Velgørenhed: Sådan kan du hjælpe endnu flere for de samme penge

Når vi køber en julegave – for eksempel en cykel, en mobiltelefon eller en rejse – undersøger vi tit, hvor vi kan få mest for pengene.

Hvis vi kan købe den samme mobiltelefon meget billigere hos butik A end hos butik B, så vælger vi selvfølgelig at købe mobilen i butik A.

De samme overvejelser gør vi os typisk også, hvis vi for eksempel skal spare op til pension. Her spørger vi også, hvor vi skal investere vores sparepenge for at få mest pension for pengene.

Men undersøger du også, hvor du kan skabe mest livskvalitet for pengene, hvis du giver penge til velgørenhed?

Nej, sikkert ikke. For at donere til velgørenhed er ofte noget, vi gør med små beløb, som vi giver spontant.

Vi giver blandt andet for, at føle glæde ved at give og for at hjælpe andre mennesker eller dyr i nød. Men alt tyder på, at det er en god ide at bruge lidt tid på at finde ud af hvilke organisationer, der er mest effektive til at redde liv og forbedre livskvalitet.

På den måde kan du nemlig redde flere liv og skabe endnu mere livskvalitet for de samme penge.

Hvordan ved vi, hvor vi får ’mest for pengene’?

Men er det ikke svært at sige noget præcist om, hvilken organisation der er mere effektiv end en anden organisation til at skabe livskvalitet?

Jo, det kan være vanskeligt. Men ikke altid.

Lad os sige, at du ønsker at donere 1.000 kroner om året til velgørenhed. Du kan for eksempel donere pengene til et kunstmuseum, der ønsker at bygge en ny fløj, så de kan vise nogle flere kunstmalerier for deres gæster.

Den nye fløj koster 10 millioner kroner og vil årligt blive set af 10.000 mennesker. Du kan altså bidrage til, at en titusindedel af denne fløj bliver bygget.

Eller sagt på en anden måde: Du kan hjælpe én person om året til at se lidt mere kunst. Når tilbygningen altså er færdig.

Men hvad nu hvis du i stedet kan donere til en anden sag? Det kan være til en organisation, der forebygger blindhed.

Videnskabelige forsøg viser, at du for de samme penge, altså 1.000 kroner, kan forhindre, at mindst 10 ud af 100 børn, der lider af øjenbetændelse (trachoma) i et lav-indkomst land, bliver blinde.

Hvilken fantastisk effekt for 1.000 kr.

Handler om effekten

Hvis man skal vælge mellem de to forslag, forekommer det oplagt, at det er bedre at forhindre 10 børn i at blive blinde, end at bidrage med at en titusindedel af en ny kunstfløj bliver bygget, og at nogle mennesker derfor kan se på lidt mere kunst.

Jeg siger ikke, at det er moralsk forkert at give til kunstmuseer. Alternativet kan jo være, at man intet giver. Og kunst kan give mange meningsfulde oplevelser.

Men vores penge har i hvert fald størst effekt, hvis vi forhindrer 10 børn i at blive blinde, i forhold til hvis vi hjælper én person i et velstillet land med at se lidt mere kunst.

Lidt sat på spidsen, så kan du jo også prøve at forestille dig, at det var dig selv eller dit barn, der risikerede at blive blind, og folk kunne vælge mellem at redde dig eller bidrage med en mikroskopisk del til en ny fløj i et kunstmuseum.

Overvejelser af denne type er udgangspunkt for en forholdsvis ny filosofisk bevægelse, der hedder ’effektiv altruisme’.

Hvad er effektiv altruisme?

Altruisme handler om at hjælpe andre uden tanke for egne interesser og behov og er det modsatte af egoisme.

’Effektiv altruisme’ betoner, at når vi gør noget godt og donerer penge til velgørenhed, skal vi anvende videnskabelig viden og fornuft for at give så effektivt som muligt.

Det er en international bevægelse, som er inspireret af Peter Singers bog The Most Good You Can Do og William MacAskill’s bog Doing Good Better.

Inspireret af denne bevægelse har en dansk afdeling for effektiv altruisme – med navnet Giv Effektivt – i år set dagens lys.

På deres hjemmeside er der en række forslag til videnskabeligt baserede undersøgelser, der viser, hvor man får mere livskvalitet for pengene, hvis man donerer til nogle af de mest effektive organisationer i verden.

Hundrededobling af donationen

I et studie af velgørenhedsorganisationer, der hjælper fattige verden over, fandt forskere, at der kunne være enorm stor forskel på effekten af de penge, der var blevet doneret. Faktisk var de mest effektive organisationer hundrede gange så effektive som gennemsnittet, når de målte på effekten per krone.

Undersøgelser viser blandt andet også, at det er over hundrede gange mere effektivt at give penge til ormekure blandt børn i Kenya end at inspirere børn til at gå i skole ved betale for, at børnene møder op.

100 dollars givet til ormekuren for en række børn giver næsten 14 års øget skolegang, mens 100 dollars i ’løn’ for at møde op giver mindre en måneds øget skolegang.

Se eventuelt også den forrige artikel i denne serie for et godt eksempel.

…Men som det er tilfældet med enhver bevægelse, er der selvfølgelig også kritikkere af ’effektiv altruisme’. Lad mig prøve at beskrive og kommentere to af disse kritikpunkter.

