Opdagelsesrejser, utallige togter og befolkning af Nordatlanten ville nok ikke være blevet til noget, hvis der ikke havde været vellykket ledelse ind over.
Men hvilken ledelsesstil lagde vikingerne for dagen, da de drog fra land? Det skal et stort dansk forskningsprojekt afdække fra den sene vikingetid til den tidlige middelalder (950-1250).
Det skriver dr.dk.
Projektet tager udgangspunkt i vikingernes egne beskrivelser af god og dårlig ledelse.
Det kan være i sagaer eller de såkaldte ‘fyrstespejl’, som var en slags ledelses-lærebog, hvori scenarier var opstillet med beskrivelser af, hvordan man skulle håndtere situationerne. Eksempelvis hvordan man vedligeholder et skib og sikrer den bedste besætning.
Forskningsprojektet ‘Vid, mod og snilde - nordiske ledelsesidealer og -praksis i sen vikingetid og tidlig middelalder’ er et samarbejde mellem Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Islands Universitet, Københavns Universitet, Moesgaard Museum og Nationalmuseet og er finansieret af Augustinus Fonden.
aeh

































