Derfor opstår ‘nisseskæg’
Forskere har nu afsløret, hvad der danner det flotte hvide mønster på træerne, kaldet nisseskæg. Se, hvordan det opstår i flot, detaljeret video.

 

Du har garanteret set det før. Nisseskæg. Altså ikke det skæg, der sidder på en nisse, men den candyfloss-lignende form, som frosten tager, når den sidder på barken af et træ - den kaldes nisseskæg.

Nu har forskere undersøgt, hvorfor isen får denne mærkværdige, men flotte struktur. Det viser sig, at nisseskægget kun opstår på rådne grene under helt specielle vejrforhold. På fugtige vinternætter, hvor luftens temperatur falder til lige under nul, har nisseskægget de bedste forhold for at vokse frem.

Men der skal mere til. Forskere fra Tyskland og Schweiz har nemlig fundet ud af, at det er en speciel svamp, som skaber de smukke mønstre, som du kan se vokse frem i detaljer i en hurtig timelapse-video øverst i artiklen. Man har længe vidst, at det var svamp, der var skyld i mønstrene, men indtil nu har det været uklart hvilken.

Elleve forskellige svampe laver nisseskæg - men én er hovedansvarlig

Tilbage i 1918 opdagede forskeren Alfred Wegener, der ellers er kendt for sine opdagelser inden for pladetektonik, en hvidlig spindelvævslignende belægning på overfladen af et stykke træ med nisseskæg, som viste sig at være svampe-mycelium - det forgrenede netværk, som svampe vokser ud af.

Cirka 90 år senere bekræftede den schweiziske forsker Gerhart Wagner, at der var en forbindelse mellem svamp og nisseskæg. Han viste nemlig, at dyppede man træet i varmt vand, eller behandlede man det med fungicider, der bekæmper svampe, forhindrede man væksten af nisseskægget.

I dag er det også tyskere og schweizere, der endeligt opklarer mysteriet om det hvide mønster på det rådne træ. Den tyske biolog Gisela Preuss har studeret prøver af ‘nisseskæg’ indsamlet i 2012, 2013 og 2014 i skovene nær Brachbach i det vestlige Tyskland. Da hun analyserede prøverne, fandt hun hele 11 forskellige typer svamp, men der var én bestemt svamp, som gik igen i alle prøverne.

»Exidiopsis Effusa havde koloniseret alt vores træ med nisseskæg, og i mere end halvdelen af prøverne, var det den eneste art, der var til stede,« siger hun i en pressemeddelelse fra EGU, European Union for Geosciences.

For at være helt sikker på, at der er tale om en svamp, kiggede kemikeren Diana Hofmann nærmere på det smeltede vand fra nisseskægget. Her viste vandet sig at indeholde lignin og garvesyre, der er stoffer, som opstår efter svampes omsættende aktiviteter.

Derfor kan isen forme tråde

Christian Mätzler, der er fysiker ved Institut für Angewandte Physik på universitetet i Bern i Schweiz, undersøgte, hvordan mønsteret kan opstå på baggrund af en svamp.

Hans eksperimenter viste, at ved nul grader fryser det yderste vand på træet, det som er i kontakt med luften, mens det nedenunder, i kontakt med træet, forbliver flydende. Det skaber en slags sandwich mellem is, vand og træ.

Langsomt vil isen vokse og tage form efter mønsteret på træets overflade. Men hvis træet har svamp i overfladen, vil isen tage form herefter.

»Der vil opstå lige meget is på et stykke træ med eller uden svamp, men uden svamp vil isen tage form som en slags skorpe. Svampen gør isen i stand til at forme sig som tynde hår i en diameter på omkring 0,01 millimeter. Og den kan holde denne form i flere timer ved temperaturer omkring 0 grader,« siger Christian Mätzler til EGU.

Forskningen er netop udgivet i tidsskriftet Biogeosciences.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk