»Kan du spotte sundhedsbrølerne i medierne?«
Sådan lyder overskriften på Videnskab.dk’s indlæg på Folkemødet 2018, der afholdes denne uge på Bornholm.
Oplægget tager udgangspunkt i det manifest med 5 spørgsmål, du skal stille dig selv, når du læser om forskning, som Videnskab.dk for nyligt har udgivet.
\ Læs mere
\ Videnskab.dk's manifest
Videnskab.dk har eksisteret i 10 år. Vi er selv blevet meget klogere på forskning og videnskabsjournalistik undervejs, og nu deler vi vores viden i et manifest med fem artikler.
Hver artikel giver gode råd til, hvad du skal kaste et kritisk blik på, hvis du vil vurdere troværdigheden af en historie om forskning, som du er stødt på i medier eller på Facebook.
- Manifest del 1: Vurder, om forskningen er solid
- Manifest del 2: Find medier, du kan stole på
- Manifest del 3: Få styr på tal og statistik
- Manifest del 4: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser
- Manifest del 5: Læg mærke til, hvor pengene kommer fra
Du kan også læse manifestets intro, hvis du er i tvivl om, hvorfor de her artikler er lavet.
Journalisterne Thomas Hoffmann og Charlotte Price Persson samt udviklingschef, Peter Hyldgård, giver en introduktion til manifestet for sundhedsprofessionelle og giver tilhørerne en mulighed for at quizze med:
Kan de spotte fejlene i konkrete eksempler fra danske medier?
»Vi ønsker ikke at hænge nogen ud, men det er vigtigt, at vi allesammen bliver bedre til at navigere imellem god og dårlig videnskab afrapporteret i medierne,« siger udviklingschef, Peter Hyldgård, som også leder Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling.
»Vi har helt sikkert også selv begået nogle brølere hen ad vejen – og har lært af det. Den viden vil vi gerne give videre til de sundhedsprofesionelle,« siger han.
Deltager også i debat om følelser og kost
Du har også mulighed for at høre om Videnskab.dk’s erfaringer med sundhedsjournalistisk, når Landbrug & Fødevarer inviterer til debat om følelser vs. evidens i forhold til sund/usund kost under titlen »Lille spejl på væggen der, hvad er sundt i landet her?«.
Her skal professor Bente Klarlund fra Rigshospitalet, formand for kliniske diætister, Mette Pedersen, kommunikationsidrektør Kasper Ibsen Beck fra Arla og Peter Hyldgård fra Videnskab.dk komme med bud på, »hvem skal man lytte til, og hvad skal man tro på?«
Her foregår det
- Lille spejl på væggen der, hvad er sundt i landet her? Landbrug & Fødevarers telt, plads F1. Torsdag 14. juni kl. 14.00-14.45.
- Kan du spotte sundhedsbrølerne i medierne? - quiz og gode råd til sundhedsprofessionelle. Det Fælles Sundhedstelt. Fredag 15. juni kl. 19.15-20.15.
- Quizzen afholdes i Det Fælles Sundhedstelt fredag 15. juni kl. 19.15.

































