.

»Vi bruger den til at undersøge den elektroniske struktur i nye materialer som grafen. Det er meget grundforskning nu, men det er materialer, der kan blive vigtige i fremtiden,« siger han i videoen.

Den nye partikelaccelerator ASTRID2 på Aarhus Universitet er i en af verdens bedste røntgen-kilder. Og så er den tilmed et resultat af selvbyggeri på højeste plan. Video: Aarhus Universitet

»ASTRID2 giver helt nye muligheder. Vi får lejlighed til at kigge på materialer på en skala, man ikke har kunnet før - på nanoskala, på små strukturer og på krystaller, der skal kunne laves i meget små dimensioner,« siger Philip Hofmann.

ASTRID2 kan teste nye former for medicin

Det er dog langt fra kun grundforskning inden for partikelfysik, der har gavn af den nye maskine.

Lektor Thomas Vorup-Jensen forsker i proteiners struktur og fremtidens lægemidler fra Institut for Biomedicin - Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi. For ham bliver ASTRID2 også en vigtig brik i forskningen.

»Vi har behov for at undersøge, hvordan kroppens proteiners struktur påvirker deres funktion,« lyder det i videoen.

Måske kan ASTRID2 hjælpe forskerne med at skabe nye kemiske forbindelser, som vi en dag kan købe på apoteket i form af ny medicin.

Se mere i videoen herover.

Fakta

En partikelaccelerator bruges til at accelerere atomare partikler op i nærheden af lysets hastighed.

Når partiklerne når den hastighed, udsender de et intenst lys i form af 'synkrotronstråling' - den intense stråling, der udsendes af meget hurtige elektroner, når de tvinges i en cirkulær bane af et magnetfelt.

Dette lys kan fortælle forskerne en masse om de enkelte atomers placering og funktion.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk