UVVU skal reformeres – du kan hjælpe

Efter flere års kritik og senest et sagsanlæg fra professor Bente Klarlund, har forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV) nu besluttet sig for at give Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) et eftersyn.

Ministeriet har nedsat et ekspertudvalg, som i løbet af 2015 vil levere forslag til, hvordan man kan indrette forskerfusk-udvalgene anderledes.

Formanden er Jens Oddershede, forhenværende rektor ved Syddansk Universitet. Han forventer ikke, at UVVU vil blive revolutioneret. Men han går ud fra, at udvalgenes forretningsgange vil blive tilpasset, så de kommer til at passe bedre til virkeligheden i forskningsverdenen.

»Det er vigtigt, at vi fortsat har en vagthund i forhold til redelighed og etik i forskningen. Men også, at vi har et system, der er bredt accepteret blandt forskere, og som ikke bruges som instrument til at bekæmpe de forskerkollegaer, man ikke synes om.«

»Hvis der skulle sidde nogen i Videnskab.dk's læserkreds, der har et synspunkt, de vil have, vi tager hensyn til, er de meget velkomne til at henvende sig til mig eller andre medlemmer af udvalget. Vi vil gerne være opmærksomme på, hvad der rør sig derude,« siger Jens Oddershede.

UVVU: Et eftersyn er nødvendigt

Udvalgsformanden kobler selv oprettelsen af ekspertudvalget sammen med kritikken mod UVVU.

»Der er et behov for, at vi ser på UVVU nu. Også i lyset af de aktuelle diskussioner, der har været,« siger Jens Oddershede.

Mange forskere og jurister har efterhånden kritiseret UVVU. Blandt kritikpunkterne er:

• UVVU bliver misbrugt af forskere, der har set sig sure på en kollega. Ved at indklage en konkurrent, kan man sværte vedkommendes ry og på den måde selv stå stærkere i konkurrencen om forskningsmidler og anseelse.
  
• UVVU har ikke fingeren på pulsen i forhold til, hvad der er videnskabelig praksis inden for de enkelte fagtraditioner. Derfor kan udvalgene komme til at vurdere en forsker som uredelig, skønt han eller hun bare gør som sine udenlandske kollegaer.
  
• UVVU bliver tvunget til at give forskere det svært afvaskelige stempel 'uredelig', skønt de ikke bevidst har gjort noget forkert. Et alternativ til den nuværende ordning kunne derfor være at indrette et system, hvor man kan blive vurderet skyldig i forskellige grader af uredelighed. Bliver det system en realitet, behøver en mild uredelighedsvurdering ikke at smadre en hel forskerkarriere.
  
• UVVU bør nedlægges, fordi udvalgene forhindrer nytænkning. Vurderinger af videnskabelig redelighed vil altid tage udgangspunkt i den videnskab, der allerede er bedrevet. Men videnskaben skal pr. definition søge ny viden – og det kræver nytænkning samt nye måder at forske på. Måder, som potentielt kan blive klassificeret som uredelige, alene fordi de ikke ligner noget, man før har set.
  
• Har UVVU først kendt en forsker uredelig, er det meget, meget svært for vedkommende at få omstødt beslutningen, fordi der ikke findes formaliserede ankeinstanser.

»Jeg synes, det er en god idé, at man giver det her et eftersyn. Ligesom man giver en bil, der er fire år gammel, et eftersyn, selvom det måske ikke er nødvendigt.«

»Vi har også haft et par sager (Bente Klarlunds og Helmuth Nyborgs sager, red.), der har fyldt meget i den offentlige debat og haft stor indflydelse på de involverede personers liv. Så vi er i det videnskabelige samfund forpligtede på at se systemet efter for at sikre os, at alt er optimalt,« siger Jens Oddershede.

Formand: De her ting vil vi se på

Jens Oddershede regner på nuværende tidspunkt med, at det nye ekspertudvalg vil imødekomme kritikken på følgende måder:

• Give UVVU mulighed for at lave bedømmelser, der ikke enten helt frikender eller stempler forskere for fusk. Han forestiller sig, at man for eksempel kan lave en bedømmelse, der hedder 'uhensigtsmæssig adfærd'.
  
• Se, om nogle af de sager, som UVVU nu tager op, i virkeligheden bedre kan klares decentralt ude på universiteterne. Det vil muligvis kunne dæmme op for, at UVVU bliver brugt til at sværte kollegaer til, fordi sager omkring enkeltpersoner bliver klaret lokalt.
  
• Undersøge, om man kan skabe kortere sagsbehandlingstider. Som det er nu, går forskere nogle gange i flere år med en sag over hovedet. I den tid er man mere eller mindre persona non grata i forskningsverdenen.
  
• Overveje mulighederne for at oprette en ankeinstans.

»Det er vigtigt, at det, vi kommer frem til, har genklang i den almindelige holdning blandt forskere. Derfor er det nødvendigt, at vi får mere generel viden om, hvad der foregår på universiteterne. Og derfor efterlyser jeg holdninger til UVVU's arbejde.«

»Kontakter man os, skal man ikke spekulere på, om forslaget kan lade sig gøre rent juridisk. Det må komme efterfølgende i lovgivningsprocessen. Vi skal give en holdning videre til politikerne, så vi er lige så meget et holdningsudvalg som et ekspertudvalg,« siger Jens Oddershede.

Du kan læse hele ekspertudvalgets kommissorium på Uddannelse- og Forskningsministeriets webside.