Fire timer. Så lang tid var Københavns Lufthavn lukket på grund af store droner, der fløj rundt i luftrummet. Dronerne forsvandt af sig selv, og vi ved fortsat ikke hvor de kom fra.
Det har skabt bekymring, omtale og opmærksomhed blandt danskerne.
Politiet fortæller, at de på ét døgn fik mere end 500 anmeldelser om mulige droner i luften, et par dage efter at nyheden om droner over Københavns Lufthavn gik landet rundt.
Som regel er anmeldelserne falsk alarm. For eksempel blev Billund Lufthavn kortvarigt lukket ned på grund af en anmeldelse om droneaktivitet, der viste sig at være en lysende stjerne.
Men hvorfor ser vi pludselig droner alle vegne? Forklaringen ligger i den måde, vores hjerne er indrettet på. Og der er tre overordnede grunde:
1. Selektiv hukommelse: Vi ser efter det nye
Når du har gemt noget på en computer, kan computerens hukommelse huske det for evigt. Sådan er det ikke med den menneskelige hukommelse.
»Vores hjerne er god til at huske nye og anderledes ting, vi har oplevet, men hvis noget ikke er aktuelt eller relevant, bliver det tit sorteret fra. Det kalder man 'recency bias',« siger Mikkel Wallentin, som er professor i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet.
'Recency bias' handler om, at det vi lægger mest vægt på, ofte er det vi oplevede sidst.
For eksempel: Hvis en politiker kommer i en skandale to dage inden et folketingsvalg, vil det betyde mere for det kryds vi sætter, end hvis politikeren gjorde det året før.
Det gør vi fra et evolutionært perspektiv, så vi kan overleve i en uforudsigelig og omskiftelig verden.
»Det er fornuftigt, at hjernen er indrettet på den måde. Hvis man skal overleve i naturen, giver det mening at bruge sin energi på at forholde sig til det aktuelle og relevante,« siger forskeren til Videnskab.dk.
2. Vi ser det, vi gerne vil
Hvis man for nylig har set en lysende stjerne eller et fly i himlen og tror, at det er en drone, er det fordi hjernen ikke altid ser virkeligheden.
»Når man kigger ud af vinduet og tror, at man ser verden fuldstændig som den er, så er det faktisk ikke rigtigt,« forklarer Mikkel Wallentin.
Vores verdensopfattelse er ikke en direkte afspejling af virkeligheden. Det er en blanding af de fysiske sanser, vi kan mærke og de antagelser vi har om verden, vi ser.
Antagelserne er baseret på vores tidligere oplevelser. Hjernen bruger hukommelsen til at fortolke det, vi ser. Hvis droner er forrest i hukommelsen, kan en fugl eller stjerne komme til at ligne en drone i vores hjerne.
»Om det er noget, vi har hørt om i nyhederne eller noget, vi har oplevet i virkeligheden, skelner hjernen ikke mellem. Når det er lagret forrest i hukommelsen, vil det spille en rolle i folks virkelighedsforståelse, bevidst eller ubevidst,« siger forskeren.
3. Vi er dårlige til at tænke rationelt, når vi er bange
Følelser prioriteres af hjernen. Formålet med følelser er at få os til at fokusere på noget akut og vigtigt. Det synes hjernen er vigtigt. Særligt de negative følelser.
»Det, som gør os bange, vil optræde tydeligere i vores hukommelse. Vi har en tendens til at overfokusere på det og se spøgelser alle vegne,« siger Mikkel Wallentin.
Vores overlevelsesystem er indrettet med stor fokus på risiko. Vi vil hellere løbe en gang for meget end en gang for lidt. Og det overgår vores logik og intelligens.
»Når vi skal løse logiske problemer i IQ-tests, der ikke indeholder et følelsesmæssigt element, kan vi typisk være mere rationelle,« forklarer forskeren.
Modsat en computer, er vores hukommelse ikke indrettet logisk, når først følelser kommer på banen.
»Vi vil ting, og vi er bange for ting. De to drifter i hjernen står foran alt andet.«
Hvis man føler at dronerne er tegn på fare, mister man sin umiddelbare evne til at overveje om ting, man ser i himlen er en drone, eller om det blot er en lysende stjerne.
