Enestående fund i Solsystemet
Astronomer har fundet et objekt i Solsystemet, der kredser om Solen i en usædvanlig langstrakt bane.

2006 SQ372's nuværende postition i Solsystemet. Klik på billedet for at se hele objektets bane. (Foto:U. of Washington )

2006 SQ372's nuværende postition i Solsystemet. Klik på billedet for at se hele objektets bane. (Foto:U. of Washington )

Ved hjælp af data fra det netop afsluttede kortlægningsprojekt ''Sloan Digital Sky Survey'' (SDSS) har astronomer fundet et meget interessant objekt i Solsystemet. Objektet, der har fået katalogbetegnelsen 2006 SQ372, udmærker sig ved at have en meget langstrakt (elliptisk) bane. Lige nu befinder 2006 SQ372 sig godt 3,2 mia. km fra Jorden (en smule nærmere end planeten Neptun), men dets afstand kan komme helt op på ca. 240 mia. km svarende til næsten 1.600 gange afstanden mellem Solen og Jorden. 2006 SQ372 formodes at være en kometagtig klump af klippe og is, der er ca. 50-100 km stor. Det interessante objekt blev opdaget på SDSS-billeder optaget i perioden mellem d. 27. september og d. 21. oktober 2006. Efterfølgende blev opdagelsen bekræftet vha. optagelser fra både 2005, 2006 og 2007. Fordi 2006 SQ372 har en så ekstremt aflang bane, er det muligt, at objektet stammer fra den såkaldte Oort-sky. I 1950 foreslog den hollandske astronom Jan Oort, at Solsystemet er omkranset af en stor sky af små dybfrosne klumper af sten og is. Selvom 2006 SQ372' maksimale afstand til Solen er enorm, er den dog stadig omkring 10 gange for lille i forhold til den formodede Oort-sky. Det er imidlertid muligt, at 2006 SQ372 er medlem af en indre del af Oort-skyen. En sådan indre sky kan være blevet dannet pga. tyngdepåvirkninger fra en stjerne, der på et tidspunkt er passeret forbi Solsystemet.

Kilde til viden

Astronomerne har tidligere tænkt de samme tanker om den fjerne isverden Sedna, der blev opdaget i 2004. Sedna har også en langstrakt bane, men når dog 'kun' ud på en afstand, der svarer til ca. 900 gange afstanden mellem Solen og Jorden. Sedna er med en anslået diameter på 1.600 km meget større end 2006 SQ372. Uanset om 2006 SQ372 og Sedna stammer fra Oort-skyen, er observationer og undersøgelser af disse og andre lignende objekter i de fjerneste og koldeste afkroge af vores Solsystem en uhyre vigtig kilde til viden om vores planetsystemes dannelse og udvikling.

Lavet i samarebjde med Tycho Brahe Planetarium

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk