Forskere: Tidsrejsende efterlader måske spor på Facebook

Internettet indeholder muligvis informationer, der er efterladt af mennesker fra fremtiden.

Det tænkte forskere fra Michigan Technological University, som derfor undersøgte Facebook-opdateringer for at finde et bevis for, at fremtidens mennesker har tidsmaskiner. Desværre fandt de ingen sikre vidnesbyrd fra tidsrejsende.

»Vores søgning var begrænset, og vi opdagede ingenting. Det havde jeg egentlig heller ikke regnet med. Internettet er dybest set en stor database, og hvis tidsrejsende er her, var deres eksistens nok allerede blevet opdaget. Måske ved, at de offentliggjorde vindertallene i lotterier, før de blev udtrukket,« siger professor i astrofysik Robert Nemiroff fra Michigan Technological University til The Telegraph.

Sådan finder vi ord fra fremtiden

Tanken bag undersøgelsen er oplagt: Hvis der går fremtidsmennesker rundt blandt os, har de sandsynligvis efterladt sig spor i form af informationer, der forudser fremtidige hændelser.

Da internettet indeholder utroligt mange informationer fra utroligt mange mennesker, er det oplagt at lave en netsøgning efter forudsigelser, der efterfølgende har vist sig at holde stik.

Derfor valgte forskerne at undersøge gamle opdateringer på Facebook, Twitter, Google og Bing fra tidsrummet januar 2006 til september 2013.

Forskerne opstillede tre kriterier for, hvornår et ord sandsynligvis er skrevet af en person fra fremtiden:

1. Ordet skal relatere sig til en begivenhed eller en ting, der er opstået i den periode, som bliver undersøgt. På den måde kan man fastslå, hvor meget ordet optrådte både før og efter begivenheden. For eksempel har der sikkert været skrevet en masse om Adolf Hitler i hele undersøgelsesperioden, såvel som fem år forinden. Men det var nok først efter 1. oktober 2008, der blev skrevet om, at færgeselskabet Bornholmstrafikken overtog driften af Samsø-ruten Hov-Sælvig. Det var nemlig den dag, det skete.
   
2. Ordet skal være unikt. For eksempel kunne man tro, at den meget lysende komet ’Komet McNaught’ fra 2009 havde et unikt navn, for kometen var en unik begivenhed. Men kometens opdager, Robert H. McNaught, opdagede kometer helt tilbage i 1987. Så det er muligt, at andre kometer er blevet kaldt noget lignende på internettet.
   
3. Ordet skal omhandle noget, der sætter sig spor i historien og derfor også bliver husket af mennesker i fremtiden. Det kunne være en kæmpe naturkatastrofe eller mordet på en stor statsleder.

Med de overvejelser i baghovedet valgte forskerne at søge på to ord:

• Pave Frans – fordi ingen pave havde lydt det navn før 16. marts 2013.

• Comet ISON – fordi den komet først blev opdaget 21. september 2012 og fik et unikt navn.

Professor: De er vanvittige!

Forskerne forsøgte at lede i Googles og Bings arkiverede udgaver af gamle web-sites. Uden held. Så forsøgte de at søge efter ’Pope Francis’ og ’Comet ISON’ i gamle opdateringer på Facebook og i Twitter-tweets. Men hverken kometen eller paven blev omtalt i tiden før, de fik deres navne.

Studiet kunne altså ikke bevise noget. Men selv hvis forskerne rent faktisk havde fundet informationer, så er der alligevel langt til, at det kan underbygge hypotesen om eksistensen af fremtidsmennesker. Det fortæller professor i logik ved Københavns Universitet, Vincent F. Hendricks.

»Forskerne må være vanvittige. Der er rigtigt meget information på nettet, og selv hvis de havde fundet en tidlig omtale af Pave Frans eller kometen ISON, er det ikke en logisk konsekvens, at informationerne stammer fra fremtiden,« siger Vincent F. Hendricks.

En lignende vurdering kommer fra lektor i fysik ved Aarhus Universitet, Ulrik Uggerhøj, der har en stor viden om de teoretiske muligheder for tidsrejser.

»For mig at se, kunne de ligeså godt have kigget efter mulige levn af grøn ost på Neil Armstrongs støvler. Der er langt flere mulige forklaringer på, hvorfor de ikke skulle have set noget, end scenarier de reelt kan udelukke – hvad de retfærdigvis også selv afslutter artiklen med at nævne,« fortæller Ulrik Uggerhøj og konstaterer, at artiklen er publiceret i et artikel-arkiv, og derfor ikke har været igennem en videnskabelig godkendelsesproces, et såkaldt peer-review.

