Forsker: Mindsk eksponeringen for PFC og red børnevaccinerne
Hvis vi vil være sikre på, at børnevacciner virker, skal vi udsættes for færre skadelige PFC-stoffer. Den maksimale daglige dosis skal endda reduceres dramatisk, viser nye danske beregninger.

Selv om vi sender børn til stribevis af vaccinationer, risikerer de alligevel at blive syge. På grund af PFC i kroppen har vaccinerne langt fra altid den ønskede effekt. (Foto: Colourbox)

Selv om vi sender børn til stribevis af vaccinationer, risikerer de alligevel at blive syge. På grund af PFC i kroppen har vaccinerne langt fra altid den ønskede effekt. (Foto: Colourbox)

De optræder i dit drikkevand, i din mad, på dit tøj og på dine møbler. De perflourerede stoffer, kort kaldt PFC, findes overalt i dit miljø.

Men da stofferne ser ud til at sløve immunforsvaret og får børnevacciner til at virke dårligere, skal det tilladte daglige indtag nedbringes markant. Det fastslår den danske professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet på baggrund af helt nye beregninger, han og hans kolleger har lavet.

»De europæiske fødevaremyndigheder skal hurtigst muligt sænke dosis for, hvor meget PFC, mennesker kan tåle, med en faktor 100. Med de nuværende værdier risikerer vi, at vores børnevacciner ikke beskytter børnene effektivt mod sygdomme,« siger Philippe Grandjean, hvis beregninger netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Environmental Health.

Fakta

Ud over nogle sjældne arvelige sygdomme, radioaktiv stråling og bestemte former for kræftmedicin, som i sig selv består af flourerende stoffer, kender forskerne meget få årsager til, at et barn reagerer dårligt på vacciner.

»Forældre hiver troligt deres børn til stribevis af lægebesøg for at få alle de vacciner, der skal forhindre dem i at blive ramt af farlige virus. Med de nuværende accepterede daglige doser vil man som forældre ikke kunne vide sig sikker på, om barnet er ordentligt beskyttet. Det er skræmmende,« siger Philippe Grandjean.

Uvildig toksikolog: Vigtigt studie

Professor i toksokologi Anne Marie Vinggaard ved DTU Fødevareinstituttet har allerede gransket resultatet grundigt.

»Studiet er overordentligt interessant, idet der ses en sammenhæng mellem forøgede PFC-niveauer i børns blod og en hæmmet respons på almindelig børnevaccination. Det kunne indikere, at eksponering for PFCer bevirker et forringet immunforsvar i børn,« siger Anne Marie Vinggaard, som tilføjer, at studiet virker velgennemført og da også er blevet blåstemplet i en peer reviewproces.

Fakta

Analyser af blod fra henholdsvis moderens blod og navlestrengsblod viser, at PFC’erne bliver transporteret gennem navlesnoren.

»Fra myndighedernes side vil man dog ofte gerne se sådan et studie gentaget af en anden forskergruppe, før at gældende lovgivning og grænseværdier tages op til revision,« siger hun.

Forskere har brugt data fra tidligere studie

I studiet har forskerne regnet sig frem til, hvor meget PFC en gennemsnitsperson makismalt kan indtage per dag, uden at det hæmmer effekten af vaccinerne.

Udgangspunktet for beregningerne er data fra en undersøgelse, Philippe Grandjean og hans kolleger gennemførte på Færøerne tilbage i 2012, som afslørede, at PFC i børnenes kroppe fik børnevacciner til at virke dårligere, selv ved koncentrationer, der er helt almindelige. Resultaterne dengang blev publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The journal of the American Medical Association.

Fakta

Der findes mange forskellige PFC-stoffer, men dem, man først og fremmest er optaget af, er PFOS og PFOA. PFOS er stort set udfaset mens PFC’ere, der kan nedbrydes til PFOA, fortsat er tilladt. TDI’erne, det vil sige den maksimale daglige dosis per kg kropsvægt, er for øjeblikket

PFOA: 1.5 ug/kg kropsvægt/dag.
PFOS: 0.15 ug/kg kropsvægt/dag.

Det nuværende tilladte maksimale daglige indtag, kaldet TDI, blev fastsat tilbage i 2008 af som det europæiske fødevareagentur EFSA's videnskabelige udvalg, som Philippe Grandjean i sin tid selv var medlem af. Man fastsatte grænseværdierne ud fra den viden, man dengang havde om stoffernes toksiske effekter på leveren og skjoldbrudskirtlen.

Mistanke styrkes af forkrøblede rotter

Siden da har mange andre dyre- og reagensglasforsøg dog indikeret, at stofferne selv i lave doser er hormonforstyrrende, sløver kroppens immunforsvar og forkrøbler drægtige rotters fostre ved bl.a. at forhindre ungerne i at udvikle brystvorter.

Da Philippe Grandjean i 2012 fandt et link mellem manglende effekt af børnevacciner og PFC i børnenes blod, slog han alarm og opfordrede EFSA til at sænke TDI ud fra en umiddelbar vurdering. EFSA valgte ikke at gøre noget.

Her på Fødevareinstituttet er vi ret kritiske over for den udbredte anvendelse af PFC, da de holder sig i både miljø og mennesker og da der går mange år, før de bliver udskilt fra mennesker, når først, vi er eksponerede.

Anne Marie Vinggaard, professor i toksokologi ved DTU Fødevareinstituttet

»Vi publicerede data i 2012 og skønnede at TDI var alt for høj. Nu har vi regnet på EFSAs TDI-værdi og fundet, at den er en faktor 100-1000 gange for høj i forhold til, hvad den burde være, hvis man vil undgå, at vaccinerne ikke er effektive. Jeg håber, at vores nye beregninger kan få EFSA til at tage de nye resultater til efterretning og sænke de nuværende TDI’er,« siger Philippe Grandjean.

