Vi sluger nyheder på syv forskellige måder

Er der noget bedre end at læse sin morgenavis, høre en radioudsendelse på P1 og slutte dagen med at se Deadline på flimmeren?

Eller er det i virkeligheden federe at surfe rundt på de store mediers hjemmesider og lade gammelfar om at se Horisont, mens du boltrer dig på Facebook, MySpace og YouTube?

Eller måske er det bare rart at se TV Avisen og TV 2 Nyhederne, så du kan blive opdateret på nogle af verdens større nyheder, som du ikke fik med, da du læste JydskeVestkysten eller Frederiksborg Amts Avis?

Hellere tv og net end aviser

Ligegyldigt hvor du foretrækker at hente dine nyheder om verden omkring dig, så passer du sandsynligvis ned i én af syv kasser, som netop er blevet bygget af en kommunikationsforsker fra Roskilde Universitet (RUC).

I en videnskabelig artikel viser professor Kim Schrøder, at folk i alle syv kasser følger med i nyheder på net og tv, men at aviserne bliver nedprioriteret i flere af kasserne.

Traditionelt kan det gøre medieforskere lidt triste, at morgenavisernes analyser og baggrundsartikler bliver langt mindre læst end tidligere, men Kim Schrøder mener, at undersøgelsen tværtimod kaster et opmuntrende lys ud i fremtiden.

Lys fremtid for danske borgere

Professoren er optimistisk af to årsager:

»De to mest sete tv-kanaler er public service-stationer, og netnyheder bliver i høj grad læst hos de store mediehuse i Danmark, som er lødige og public service-mindede. Derfor kan det tit være lige så godt at læse net som avis.« »Vi ved fra andre undersøgelser, at folk lader sig inspirere af artiklerne på de sites, de besøger, så selv om de f.eks. starter på gossip-siderne hos TV 2, er det sandsynligt, at de også kommer videre til andre nyheder og på den måde holder sig orienteret om samfundet,« forklarer Kim Schrøder, professor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC. »De sociale netværkssteder som Facebook og YouTube ligger rimelig højt i mange af grupperne. Dermed ser det ud til, at grundlaget er i orden for, at vi kan bruge nettet til andet end bare at sende gammeldags email og besøge hjemmesider, men også kan have mere deltagende adfærd.« »Det viser, at vi har digitale kompetencer, og de er altså gode at have i fremtiden som borger i samfundet,« mener Kim Schrøder.

Undersøgelsen er den første, som går på tværs af folks brug af nyhedsmedier og viser vores forskellige medievaner.

Du kan få et indtryk af, hvilken af de syv typer nyhedsbrugere du minder mest om ved at tage et blik på hver enkelt types top-5 over medier, som det er mest værd (»worthwhile«) at bruge tid på:

Type 1: Den traditionelle, alsidige nyhedsbruger

1. Tv-nyhedsudsendelser, på dansk 2. Morgenaviser 3. Radionyheder, om morgenen 4. Dansk tv, seriøs aktualitet 5. Netnyheder, dansk

Den traditionelle, alsidige nyhedsbruger prioriterer en blanding af overbliks- og baggrundsmedier. Ud over store tv-nyhedsudsendelser på DR1 eller TV 2 rangerer morgenavisen højt, og du ser gerne seriøse aktualitetsprogrammer som Horisont, Deadline og Profilen. Lidt lavere på listen rangerer niche-dagblade som Information og Børsen samt radioudsendelser på P1.

Typiske medlemmer af gruppen ser ud til at være højtuddannede over 35 år.

Type 2: Den digitale nyhedsbruger (populærmedier)

1. Sociale netmedier 2. Netnyheder, dansk 3. Tv-nyhedsudsendelser, dansk 4. Dansk tv, underholdende aktualitet 5. Gratisaviser

Den digitale nyhedsbruger med populærkulturel orientering bruger især sociale netmedier som Facebook og YouTube samt netnyheder fra de danske mediehuse, men også tv-nyheder, samt tv-aktualitetsudsendelser af den mere underholdende type, f .eks. Kontant, Station 2 og Go'Morgen Danmark.

Typiske medlemmer af gruppen ser ud til at være mennesker i 20'erne, som (endnu) er uden lang videregående uddannelse.

Type 3: Den digitale nyhedsbruger (baggrundsmedier)

1. Netnyheder, dansk 2. Sociale netmedier 3. Tv-nyhedsudsendelser, dansk 4. Kultur-internet 5. Gratisaviser

Den digitale nyhedsbruger med baggrundsorientering minder om Type 2; der er blot er byttet rundt på første- og andenpladsen. Derudover bruger du nettet til kulturnyheder og lidt længere nede af listen ligger tungere aktualitetsprogrammer og morgenaviser.

Typiske medlemmer ser ud til at være i 20'erne og bo i København.

Type 4: Den 'lette' avisbruger

1. Tv-nyhedsudsendelser, dansk 2. Formiddagsaviser 3. Gratisaviser 4. Netnyheder, dansk 5. Dansk tv, underholdende aktualitet

Den lette avisbruger har formiddagsaviserne Ekstra Bladet eller B.T. højt placeret og læser også gerne gratisaviser. Tv-nyheder og netnyheder ligger også højt.

