Fiskeolie får køer til at prutte mindre metan
Køerne kan rynke på mulen, så meget de vil – et skvæt fiskeolie i foderet kan reducere udledningen af metan fra dyr, mener irske forskere.

Kreaturer kan ikke gøre for det, men de lukker miljøskadelig metangas ud. (Foto: colourbox)

Kreaturer kan ikke gøre for det, men de lukker miljøskadelig metangas ud. (Foto: colourbox)

Det er ikke længere kun vrangvillige børn, som kan have godt af at sluge en skefuld tran, hvis man skal tro forskere fra University College Dublin.

Så lidt som to procent fiskeolie i foderet hos klodens køer kan nemlig reducere udledningerne af metangas fra de drøvtyggende dyr, mener de.

»Fiskeolien påvirker de metanproducerende bakterier i fordøjelsesdelen af koens mave og fører til mindre udledninger,« sagde Lorraine Lillis på et møde i det britiske 'Society for General Microbiology'.

I Norge bruger man allerede fedtsyrer som rapsfedt i foderet til køer, men man er stadig åbne over for det ideelle foder som kan reducere udledningen maksimalt.

Ikke dumt»Jeg vil ikke blive forundret, hvis det viser sig, at fiskefedt er effektivt i denne sammenhæng. Fiskefedt består af lange umættede fedtsyrer, og bakterierne som producerer metan i vommen er ofte ømfindtlige overfor sådanne fedtsyrer.«

Det siger Odd Magne Harstad, som er professor og leder af forskergruppen 'Drøvtyggerfysiologi og -ernæring' ved Universitetet for miljø og biovidenskab (UMB) i Ås i Norge.

»At en fedtsyre er lang betyder, at fedtsyren har 18 eller 20 kulstofatomer og flere dobbeltbindinger.«

»I forhold til bakterierne i vommen, vil det ofte være således, at jo flere dobbeltbindinger, jo bedre reducerer fedtsyren aktiviteten hos de metandannende bakterier,« forklarer han.

Norsk projektSet på verdensplan er norske kreaturer ikke de helt store metanprutte-skurke. Alligevel er metanudslip fra køer den store klimasynder i landbruget i Norge.

Godt og vel 100.000 ton metangas fra husdyrenes fordøjelsessystemer udgør hovedparten af landbrugets andel på otte-ni procent af den totale klimagas-udledning i Norge.

Siden 1990 har norsk landbrug imidlertid skåret rigtig meget ned på dette, og forskerne mener, det er muligt at reducere yderligere, blandt andet ved hjælp af at prøve sig frem med forskellige fedtsyrer i køernes foder.

»Vi ved, UMB er i gang med et stort projekt, hvoraf en del af det går ud på at se på fedtsyrer i forhold til metanudledninger.«

»Fedtsyrerne kan altså uskadeliggøre metandannende bakterier, men fedtsyrer over en vis mængde kan imidlertid også reducere fordøjeligheden af foderet. Bakterien er altså vigtig for at fordøje foderet, derfor er den store udfordringen at finde frem til præcis den rigtige blanding,« siger Harstad.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk