Spørg Videnskaben har modtaget en række interessante spørgsmål gennem vores forskellige sociale medieplatforme. Noget, der har stor interesse, er døve menneskers tanker.
På TikTok spørger Elias: »Hvis man er døv og aldrig har hørt nogen form for lyd før, hvad hører man så i hjernen, når man tænker?«
Oscar spørger også på TikTok: »Hvilket sprog tænker døve i?«
På YouTube spørger Helena: »Hører døve deres egen stemme i tankerne?«
Spørg Videnskaben er naturligvis på sagen.
I håb om at finde svar på de her interessante og tankevækkende spørgsmål har vi taget fat i Mikkel Wallentin, professor i kognitionsvidenskab ved Aalborg Universitet.
»Kan du fortælle, hvad der præcist foregår inde i hovedet på døve mennesker?« spørger vi som det første.
»Nej, det kan jeg selvfølgelig ikke. Hvis jeg kunne, ville jeg nok have en nobelpris,« svarer forskeren med et glimt i øjet.
»Men jeg kan forsøge at give nogle forklaringsmodeller.«
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Vores forestillingsevne er baseret på vores sanser
Han forklarer, at vores forestillingsevne - måden, vi blandt andet tænker og drømmer på - er tæt koblet til sanserne.
»Vi er som udgangspunkt kun bevidste om det, vi kan sanse. Vores forestillingsevne bygger derfor på det.«
»Man kan sagtens være bevidst om ting, man ikke føler. Det kræver dog ofte, at det er noget, man kunne føle,« siger forskeren.
Hvis man før har kunnet lugte, se, høre, smage eller føle noget, kan man forestille sig den sans på mange forskellige måder. Men mangler man en specifik sans, er det sværere.
I stedet vil hjernen tilpasse sig den manglende sans og kompensere.
»Hørebarken indgår normalt i kommunikation og sprog hos hørende. Hvis den ikke bliver aktiveret af høresansen, kan den blive aktiveret af andre sanser,« uddyber forskeren.
Når døve kommunikerer gennem tegnsprog, kan samme område i hjernen aktiveres, som når hørende kommunikerer via lyde. Det samme er set hos blinde mennesker, hvor synsbarken kan blive aktiveret af blindeskrift.
\ Hvor i hjernen behandles sanserne?
Mennesker har fem grundlæggende sanser: Synssansen, høresansen, lugtesansen, smagssansen og følelsessansen.
Sanserne bearbejdes hver især i forskellige områder af hjernen.
Synssansen behandles i synsbarken, der bearbejder visuelle indtryk i hjernen. Det sker bagerst i hjernen i nakkelappen (occipitallappen).
Høresansen behandles i hørebarken, hvor de auditive indtryk bearbejdes. Det foregår i siderne af hjernen i tindingelappen (temporallappen).
Lugtesansen og smagssansen behandles i områder i hjernen mellem pande- og tindingelappen (frontal- og temporallappen).
Følesansen behandles i den øverste del af hjernen, isselappen (parietallappen). Her bearbejder hjernen, når kroppen for eksempel føler smerte.
Videnskaben har med tiden udvidet forståelsen af sanserne. I dag mener man, at mennesker har minimum syv sanser, heriblandt muskel-ledsansen, som behandles i isselappen (parietallappen) og balancesansen, der behandles i lillehjernen (cerebellum).
Kilder: National Videnscenter for Demens, ZiboCare.
Hvad siger de døve selv?
Ud fra det, Mikkel Wallentin siger, bør svaret på Elias og Helenas spørgsmål være enkelt:
Døve, der aldrig har hørt en lyd før, bør ikke være i stand til at forestille sig, hvordan en indre stemme eller nogen lyd i det hele taget er.
Det er dog ikke helt så simpelt.
Mikkel Wallentin understreger, at menneskers forestillingsevne er et emne med mange nuancer. Og hvis man skal forstå, hvad der virkelig foregår inde i døve menneskers hjerne, er det bedst at tale med dem, opfordrer han. Så det har vi gjort.
Den første, vi har talt med, er Janne Boye Niemela, lingvist og faglig leder ved Afdeling for Dansk Tegnsprog under Dansk Sprognævn.
Hun har været døv i størstedelen af sit liv og arvede det fra sine forældre, der begge var døve.
Vi spørger Janne, om hun mener, at døve personer har en indre stemme.
Janne forklarer, at det spørgsmål ikke er noget, der findes et entydigt svar på.
»Det er godt nok et svært spørgsmål at svare på,« siger hun og griner lidt gennem sin tolk, som vi taler i telefon med.
»Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at det kan være forskelligt fra person til person. Jeg synes personligt, at det er meget svært at beskrive, hvordan mine tanker og drømme udfolder sig. Jeg synes ikke, jeg har en indre stemme som sådan, men jeg er simpelthen ikke sikker.«
Janne understreger vigtigheden af at forstå, hvor stor forskel der er på døve mennesker. I håbet om at finde frem til flere af disse nuancer har vi derfor talt med to andre døve mennesker.
Asger hører ingen lyde i sit hoved
Vi begynder med Asger Bergmann, næstformand ved Dansk Tegnsprogsråd.
Asger er født døv og er noget mere sikker i sit svar end Janne, hvad angår spørgsmålet, om han personligt synes, han har en indre stemme.