Typiske medlemmer ser ud til at være mænd fra København uden videregående uddannelse.

Type 5: Den tunge avisbruger

1. Morgenaviser 2. Tv-nyhedsudsendelser dansk 3. Tekst-tv 4. Netnyheder, dansk 5. Niche-dagblade

Den tunge avisbruger minder på nogle måder om Type 1. Du har landsdækkende aviser højest placeret og har niche-aviserne i top-5. Du sætter dog også pris på det hurtige overblik via tekst-tv og henter nyheder på nettet.

Typiske medlemmer ser ud til at have en videregående uddannelse og være over 60 år.

Type 6: Nyheds-opdaterings-junkie

1. 24-timer-tv-nyheder 2. Tv-nyhedsudsendelser, dansk 3. Tekst-tv 4. Netnyheder, dansk 5. Sociale netmedier

'Nyheds-opdaterings-junkie' dækker over personer med nyhedskanaler som TV 2 News og DR Update på førstepladsen. Derudover har du tekst-tv i top-5, og sociale medier og netnyheder fylder meget.

Typiske medlemmer ser ud til at være mænd under 40 år med ingen eller kort videregående uddannelse.

Type 7: Den alsidige regionale nyhedsbruger

1. Tv-nyhedsudsendelser, dansk 2. Regionale dagblade 3. Dansk tv, seriøs aktualitet 4. Familie/billed-ugeblade 5. Netnyheder, dansk

Den alsidige, regionale nyhedsbruger er især kendetegnet ved at have et regionalt dagblad som Århus Stiftstidende eller Dagbladet Roskilde på andenpladsen, lige under tv-nyheder og lige før seriøse tv-aktualitetsprogrammer. Som den eneste type har denne gruppe ugeblade i top-5.

Typiske medlemmer ser ud til at bo i en provinsby og være uden videregående uddannelse.

Undersøgelsen antyder, at hver tiende dansker ikke helt kan rummes i nogen kasse, så du er ikke helt alene, hvis du ikke kan finde dig selv i én af de syv typer.

Baseret på to døgns interview

De syv grupper er dannet efter timelange interview med 35 udvalgte danskere fra København, Århus og Roskilde.

Undervejs har hver enkelt 'informant' lagt 25 kort med medier i en pyramide, hvor de vigtigste medier i betydningen 'nyhedsmedier, jeg har lyst til at bruge tid på' bliver lagt i højre side, de mindre vigtige i midten og de mindst vigtige til venstre.

Tilsammen danner de et billede af vores prioritering af medier, som er blevet analyseret ved hjælp af et væld af statistiske computerberegninger, som ph.d.-studerende Christian Kobbernagel (RUC) har stået for. Metoden kaldes bl.a. for Q-metodologi.

Menneskelig usikkerhed fjernet med computerhjælp

Ifølge Kim Schrøder fjerner computeren noget af den usikkerhed, man normalt møder i kvalitativ forskning, hvor man undersøger få personer dybt i stedet for mange personer overfladisk.

»Jeg er generelt betænkelig ved, at den menneskelige hjerne har begrænsninger mht. at kunne se komplicerede mønstre. Som kvalitativ forsker kan man være tilbøjelig til at se det, man gerne vil se og ikke være så interesserede i de oplysninger, man ikke lige troede ville være der.«

»I denne undersøgelse analyserer folk sig selv, og en computer med regnekraft analyserer ligheder og forskelle i folks mønstre på alle leder og kanter.«

»Derfor har jeg stor tillid til undersøgelsen, selv om det er vigtigt at understrege, at det er en lille gruppe mennesker, der har deltaget,« lyder det fra Kim Schrøder, der har fortolket computerens beregninger ud i beskrivelserne af de syv typer i typologien.

Arbejdet er skridtet videre fra en tidligere undersøgelse, der kiggede nærmere på, hvordan tusind danskere samlet set prioriterer 16 udvalgte nyhedskilder og hvor hyppigt de bruger dem.

Demokrati kan fungere uden aviser

Den nye analyse er ren faktuel oversigt, som ikke er repræsentativ for hele den danske befolkning.

Senere analyser skal sige mere om, hvem de forskellige typer er og hvorfor de foretrækker udvalgte medier frem for andre, men Kim Schrøder mener, at resultaterne allerede nu kan bruges til en karakteristik af samfundet.

»Det er demokratisk interessant, at borgerne kan bruge nutidens og fremtidens medier, for det er afgørende for, om vi kan stemme ansvarligt og tage del i alle mulige former for samtaler og hverdagssnak om, hvad der rører sig i samfundet.«

»Måske giver det her et praj om, at det f.eks. ikke er så afgørende, om folk læser avis,« siger professoren.

Stort projekt præsenteres i dag

De to undersøgelser er publiceret samlet i tidsskriftet Northern Lights, der også fungerer som årbog for Afdeling for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet.

Kim Schrøders forskning er en del af projektet Aviser og journalistik i forandring, der er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.

Projektet holder sin afsluttende konference på mandag på Københavns Universitet, hvor Kim Schrøder fremlægger sin forskning, ligesom projektets øvrige deltagere: Unni From, Aarhus Universitet, Ida Willig, RUC, samt Nete Nørgaard Kristensen og Stig Hjarvard fra Københavns Universitet.