Amerikanere falder i to fælder

Logikprofessor Hendricks fortæller, at studiet falder i to gamle fælder, som videnskabsfolk altid skal passe på:

Fælde nr. 1: Det er ikke sikkert at de data, som forskeren finder, rent faktisk siger noget som helst om den hypotese, han vil undersøge. I det her tilfælde er det endda meget usandsynligt, at der er en sammenhæng.

»Evidens underbygger ikke nødvendigvis entydigt en hypotese frem for en anden. Man kunne for eksempel også forestille sig, at marsmænd har en stor kærlighed til ostefondue, som gør, at de har set ind i fremtiden og fået en viden om Pave Frans, som de så har delt på internettet.«

»Eller det kan være, at nogen har haft en guddommelig åbenbaring om den nye pave. Vi kan ikke vide, om informationerne virkelig stammer fra fremtidige mennesker – eller noget andet. Det kan også bare være et tilfælde, at nogen kommer til at skrive ’Pave Frans’,« siger Vincent F. Hendricks.

Fælde nr. 2: Hvis man leder efter et bevis for en hypotese, skal man nok finde et. Man kan altid finde et hav af argumenter for, at en hypotese er sand – og det vil de amerikanske forskere også kunne, hvis de beskæftiger sig nok med opgaven. Videnskabsfolk skal derfor ikke kun lede efter beviser – men ligeledes modbeviser – for en hypotese. For først når du og alle andre ikke kan modbevise en hypotese, er det nemlig sandsynligt, at den er underbygget. (Læs mere om det i artiklen ’Hvad er kritisk rationalisme?’)

»Hvis du søger efter positiv evidens, skal du nok finde den. Jeg har for eksempel ikke elefanter udenfor mit vindue lige nu. Jeg fortæller dig, at det er fordi, jeg lige har kastet en cupcake derud. Så siger du: ’Ja, det er rigtigt, der er ingen elefanter, så det er nok fordi du smed kagen’. Det er der næppe meget ræson i,« siger Vincent F. Hendricks.

Stephen Hawking holdt fest for tidsrejsende

Det er meget svært at finde ud af, om vi passerer tidsrejsende på gågaden. Selvom det teoretisk set nok er muligt at foretage rejser i tiden, betyder det ikke nødvendigvis, at her også er folk fra fremtiden. (Læs også: Tidsrejser er mulige).

Et stærkt argument – som er meget svært at modbevise – ville være, at vi fandt et fremtidsmenneske, der rent faktisk var parat til at slå en sludder af med os.

Den tanke dukkede for nogle år siden op i hovedet på den legendariske professor i teoretisk fysik Stephen Hawking.

I 2012 indbød han derfor alle tidsrejsende til en fest. Den var blevet afholdt tre år forinden – 28. juni 2009 – og må unægtelig have været noget tam. Da dagen oprandt, sad professoren klar i sin kørestol i de festligt pyntede omgivelser – og ingen dukkede op.

Han har dog siden gjort en del for at sende invitationer ud til begivenheden i håb om, at de ender i hånden på en tidsrejsende om nogle tusinde år. På den måde er der en chance for, at hans 2009-selv møder et fremtidsmenneske.

Amerikanske forskere: Vi fortsætter

De internet-undersøgende forskere fra Michigan Technological University vil ikke give op, selvom de erkender, at de ikke fik noget ud af deres undersøgelse.

»Selvom resultaterne indikerer, at tidsrejsende fra fremtiden ikke er blandt os – og ikke kan kommunikere med os over det moderne internet – er det på ingen måde bevist,« skriver forskerne i den videnskabelige artikel og giver en række grunde:

• Det kan være en fysisk umulighed for tidsrejsende at efterlade blivende informationer i fortiden.
  
• Måske er det umuligt for os at modtage informationer fra fremtiden, fordi det kan stride imod en hidtil ukendt fysisk lov.
  
• Tidsrejsende vil ikke opdages og er gode til at holde sig skjult.
  
• Tidsrejsende har bare ikke efterladt de søge-ord, som forskerne brugte.
  
• Måske har forskerne lavet en fejl i søgningerne, så de har overset beskeder fra fremtidsmennesker.

Robert Nemiroff opgiver da heller ikke sit forehavende.

»Eftersom søge-ordene får ekstra eksponering på grund af dette manuskript, vil vi fortsætte med at søge efter andre ord i aktive tweets og e-mails,« skriver forskerne.

Ulrik Uggerhøj er dog mere skeptisk.

»Forskerne har tydeligvis blik for, hvad der kan have offentlighedens bevågenhed, og det er nok i virkeligheden grunden til at sende artiklen ud - det videnskabelige i den er i bedste tilfælde magert,« konstaterer Ulrik Uggerhøj.