Det Europæiske Fødevareagentur: ingen kommentar

EFSA meddeler Videnskab.dk via mail, at agenturet kun har til opgave at udføre risikovurderinger for europæiske beslutningstagere såvel som en medlemsstats regering samt EU-kommisionen.

»Da agenturet på nuværende tidspunkt ikke er blevet bedt om at se på undersøgelsen, er vi ude af stand til at kommentere på det,« lyder det i en mail fra agentueret. 

Prøver høstet fra færøske børn

Fakta

Forskerne gennemførte studiet på Færøerne, fordi de oprindeligt ville undersøge, om at andre stoffer som PCB og dioxin kan skade immunforsvaret. Forskerne var altså egentlig på udkig efter en helt anden sammenhæng, da de faldt over den stærke kobling mellem PFC og vaccinerne.

For at kunne forstå, hvad det er for beregninger, Philippe Grandjean og hans kolleger har lavet, skal man vide lidt om, hvad det er for data, forskerne har brugt. Dataene kommer fra et videnskabeligt studie, som forskerne selv gennemførte på Færøerne i 2012.

I undersøgelsen tog forskerne en blodprøve på 431 gravide kvinder inden fødslen og en ny prøve på børnene umiddelbart inden den fjerde vaccination for difteri og stivkrampe i femårsalderen. De blev brugt til at bestemme indholdet af perfluorerede stoffer i blodet.

Desuden blev børnenes indhold af antistoffer mod de sygdomme, som man havde vaccineret mod, målt umiddelbart før den sidste vaccination, og da de var fyldt syv år.

Det viste sig, at mængden af de antistoffer, som skal beskytte mod sygdommene, blev halveret, hver gang koncentrationen af stofferne bliver fordoblet. De børn, der havde meget PFC i blodet i fem års alderen, havde det største fald i vaccinationens virkning. Hele 10 procent af børnene havde så lav en koncentration af antistoffer mod sygdommene, at det var tvivlsomt, om vaccinerne havde en effekt.

Data peger på en lavere grænseværdi

Det er denne sammenhæng mellem PFC-koncentrationen og effekten af børnevaccinerne, som Philippe Grandjean og kolleger har baseret deres nye beregninger på. Det datasæt, forskerne har indsamlet, viser først og fremmest, hvordan kroppen reagerer på vacciner ved forholdsvist høje koncentrationer af PFC. Men ved at bruge nogle matematiske kunstgreb, har forskerne kunnet regne sig frem til den højeste koncentration i blodet, hvor vaccinernes effekt ikke blev forringet.

Denne maksimale blodkoncentration har forskerne så omregnet til en ny værdi for TDI. Det er dette tal, som Philippe Grandjean håber på, EFSA vil bruge, når de næste gang skal revurdere TDI for de perflourerede stoffer.

Videnskab.dk afventer svar fra myndighederne, hvordan de vurderer det nye studie, og om det er noget, den vil agere på ved at sænke TDI.

Fakta om perflourerede stoffer

De såkaldte per- eller polyflourerede stoffer er langkædede molekyler med de fællestræk, at de skyr fedt og vand. Ud over emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter tekstiler mod fedt og snavs. Stofferne optræder derfor i mange møbler og tæpper samt i goretex-jakker, rengøringsmidler, plastmaling og slip-let-pander, men også i medicin og kosmetik.

Forskere skønner, at 75 procent, af de flourstoffer, som findes i vores kroppe, kommer fra mad, men hvis man bor i et område hvor drikkevandet er forurenet, kan det være den største kilde. Fødevarestyrelsen har for nyligt foretaget  nogle få analyser af fisk, kød, grønt og emballage, hvor niveauerne lå omkring  <1-10 ug/kg fødevare og for emballage i nogle tilfælde over 100 ug/kg, dvs.typisk i niveauer under den nuværende grænseværdi, men over den værdi, som Grandjeans studie anbefaler.

Da polyflourerede stoffer er svært nedbrydelige, ophober de sig i vores miljø og vores kroppe. De er fundet overalt på kloden og i alle folkeslag. I modsætning til miljøgifte som kviksølv og dioxin, samler PFC sig ikke i vores fedtvæv men binder sig især til proteiner i blod og i visse organer, særligt leveren og nyrerne.

Hepatitisvaccine virker ikke ordentligt i Grønland

At PFC nedsætter immunforsvarets evne til at bekæmpe sygdomme, understøttes af en anden undersøgelse, forskere fra Statens Serum Institut lavede i Grønland i 2012, hvor forskerne fandt, at børn reagerede dårligt på vacciner mod Hepatitis B.

I Grønland er Hepatitis B udbredt med mange raske bærere. Hvis en kvindelig bærer af sygdommen føder et barn, vaccinerer lægen den nyfødte umiddelbart efter fødslen. Alligevel udvikler mange af disse børn sygdommen. Vaccinen har altså ikke den ønskede effekt.

»Ligesom på Færøerne har grønlænderne generelt høje koncentrationer af PFC i blodet, fordi de lever af dyr højt oppe i fødekæden. Dette kunne være forklaringen på den dårligt virkende vaccine,« siger Tyra Grove Krause, der er overlæge og afsnitsleder ved Statens Serum Institut. I princippet kan der være andre forklaringer på problemet, som f.eks. at vaccinerne har fået frostskader under fragt, men forskerne har størst tiltro til den første teori, som de håber at kunne teste i kommende studier.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om de farvestrålende ravfossiler med insekter fra Kridttiden, indlejret i gyldent harpiks, der størknede for 99 millioner år siden.