»Svaret er nej. Jeg har svært ved at forestille mig, hvad ’indre stemme’ er for noget. Jeg har aldrig oplevet det,« udtrykker han klart.
»Jeg drømmer heller ikke, at folk taler. Det er, som om alle mennesker i mine drømme er tankelæsere. Der er bare action. Det er som at se en film uden lyde og undertekster, kun et handlingsforløb.«
Artiklen fortsætter under afstemningsboksen
Serhat ‘hører’ lyde ud fra beskrivelser
Efter Asger får vi fat i Serhat Dogru, konsulent ved Danske Døves Landsforbund (DDL). Serhat er født døv, ligesom Janne og Asger, men hans svar er noget anderledes.
»Jeg synes, jeg har en slags indre stemme. Gennem hele mit liv har jeg fået beskrevet, hvordan ting lyder. Derfor synes jeg, at jeg har et slags ‘indre bibliotek’ med lyde, jeg forestiller mig,« forklarer han.
»Jeg føler, at jeg har en idé om, hvornår en bestemt lyd vil passe til en situation. Hvordan vil døren larme, når jeg smækker den, hvordan vil trappen larme, når jeg lister op om natten. Det er ikke som sådan en stemme, men en blanding af rytmer, stemninger og vibrationer.«
Svært at forestille sig, hvordan andre føler
At Serhat og Asger oplever så vidt forskellige ting, på trods af at de begge har været døve hele livet, er helt naturligt, siger professor Mikkel Wallentin.
Professoren peger på flagermusen som et eksempel på noget, filosoffer længe har diskuteret. Eksemplet illustrerer forskelligheden i vores forestillingsverdener:
»Vi ved, at flagermus har væsentligt anderledes sanser end os. Vi må derfor gå ud fra, at de har en helt anden forestillingsverden end os. Men kan man forestille sig at være en flagermus? Nogle ville nok kunne. Nogle ville ikke.«
\ Ikke alle er født døve
»Der findes forskellige former for døvhed. Nogle mennesker er født døve, mens andre mister hørelsen senere i livet. Vi skelner derfor mellem døvfødte og døvblevne,« forklarer Janne Boye Niemela, lingvist og faglig leder ved Afdeling for Dansk Tegnsprog under Dansk Sprognævn.
Og det kan have en stor betydning for ens forestillingsverden.
»Når man først har haft en sans, forsvinder den ikke bare fra hjernen. Den er opbevaret i hukommelsen. Hvis man for eksempel får amputeret en arm, så kan man stadig opleve fantomsmerter, altså følesans i den arm, man ikke længere har,« forklarer professor Mikkel Wallentin.
»På samme måde vil døvblevne kunne opleve, at de hører lyde og stemmer, som de gjorde, før de mistede hørelsen. Lyd kan stadig være en del af deres forestillingsverden.«
Bodil på 78 år er et eksempel på en døvbleven. Hun kunne fra fødslen høre præcist ligesom alle andre, men blev fra den ene dag til den anden døv som 11-årig af meningitis.
»Efter jeg blev døv, spillede jeg stadig på blokfløjte og orgel. Jeg fulgte noderne og brugte min indre lyd. Jeg dansede, spillede og sang til min indre stemme,« forklarer hun.
»Når jeg hører sange og salmer fra min barndom, synger jeg stadig med. Jeg mærker vibrationerne fra dem helt indeni og mærker en indre lyd, mens ordene dannes i mit hovede. Jeg kan stadig gå og nynne de sange, fortæller folk mig.«
Denne utrolige musikalske oplevelse er kun noget, Bodil oplever med sange, hun hørte, inden hun blev døv.
»Nye melodier giver mig ikke så meget. Jeg mærker ingen vibrationer der.«
Bodil forklarer også, at hendes indre stemme aldrig er gået helt væk.
»Når jeg skriver, ‘taler’ jeg teksten inde i mig selv. Jeg tænker på ting, jeg kunne skrive, og indimellem kommer der et ‘øh’ og ‘hm’ ind. Det er lidt svært at forklare, men jeg tænker højt indeni.«
Intet entydigt svar
Der er ikke ét entydigt videnskabeligt svar på Elias og Helenas spørgsmål om, hvad døve mennesker hører.
Døve mennesker er alle forskellige, og for Serhat, kan en form ‘indre stemme’ sagtens eksistere, mens det for Asger slet ikke gør, og for Janne er det et spørgsmål, der er svært at svare på.
Alle tre døve personer har dog det tilfælles, at det fremstår helt naturligt for dem ikke at høre noget.
Døve mennesker, der er født døve, har ikke noget at basere ‘lyd’ på. Deres hjerne har tilpasset sig, så de kan kommunikere og bruge samme dele af hjernen som alle andre.
Deres forestillingsverden er forskellig og subjektiv. Nogle hører lyde inde i deres hoved, baseret på det, de har fået beskrevet. Andre hører ingenting.
Et stort tak skal lyde til vores seere Elias, Oscar og Helena for de gode spørgsmål. I kan begge se frem til en T-shirt fra Videnskab.dk.
Der skal også lyde et kæmpe tak til Mikkel Wallentin for at give sine videnskabelige bud på, hvordan alting foregår inde i hovedet på mennesker, der er døve.
Sidst, men ikke mindst, vil vi naturligvis også takke både Asger, Janne og Serhat for at komme med deres personlige vurderinger af, hvordan de tænker i en hverdag uden lyd.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