Kritikpunkt #1: Drop fattigdom, fokusér på klima – og meteornedslag

Den første indvending kommer fra Oxford-filosoffen Nick Bostrom. Bostrom mener, at effektiv altruisme har alt for stort fokus på at bekæmpe fattigdom.

I stedet bør vi, ifølge Bostrom, fokusere på at formindske risikoen for det, han kalder eksistentielle risici. Det kan for eksempel være store meteor-/asteroide-nedslag, klimaforandringer eller pandemier.

At disse risici er eksistentielle betyder, at mennesket kan lide sammen skæbne som de store dinosaurer – nemlig udryddelse. Men selv om tankegangen er sympatisk, giver det ikke helt mening at løsrive fattigdomsbekæmpelse fra ønsket om at nedbringe risikoen for eksistentielle katastrofer.

For fattigdomsbekæmpelse kan på flere måde være et godt instrument til netop at gøre risikoen for eksistentielle katastrofer mindre.

Ved at bekæmpe fattigdom kan vi for eksempel få flere mennesker, der får en uddannelse. Det gør, at de bedre kan hjælpe med at kan udvikle teknologi, der kan hjælpe os med at reducere mulighederne for, at eksistentielle risici som klimaforandringer og pandemier vil udrydde os.

Hvis flere mennesker slipper ud af fattigdom, får de desuden væsentlig færre børn, hvilket er godt for klimaet.

Derudover kan vi faktisk også godt gøre begge dele. Vi kan godt hjælpe folk her og nu, som kæmper for at overleve og lider intenst, samtidigt med, at vi for eksempel prøver at forebygge pandemier og formindske risikoen for katastrofale meteornedslag.

Kritikpunkt #2: Der er blinde vinkler

Den anden indvending er fremført af filosoffen Iason Gabriel.

Den handler om den metode, som effektiv altruisme ofte anvender til at vurdere, hvor effektiv en potentiel velgørende intervention faktisk er (med hensyn til at skabe livskvalitet, for eksempel via øget skolegang eller øget sundhed).

Det er en metode, som Gabriel mener, gør effektiv altruisme blind overfor, at mere langsigtede metoder, såsom lobbyarbejde for at mindske CO2-udledning, på den lange bane kan være super effektive.

Metoden går under det lidt tunge navn randomiserede kontrollerede studier (RKS). Det betyder, kort fortalt – og hold nu tungen lige i munden:

At effekten af en intervention, X, for en gruppe deltagere, A (testgruppen), bliver sammenlignet med effekten af en anden intervention, Y, for en anden gruppe deltagere, B (kontrolgruppen).

Man kan så undersøge hvilken intervention, der er mest effektiv i forhold til det, man gerne vil måle. Det kunne for eksempel være effekter af ormekur og betaling for at komme i skole. Men når det kommer til at måle effekten af donationer til kampagner, så kommer metoden til kort.

Umuligt at måle effekten af kampagner

At forsøget er randomiseret betyder nemlig, at deltagerne bliver fordelt tilfældigt i grupperne A eller B, ved hjælp af lodtrækning. Problemet er, at vi ikke altid kan opstille to forsøgsgrupper, hvor deltagerne også er fordelt efter lodtræning.

Hvordan ville man for eksempel måle effekten af donationer til en lobbykampagne, X, der over for gruppen af politikere, A, advokerer for ny lovgivning i forhold til at mindske CO2-udledning?

Det vil være praktisk umuligt.

For hvis man skulle kunne teste effekten af kampagne X via et randomiseret, kontrolleret studie (RKS), ville det kræve, at man på samme tid skulle have en kontrolgruppe af politikere (B), der ikke var påvirket af kampagne X, men kun var påvirket af en anden kampagne (Y).

Så det er ikke muligt at anvende RKS til at måle effekten af kampagner. Dette er meget uheldigt, da en kampagne kan vise sig at være meget effektiv.

En ung bevægelses børnesygdomme

Alt dette er sandt. Effektiv altruisme, som jo også er en ung bevægelse, har naturligvis også nogle børnesygdomme.

Men indvendingerne rammer alligevel ved siden af. For effektiv altruisme er jo på ingen måde tvunget til at anvende en bestemt videnskabelig metode, for at finde ud af, hvad der er den mest effektive måde at skabe livskvalitet på.

Organisation, der falder ind under bevægelsen effektiv altruisme, er også begyndt at undersøge (så vidt det er muligt) resultatet af lobbyarbejde i forhold til at formindske CO2-udledning.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at en af de første effektiv altruisme-organisationer, Giving what we can, nu anbefaler at donere til Founders Pledge Climate Change Fund, der også arbejde med at støtte lobbyarbejde for en mere miljøvenlig politik.

Videnskaben, der omhandler velgørenhed er stadigvæk ung. Så der er håb for, at den kan levere bedre og bedre resultater.

Men selv om den er ung, kan vi dog godt sige, at den mest betydningsfulde julegave, du kan give, er en julegave, der for eksempel kan redde liv eller gøre blinde seende igen. Og en sådan gave kan du give ved at donere penge til effektive velgørende organisationer. Eller ved at flytte noget af det, du giver, over til mere effektive organisationer.

Som min far sagde til mig, kort før han døde:

’Pas på dig selv min søn. Men husk også at passe på dem, der har meget mere brug for hjælp end dig’.

\ Læs mere

Velgørenhed: Danskerne lover penge, men ‘glemmer’ at overføre

\ Læs mere

Forsker: Spis mindre kød, og giv penge til de rigtige