\ Automatisk oplæsning
Forestil dig, at du skal vælge, hvordan smerte skal fordeles: Enten skal én person lide i lang tid. Eller også skal flere personer lide, men i lidt kortere tid.
Hvad vælger du?
Det moralske spørgsmål har forskere undersøgt i et nyt studie, der er blevet udgivet i PNAS Nexus.
I forsøget deltog 52 universitetsstuderende fra Sydkorea. De blev placeret i en fMRI-skanner, som er en hjerneskanner, der måler aktivitet i hjernen. Imens skulle de foretage svære valg om at fordele smerte.
Smerten, de skulle fordele, bestod i at have hånden i isvand.
Deltagerne skulle vælge mellem to muligheder:
- Én person skulle have hånden i isvand i lang tid
- Tre eller fire personer skulle have hånden i isvand i kortere tid hver
I den sidste løsning blev den samlede tid i isvand længere. Det betød altså, at flere mennesker tilsammen blev udsat for mere ubehag.
Annonce:
Alligevel valgte de fleste at fordele ubehaget på flere personer. I gennemsnit valgte deltagerne at tilføje 68 sekunders ekstra isvand samlet set, for at undgå at én person blev hårdest ramt.
Ifølge forskerne tyder det på, at deltagerne prioriterede retfærdighed og hensynet til den, der ellers ville få det værst, frem for at minimere den samlede mængde smerte.
Forsøget er inspireret af filosoffen John Rawls, som mente, at man bør forbedre situationen for den dårligst stillede.
\ John Rawls 'A Theory of Justice'
John Rawls (1921–2002) var en amerikansk filosof og professor ved Harvard University. Hans hovedværk, 'A Theory of Justice' (1971), regnes for et af de vigtigste bidrag til politisk filosofi i det 20. århundrede.
I bogen videreudvikler Rawls idéen om en samfundspagt mellem frie og lige individer. Formålet er at finde principper for en retfærdig fordeling i samfundet.
Han opstiller to grundprincipper:
- Frihedsprincippet: Alle har ret til vidtgående frihed, så længe det ikke går ud over andre.
- Forskelsprincippet: Uligheder i samfundet skal være til gavn for de dårligst stillede og knyttet til positioner, som alle i princippet kan opnå.
Rawls’ teori er et alternativ til utilitarismen og har haft stor betydning for synet på retfærdighed og fordeling.
Hjerneskanningerne tyder ifølge forskerne på, at de dele af hjernen, der bruges til at forestille sig andres følelser, var aktive under beslutningerne - og også hjernens systemer til at vurdere, hvad der er vigtigt, spillede en rolle.
