»Det er meget tydeligt, at brande er en grundlæggende katalysator for globale klimaforandringer.«

Sådan siger Thomas W. Swetnam fra University of Arizona, der er en af 20 forskere bag en ny rapport, som nu er publiceret i Science.

»Vi har beregnet, at afskovning på grund af menneskerelaterede brande bidrager med omkring en femtedel af den menneskeskabte drivhuseffekt, og denne andel kan vokse.«

Udregningerne antyder også, at verdens brande til sammen slipper lige så meget CO2 ud som halvdelen af de udslip, som stammer fra fossilt brændsel.

»Det, som er skræmmende, er, at vi på grund af feedback-mekanismer og andre usikkerhedsmomenter måske totalt undervurderer brandenes rolle som aktør i fremtidige klimaforandringer,« siger han.

Brande er ikke indarbejdet på en tilfredsstillende måde i klimamodellerne, mener forskerne.

»Det er påfaldende, at en så væsentlig del af landskabet på den måde er sat ud på sidelinjen,« siger David Bowman fra 'University of Tasmania'.

Nu håber han og de andre forskere på at få skabt diskussion af dette tema.

»Denne artikel er et kampråb til verdens forskere om at undersøge og evaluere brandes rolle i jordens systemer,« siger Swetnam.

Siden tidernes morgenJorden er en 'klode præget af brande', mener forskerne.

Det har den været, siden planterne indtog landjorden for 420 millioner år siden. Fra da af begyndte der at samle sig brændbart materiale på land, og når atmosfæren samtidig indeholdt mindst 13 procent ilt, var resultatet klart: 'ting brød i brand'.

Og det har de altså gjort med jævne mellemrum lige siden.

Lynnedslag og vulkansk aktivitet har startet utallige skovbrande, steppebrande og tørvebrande op gennem historien. De stadige brande må have været medvirkende til at forme kloden og klimaet, mener forskerne.

Og efterhånden lærte også en af planetens arter - mennesket - at udnytte ilden.

Selv om de første pålidelige beviser for kontrolleret brug af ild ikke går mere end 400.000 år tilbage, findes der indikationer på, at det tidlige menneske kan have tilberedt mad over ild allerede for 1,9 millioner år siden.

Vores praksis med bål og svedjebrug og deraf følgende uheld kommer oveni de brande, som naturen selv antænder.

Bliver oversetI løbet af de seneste årtier har det været en markant stigning af store, ukontrollerede brande på alle kontinenter med planter, skriver forskerne.

Men eftersom brande har været på kloden meget længere end mennesket, bliver ilden automatisk accepteret og overset.

Nu er det på tide at anerkende og undersøge den rolle, som brande spiller i ændringer af klimaet på vor klode, mener forskerne.

»Brand er åbenbart en af de vigtigste responser på klimaforandringer, men brandene er ikke bare en respons - de indvirker også på opvarmning,« siger Swetnam.

Brandene frigør ikke bare store mængder CO2, de fylder også atmosfæren med bittesmå flyvende kulstofpartikler.

AerosolerSådanne partikler påvirker blandt andet nedbørsmønstre og temperaturen i atmosfæren, og de kan være den vigtigste faktor, som påvirker global opvarmning, næst efter CO2-gas, skriver forskerne.

Odd Helge Otterå fra Nansencenteret i Bergen i Norge arbejder netop med at beregne effekterne af sådanne partikler - eller aerosoler - i atmosfæren.

»Jeg er absolut åben for, at de kan have en større betydning for klimaet, end vi hidtil har antaget,« siger han.

Skovbrande i Sibirien. (Foto: Laboratory of Tree-Ring Research, The University of Arizona)

»Jeg forsker på effekten af aerosoler fra vulkaner, og det ser ud til, at disse har haft stor betydning for temperaturudvikling de seneste 600 år. Så det er ikke overraskende, hvis partikler fra brande også kan spille en vigtig rolle.«

Otterå mener, en af grundene til, at mange af klimamodellerne endnu ikke tager hensyn til dette, er, at det tager tid at inkludere alle de faktorer, som kan indvirke på klimaet.

»Mange klimamodeller har for eksempel set på effekten af sodpartikler og forandringer i vegetation, men der er stor usikkerhed knyttet til dette, og alle modeller har ikke fået implementeret det endnu.«

»I den næste generationen af klimamodeller vil både vegetation og aerosoler imidlertid indgå som vigtige komponenter,« siger han.

Mangler videnUd over at danne aerosoler, forandrer brande også jordens overflade og dermed dens evne til at absorbere eller reflektere energi fra solen. Mørke, sodede overflader opsuger for eksempel mere af solens energi.

Men hvis mørke skover erstattes af lysere græsstepper, reflekteres mere af lyset, og overfladen bliver køligere. Og afbrændte træer i nord giver færre mørke pletter i snedækket om vinteren - således at mere af solenergien bliver reflekteret og temperaturen bliver lavere.

Hvordan regnestykket ser ud, når alle faktorer er med, ved vi faktisk ikke, siger gruppen af forskere, som er bekymret fordi 'Intergovernmental Panel on Climate Change' (IPCC) ikke tager højde for effekterne af brande i deres modeller. I rapporten står der:

»Der er fortsat en alvorlig mangel på viden om ildens fundamentale rolle i jordens processer, samt en utilstrækkelig anerkendelse af brandes samspil med menneskeskabte globale miljøforandringer.«

Forskerne konkluderer at IPCC bør have egne analyser af klimaeffekterne af brande med i fremtidige rapporter.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov