Forestil dig at få høje koncentrationer af stoffet capsaicin – som er den allerstærkeste del af en chilipeber – sprøjtet ind under huden. Det gør nas.
Alligevel er der forsøgspersoner, som helt frivilligt melder sig til at mærke følelsen af det brændende stof under huden.
Andre forsøgspersoner får stød, og de får saltvand eller en nervevækstfaktor sprøjtet ind i musklerne, så det føles, som om de har fået en muskelskade.
Forsøgene bliver udført på Aalborg Universitet, som er anerkendt i store dele af verden for sin smerteforskning og for at have udviklet metoder til at påføre forsøgspersoner muskelskader.
Den nordjyske smerteforskning tiltrækker hele tiden forskere fra udlandet. Blandt andre australieren Siobhan Schabrun, som forsker i, hvordan smerte i bevægeapparatet påvirker hjernen. Hun har flere gange besøgt Aalborg Universitet – blandt andet for at lære at bruge en metode, hvor man giver forsøgspersoner langvarig muskelsmerte.
»Den metode, de har udviklet i Aalborg, gør os i stand til at inducere ugelang smerte i raske mennesker. Klinisk set svarer smerterne til dem, man får, når man har en tennisalbue,« siger Siobhan Schabrun, der er seniorforsker på Western Sydney University i Australien.
Metoden er udviklet på et af universitetets smerteforskningscentre kaldet CNAP – Center for Neuroplasticity and Pain, som er ledet af professor Thomas Graven-Nielsen. Den virker ved, at forskerne sprøjter en nervevækstfaktor kaldet NGT ind i musklerne på forsøgspersoner for at simulere en langvarig skade.
Formålet er blandt andet at finde ud af, hvordan kroniske smerter påvirker centralnervesystemet.
Læs mere om den berømte metode i artiklen 'Forskere giver forsøgspersoner tennisalbue for videnskabens skyld'.
Metoden kan give langvarig smerte
\ Hvad skal vi med grundforskning?
I efteråret 2016 satte Videnskab.dk fokus på grundforskning.
Vi tog læserne med helt ind i maskinrummet af grundforskningen og satte fokus på:
- hvad skattekronerne går til,
- hvilke projekter der bliver lavet,
- hvem der står bag og
- hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.
Lektor David Seminowicz, der leder et smerteforskningscenter i Baltimore, USA, har også været i Aalborg flere gange for at blive inspireret af universitetets smerteforskning.
Ligesom Thomas Graven-Nielsen er han interesseret i at finde ud af, hvordan kronisk smerte påvirker hjernens neurale netværk.
»Vi ved, at smerte påvirker forskellige netværk i hjernen og ændrer forbindelserne mellem hjernens neuroner, men hidtil har vi ikke været i stand til at undersøge, hvordan ændringerne sker over tid, fra før man får en skade, og efterhånden som smerten udvikler sig,« siger David Seminowicz.
\ Læs mere
Fordelen ved den metode, Aalborg-forskerne har udviklet, er netop, at den kan bruges til at simulere langvarig muskelsmerte. Forskerne kan simpelthen give forsøgspersoner gentagne indsprøjtninger med NGF over en længere periode.
Når de samtidig bruger en teknik, der kaldes EEG (Elektroencefalografi), kan forskerne måle hjernens elektriske aktivitet, før og efter forsøgspersoner har fået påført en muskelskade.
Dermed kan de måle, hvordan smerten påvirker hjernen over tid.
Smerte giver flotte mønstre
Smerte-påførelse er ikke det eneste, Aalborg-forskerne har gang i. De laver også kortlægninger over, hvordan smerte rent visuelt ser ud.
En af centrets forskere, lektor Shellie A. Boudreau, får smertepatienter og forsøgspersoner til at markere deres smerte på forskellige digitale kropsdiagrammer.
Et kropsdiagram er et billede af en krop i helfigur med forskellige afmærkninger, for eksempel af muskler, sener, blodårer, knogler eller andet, der er i en krop.
»Det er ufatteligt detaljeret. På nogle diagrammer kan man for eksempel se knæskallen, kurven på knæskallen, forskellige lag på musklerne og alle mulige andre detaljer,« siger Shellie A. Boudreau fra CNAP.
»Vi beder folk om at markere på diagrammet, hvordan deres smerte føles, og hvor den sidder. De laver nogle helt utrolige mønstre. Det er virkeligt fascinerende. Nogle gange ligner det nærmest kunstværker,« fortsætter hun.
Diagrammer viser smerteændring
Raske forsøgspersoner, som får påført smerte, og patienter med 'ægte' kronisk smerte, markerer ad flere omgange deres smerteoplevelse på diagrammerne. På den måde kan Shellie A. Boudrau og kollegerne få et billede af, hvordan deres smerte ændrer sig over tid.
»Et billede kan fortælle mange ting. Vi kan se, om smerten har en bestemt form hos mennesker med bestemte skader, og hvordan det ser ud, når de har haft smerte i lang tid – om smerten spreder sig, eller om den har samme mønster, som da smerten begyndte,« siger Shellie A. Bourdreau.
Diagrammerne viser, at folk med skader har meget forskellige oplevelser af deres smerte.
»Variationen i forskellige menneskers smerteoplevelse er større end forventet,« siger Shellie A. Bourdreau.
Smerte er personlig
Kropsdiagrammerne viser, at folk, der på et tidspunkt i livet er blevet behandlet for en skade, har ondt i større dele af kroppen, når de i forsøg får påført smerte, end forsøgspersoner, som får påført den samme smerte, men som ikke tidligere har haft en skade.
Selv om en skade for længst er helet, tyder det altså på, at en gammel skade kan gøre smertesystemet særligt sensitivt.
På den måde kommer forskerne fra det aalborgensiske center hele tiden nærmere en forståelse af, hvordan smerte spreder sig, og hvorfor den nogle gange bliver kronisk.
Jo bedre de forstår mekanismerne, des mere sandsynligt er det, at forskere på et tidspunkt kan udvikle bedre behandling.
»Smerte er meget komplekst og personligt, og jeg bilder mig ikke ind, at vi kommer til at opdage alt og kurere kronisk smerte. Men hvert eneste lille skridt bringer os tættere på,« siger Shellie A. Boudreau.
